Kirken blev sandsynligvis opført i slutningen af 1200-tallet. Den var opført af kampesten og bestod af skib, kor og apsis. Det flade bjælkeloft blev i senmiddelalderen erstattet af hvælvinger. I 1400-tallet blev et våbenhus opført på kirkens sydside. Et gravkammer under koret blev indrettet i 1689. 1698 blev skibet forlænget mod vest med en træbygning, som 1782 blev erstattet af en stenbygning. Ovenpå den opførtes et tårn. 1805 blev korsarmen mod nord bygget. Apsis blev revet ned i 1817, og i 1846 byggede man korsarmen mod syd, og hvælvingerne blev revet ned. En ny apsis blev opført 1955.
Stednavn #
Ørcknellung 1307, Øthkenliyng 1316, Orckelund 1378, Ørkellynga 1520, Ørkellunge 1574, Ørckelliunge 1584, Ørkeliunge 1597, 1610, 1612, Ørckelunge 1621, Ørkeliunge 1628, Ørkellunge 1636, Ørkelynge 1643, Ørkelyng 1646, Ørckelønge 1647, Ørkelinge 1651, Ørkeliunge 1657.
Ørkeliunga 1661, Örkeliunga 1675, Örkeliunga 1684, Örckeliunga 1713, Örckelliunga 1713, Örkeljunga 1783, 1810, Örkelljunga 1810, 1835, 1841, 1850, 1857, 1874, 1909.
Skib #
Kor #
Ved en restaurering af kirken 1928-1929 blev en middelalderlig alterbordplade anbragt på alterbordet, efter at den i en årrække havde fungeret som trappesten i skolen. Den har relikviegemme, men ingen konsekrationskors. Pladens nordside mangler profilering, hvilket tyde på, at den oprindeligt stammer fra et sidealter på nordsiden af triumfbuen.
Karlsson 2015, s. 458-459.
En sølvkalk med disk har Thorkild Brahes våbenskjold fastloddet på foden. Kalken er stadig i brug. Skaftet med knuderne og den 8-pas formede fod stemmer stilmæssigt med 1400-tallets første halvdel. Karret er derimod af senere dato. På de tre pas står langs kantens runding: HVSTRV MEERDHE – TORCKILD BRADHE – HVSTRV ALHEED. Ovenover ses deres våbenskjold. Både stavemåden (Torckild med ck) og bogstavernes udseende vidner om, at de er en senere tilføjelse. Samtidig er der sket det, at navne og bogstaver er byttet om i forbindelse med en senere reparation.
På foden findes endvidere to indgraverede våbenskjold for Christopher Ulfeld til Svenstrup, Råbelev og Vandkive og Maren Urup til Ugerup og Ovesholm. Dertil initialerne C og WF samt M og W (W = U). De kan have bekostet en istandsættelse af kalken, da de blev gift i 1605, eller ved deres søn Bjørns vielse med Margrethe Brahe 1639. Det kan være i forbindelse med denne reparation, at våbenskjoldene er byttet om.
Claes Wahlöö anser den for at være fra anden halvdel af 1300-tallet. ”Den är en av landets äldsta, ännu brukade.”
I Elsdberga / Ilsbjerg findes en lignende kalk med de samme tre førstnævnte våbenskjold.
Cavallin 1978, s. 7-10.
Cavallin 1984, s. 23f.
Wahlöö 2014, s. 386.
Døbefont #
Kummens lodrette sider er udsmykket med opretstående liljer. Den har ikke fals. Skaftet har lodrette rundstave. Foden er en høj attisk base med hjørneknopper. – Den er ikke tilskrevet nogen gruppe.
Tynell 1913-1921, s. 115.
Dåbsfad #
Kalkmalerier #
Fotos: A. Kulle. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
I tribunbuen findes nogle tidligt gotiske kalkmalerier fra 1300-1350. De to delvist bevarede motiver er for fragmentariske til at kunne identificeres. Det ene viser en kvinde med krone og langt bølgende hår. Det kan enten være en helgeninde eller Jomfru Maria. Det andet viser en person med glorie og en person uden, men med bispehue.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 258.
Kisteplader #
I alt 6 kisteplader og en basunblæsende engel er opsat på væggen. På de fem er der to våbenskjold på hver. På den sjette er en tekst:
Herunder hviler den eymender(?) af dyd end af byrd høyedelle och welbaarn herre Her Arell Svave tell Lerkesholm som ehr fød anno 1633 17 desember paa sin federne gaard Svabesholm och christelig och høyberømelig fremdrog sit lif och leffnet her i verden indtell anno 1689 3. aprill daa hand ved ett møget christeligt oc saligt endeligt hensoff udi Herren effter hand haffde leffvet i denne elendige verden 55 aar 14 uger och 3 dage. Siellen ehr hos Gud legemet forventer med alle Guds udvaldte en gledelig och ehrefuld opstandelse paa den yderste domedag.
Klokker #
En høj og smal klokke med en fremstilling af Lammet med korsfanen er ifølge Bebyggelseregistret fra 1200-tallet. Ifølge Claes Wahlöö er den senmiddelalderlig.
Wahlöö 2014, s. 386.
Bebyggelseregistret