Den middelalderlige kirke lå, hvor den nuværende kirke ligger. Den bestod af skib og kor og var opført af sandsten og havde hverken sokkel eller gesimser. Skibets nordportal var rundbuet, ligesom der var et rundbuet vindue i korets østgavl, som senere blev tilmuret.
Koret fik et krydshvælv omkring midten af 1300-tallet. Det mindede om et tilsvarende hvælv i Snarested / Snårestad. De to krydshvælv i skibet er sikkert fra samme tid som kalkmalerierne, 1400-1425. Et gotisk våbenhus blev opført foran nordportalen. På gavlen var der 5 højblændinger, et savskifte og kamtakker. Et tårn blev opført i samme bredde som skibet. Heller ikke tårnet havde sokkel. Gavlene vendte øst-vest. I klokkerummet var der rundbuede og todelte glamhuller.
Sådan så kirken ud i 1890. Maleri ophængt i kirken.
I en beskrivelse fra 1665 hedder det, at kirken var tækket med bly undtagen de steder på nordsiden, hvor lynet havde slået ned. Tårn og våbenhus havde tagsten. Der var et stort vindue i korets sydmur, et lille i nordmuren, som kan have været romansk, et stort ved prædikestolen og et lille i skibets nordside, som måske også har været romansk. I 1793 var det kun koret, der var blytækket, mens resten var tækket med tegl. Bygningen var pudset og hvidkalket.
Den nuværende kirke blev indviet i 1895.
Ved en visitats 1881 påpegede biskop Vilhelm Flensburg, at kirkekassens beholdning var ret stor, og at det var kirkebestyelsens opgave at sørge for, at formuen kunne give så stort afkast som muligt med henblik på financiering af en ny kirke. Det gjorde han til trods for, at kirken var tilstrækkelig rummelig og netop havde fået en omfattende istandsættelse, og menigheden havde netop besluttet at anskaffe en ovn til opvarmning.
Ansøgning om nedrivning af den gamle kirke blev godkendt af Vitterhetsakademien 1894 med den summariske begrundelse, at den i arkitektonisk henseende er uden interesse.
Fernlund 1982, s. 27-28, 66 og 67.
Wienberg 1990-3, s. 1-3.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Øyia 1334, Øyø 1366, Øyæ 1398, Øye 1425, 1487, 1511, 1546, 1569, 1590, 1605, 1612, Øiie 1613, Øye 1614, 1620, 1634, 1645, 1650, 1653, 1658.
Öye 1662, Öÿa 1662, Öya 1671, 1712, 1754, Öja 1765, Öje 1793, 1812, Öjia 1823, Öya 1825, Öja 1857, Öija 1862, Öja 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefont af kalksten. Kun kummen er bevaret. Den har udtømningshul, men ikke fals. Under bunden er den udsmykket med en slags skællignende blade. Langs den øverste kant går et flettet bånd. Derunder er en mand med en bog og en fugl. Dernæst ses to dyrefigurer. Den forreste har en lang tunge, der hænger lige ned, og en hale, der deler sig i to. Den anden har et akantusblad i munden. Resten af kummen er udsmykket med ornamentik.
Den teori har været fremført, at figurerne skulle være en fremstilling af evengelisterne.
Fonten er formodentlig lavet af Carl Stenmester, ligesom han har lavet en lignende i Søvested og portalen i Hedeskov. Måske er det en medhjælper, der har lavet døbefonten i Øje.
Tynell 1913-1921, s. 55.
M. Rydbeck 1936, s. 200, 214-215 og 234.
Prædikestol #
Prædikestolen er kort beskrevet i en kirkebeskrivelse 1665, hvor det hedder:
Predickestolen som bleff giort 1652 er aff bellhuggen werck och euge tömmer, er intet forgylt eller stafferit, haffuer och jngen crone offuer sigh.
Det fremgår ikke, hvor oplysningen om årstallet stammer fra. Indslaget af bruskbarok under buerne i storfelterne tyder på, at årstallet kan være rigtigt.
Motiverne i storfelterne er Bebudelsen, Jesu Fødsel, Korsfæstelsen og Opstandelsen. De er alle indrammet af en enkel rundbue med store engleansigter i sviklerne.
På hjørnerne står dyder som frifigurer. Det er Fortitudo, Prudentia, dyd med lanse, Fides og Spes. Konsollerne har løvehoveder. Hængestykkerne består af laurbærkranse med blomsterroset og frugter i hjørnerne.
De oprindelige farver er fjernet – måske i 1895, da den blev flyttet over i den nye kirke. Af de gamle billeder af kalkmalerierne, se nedenfor, fremgår det, at der har været en lydhimmel. Den er gået tabt.
Persson, Anders 1977, s. 11.
Wahlöö 2014, s. 382.
Bebyggelseregistret
Kalkmalerier #
Fotos: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Den gamle kirke havde en omfattende og usædvanlig udsmykning af kalkmalerier fra 1400-1425.
Kor #
Østkappe: Kristus i mandorla flankeret af medaljoner med evangelistsymboler: Matthæus og Johannes. Lukas og Markus flankerede Bebudelsen på vestkappen. Jomfru Maria og Johannes Døber findes på væggen nedenunder og hører formentlig med til billedet af Kristus som verdensdommer.
Sydkappe: Fremstillingen i templet.
Vestkappe: Bebudelsen.
Nordkappe: Jesu Fødsel med Kongernes Tilbedelse.
Skib, 1. fag. #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Sydkappen: Kristus for Pilatus.
Vestkappen: Piskningen.
Nordkappen: Korsbæringen.
Østkappen: Korsfæstelsen.
Skib, 2. fag #
Billede mangler. Vestkappen: Lykkehjul.
Nordkappen: Skærsild eller helvede.
Østkappe: Kristus i Dødsriget.
Sydkappen: To helgener, hvoraf den ene nok er Laurentius med tonsur.
Wienberg 1990-3, s. 3.
Klokker #
Lille klokke #
Den lille er støbt af Herman Klokkestøber i 1458 og bærer hans støbermærke. Den har en indskrift: ”Anno domini mcdlviii o rex glorie criste veni cum pace.” (I Herrens år 1458, O ærens konge Kristus, kom med fred.) Herman var borgmester i Lund, og hans klokker hænger i Skåne og på Sjælland og Fyn.
Herman Klokkestøber er kendt for at have støbt 12 klokker i Skåne og på Sjælland og Fyn.
Uldall 1906, s. 174-175.
Wienberg 1990-3, s. 3.
Store klokke #
Den store klokke er støbt 1599 af Borchard Gelgether/Gelbgiesser, København. C. Nyrop omtalter ikke klokken, men har en liste over 35 klokker støbt af Borchard Gelbgeter, hvoraf langt de fleste findes på Sjælland og mange i Jylland.
Nyrop 1882, s. 257-259.
Wienberg 1990-3, s. 4.