Kirken bestod oprindeligt af romansk skib, kor, apsis og et bredt tårn. Under tårnets østlige sidemur står en firkantet pille, som bærer to rundbuer og forbinder tårnrummet met skibet. Tårnrummet har tøndehvælv med vederlag i øst og vest. Tårnets midteretage har tidligere haft et lignende tøndehvælv. Øverst er der bjælkeloft. Gavlene, der vender mod syd og nord, er kamtakkede. En oprindelig vindeltrappe i tårnets sydvestlige hjørne er senere blevet tilmuret for at styrke tårnet.
I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i skib og kor. Senmidelalderlige våbenhuse blev opført på begge sider af skibet. Det nordlige var opført af kalksten og det sydlige af tegl.
Skibet har tre krydshvælvi og koret et. Kirken er opført af tilhuggede kalksten, mens hvælv med pilastre er opført af teglsten.
1847-1850 blev kirken udvidet under C.G. Brunius’ ledelse, idet skibet blev udvidet med korsarme mod både nord og syd i hele skibets længde.
Brunius 1850, s. 130-131.
Fernlund 1980, s. 51.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Hooby 1358, Hoby 1367, 1383, 1423, 1457, 1460, 1485, Houffbye 1487, Hoby 1499, 1504, 1530, Houby 1540, Høyby 1540, Howby 1546, Houby 1552, Hoby 1569, Hoffby 1590, Houby 1620, Hoby 1627, Hofby 1628, Hufby 1628, Hofby 1628, Houbye 1634, Hoebye 1637, Hofbye 1642, Hobye 1651.
Hoby 1675, Höby 1680, Hoby 1736, Hofby 1767, 1786, Houffby 1793, Hofby 1798, Hoby 1812, Hofby 1815, 1816, Hoby 1841.
Östra Hoby 1909.
Skib #
To buer åbner tårnrummet ind mod skibet. De bæres af en kraftig pille. Et herskabsgalleri i tårnets anden etage med åbning ind mod skibet var langt og smalt – kun to meter bredt. Det har en gang haft tøndehvælv. Der er to rundbuede åbninger, som nu er muret til og ikke synlige fra skibet.
Hansen 2013, s. 187-188.
Kor #
Alterbordets forside har to rundbuer og tre pilastre. Det kan stamme fra et pulpitur.
Alterstager #
Altertavle #
Årstallet 1651 læses på bjælkelaget over storstykket. Christian IV, hvis monogram ses øverst på topstykket, døde 1648. Det er altså tre år efter hans død. En mulig forklaring kan være, at årstallet refererer til det år, altertavlen blev stafferet.
Storstykket domineres af et meget stort relief, der forestiller Nadveren. Kristus sidder midt for med en flammende glorie og med Johannes i skødet. Forneden til højre ses Judas med pungen. Bordet er dækket med tallerkener, en kalk , et bæger og to knive. Måltidet består af helstegt pattegris og brød. Foran bordet står en kande, og pladsen øverst udfyldes af et draperi. – Billedet flankeres af to hermer, der fremstiller de teologiske dyder Fides – med kalk, og Spes med anker. I vingerne ses en kvindefigur, frugtklaser og store elementer af bruskværk.
Under gesimsen står der: ”Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, har et evigt Liv og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. Joh. 6 v 54.” – Og på fodstykket står der: ”Saa ofte som I æde dette Brød og drikke denne Kalk, førkynder Herrens Død, indtil han kommer.” Citatet stammer fra 1. Kor. 11,26.
Skrifttypen er ikke fra 1600-tallet, men må skyldes en senere restaurering af altertavlen med genanvendelse af de oprindelige danske tekster. Ordet ”førkynder” er formodentlig en svedisme. Prædikestolen er renoveret 1892, og skrifttypen tyder på, at altertavlen er renoveret samtidig.
Topstykket har et relief af Abraham, der ofrer Isak. Billedet flankeres af to kvindelige hermer, der begge holder en blomst eller en frugt i hånden. De små vinger har en havfrue og bruskornamentik. Yderst står en engel.
nc
Døbefont #
Døbefonten er gotlandsk og udført af Trydemesteren.
Kummen er smallere foroven end forneden. Bunden er tragtformet. Foden er rund og består af et skråkantet stykke, som hviler på en plade og foroven afsluttes af en rundstav. På kummens sider ses en række billeder læst fra venstre mod højre:
- En tronende mand sidder med en åben bog på venstre knæ. En bispestav adskiller dette motiv fra det næste.
