Kirken blev opført i anden halvdel af 1100-tallet. Den bestod da af skib, kor og sikkert også apsis. I senmiddelalderen blev der bygget et våbenhus foran den sydlige indgang. I samme periode fik den også hvælvinger. Tårnet er formodentlig også fra senmiddelalderen. På et ukendte tidspunkt blev der opført et sakristi på nordsiden. I 1864-1866 blev kirken genstand for en omfattende ombygning. Kor, apsis, våbenhus og sakristi blev revet ned. Kirken blev forlænget mod øst og fik det nuværende tresidede kor. Indgangen blev flyttet til tårnets vestfacade. Vinduerne blev gjort større, og tårnet øverste del blev bygget om. Hvælvene i skibet blev fjernet.
Stednavn #
Øttesy 1380, 1390, Odhinsøø 1406, Øsyø 1448, Ødhesiø 1470, Ødesiø 1488, Ødesø 1491, Øuesyø 1499, Øøsiøø 1507, Øssø 1527, Øssie 1574, Øssøe 1579, Øsse 1582, 1583 Øssie 1584, Øssiø 1598, Øssøe 1600, Øssie 1601, Øssøe 1612, Øssie 1618, Øsiø1620, Øssie 1623, Øsiøe 1625, Øsse 1626, Øssie 1627, 1628, Øsse 1630, Øsie 1630, Øssie 1630, Øsie 1630, 1635, Øsie 1637, 1638, Øse 1640, Øsiø 1641, 1646, Øsie 1647, Øssie 1647, 1648, 1650, Øsie 1652, 1654, 1657.
Ösiö 1661, Øssie 1679, Ösiö 1684, 1712, 1767, Össiö 1768, Ösjö 1812, Össjö 1817, 1825, 1840, 1847, 1854, 1874, 1909.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Kummens form er den samme som Munkerupgruppen, men hører til sin egen grupp: Össjögruppen. På siderne er der to eller tre rundbuer. På sider med to buer er der en søjle i midten. En slange snor sig om nogle af søjlerne. Det kan være en hentydning til Syndefaldet.
Kristus som lærer. Han sidder på en tronstol og har korsglorie. Han bærer et bånd, som ligner et pallium. Højre hånd er løftet, mens han i venstre hånd støtter en bog, som hviler på knæet. På forsiden står der: Pater noster qvi (e)s in c(oelis) (se tegning Tynell, s. 186) – altså begyndelsen på Fadervor. Til venstre i billedet ses Maria fra Betania med salvekrukken. I den anden side ses Peter med nøglen.
På to af de andre sider er der to engle og på den tredje to personer, som ikke kan identificeres. Kummen mangler fals, men har afløbshul.
Tynell 1913-1921, s. 3, 115, 176-177, 181, 186-187.
Rydbeck 1936, s. 297, 299, 301.
Krucifix #
Krucifix fra første halvdel af 1400-tallet.
Hovedet hælder mod højre. Armene er udstrakt diagonalt med blodårer og sener. Fingrene er udstrakte. Lændeklædet er bundet i venstre side. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en rund midtskive.
Krucifixet hører til Kågerød-gruppen.
Liepe 1995, s. 127.
Liepe 1995-2, s. 378.
Præstetavle #
Klokke #
Den lille kirkeklokke menes at være fra 1506 ifølge en indskrift, som er vanskelig at læse.