- Et selskab sidder til bords og bliver underholdt af en fløjtespiller og en harpespiller. En danserinde står på fødderne og bøjer sig ned, så hun samtidig berører gulvet med issen.
- En person ligger døende på en seng. Sjælen er netop på vej ud af munden på ham. Ved hovedgærdet står en mand med noget i hånden, som kan være en vievandskost. Bag sengen sidder Kristus, der kendes på korsglorien. Han sidder med en bog og løfter højre hånd velsignende. Ved hovedgærdet står en mand, som er i færd med at grave graven.
- En mand sidder på en stol og stryger sit skæg med højre hånd. Til venstre for ham knæler en mand, og bag ham står endnu en mand med rygsæk.
- En biskop sidder på sin trone med løvehoveder og løvefødder. I venstre hånd holder han en bispestav, mens han velsigner med højre hånd en sørgende person, måske en kvinde. Fra skyen rækker Gud sin hånd velsignende ned mod dem.
- Det sidste motiv er en Majestas Domini i en sekskantet mandorla med foldeornamentik og tovstave. Han holder en bog i venstre hånd og velsigner med højre. Han flankeres af to enge, hvoraf den ene svinger et røgelseskar, mens den anden frembærer tre bispehoveder. 9806
Torkel Eriksson mener billedserien på kummens sider er en fremstilling af legenden om Knud den Hellige.
Sten Anjou lavede i maj 1917 nogle tuschtegninger af motiverne på døbefonten til Johnny Roosvals værk “Die Steinmeister Gotlands”, der udkom i 1918. Foto: Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Motiverne på kummens underside:
- Under Majestas-billedet er en alterlignende tronstol med et dobbeltkors, hvis arme er flettet sammen. Ved korsets højre side ses en kvinde løfte et billede af solen i sin opadstrakte hænder. Til venstre ses en mand med blottet hoved og en tyk fletning. Han løfter månen, der ser ud som et dronningehoved. Det er etimasiamotivet, som skildrer den tronstol, der er gjort rede til Kristus. (Se Ps. 9,8 og Matt. 19,28.)
- Derefter kommer fra højre ørnen 9827, oksen 9824, Marias besøg hos Elisabeth, løven og det bevingede menneske 9833 – altså evangelistsymbolerne. Se tegningen.
Foden har fire fremspringende hoveder: Et dyrehoved, som bider; et hoved med en pandering med et liljeornament; et vilddyrshoved med spids snude, som bider et dyr over; samt et mandshoved med dertil hørende små arme, hvis hænder holder fast om hovedets vældige overskæg.
Mellem disse hoveder findes et bladornament, en sjælevejning 9853, en kvinde omgivet af flammer, idet hun dier to bevingede drager, og endelig to fugle vendt mod hinanden, idet de sidder på et bladornament.
Kummen har et indvielseskors og en kobberkedel af usædvanlig tyk plade med grove nitter.
Brunius 1850, s. 469, 470, 488-489.
Tynell 1913-1921, s. 58f.
Roosval 1918, s. 163.
Rydbeck 1936, s. 246, 254, 259.
Lagerlöf 1980, 173.
Eriksson 2015, 5-32.
Dåbsfad #
Motivet i bunden af fadet er Syndefaldet. På fadets rand er springende enhjørninge og bladranker.
Prædikestol #
På de nederste smalfelter står årstallet 1654, og at prædikestolen er renoveret 1892. I de øverste smalfelter står der: ”Matt. 24,35: Coelum et terra præteribunt. Verba autem mea non præteribunt. Pax vobis.” – Matt. 24,35: Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Fred være med jer.
Der er seks storfelter med relieffer af evangelisterne. I de to sidste ses dronning Anne Cathrines og Christian IVs våbenskjold. Figurerne står i en rigt dekoreret ramme.
Mellem storfelterne står der hermer, der fremstiller dyder: Fides (kors), Spes (anker), Prudentia (slange), Caritas (børn), Justitia (sværd og vægt). Den sidste står med en kalk, som også kan være Fides.
I de nederste smalfelter ses navnet på evangelisten ovenover med undtagelse af smalfelterne under våbenskjoldene, der har de årstal, der er nævnt ovenfor.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er fra tre perioder. I apsis er alle tre perioder repræsenteret. Det oprindelige romanske Majestas-billede er i perioden 1430-1460 blevet ændret til en Nådestol (Fjelkingeværkstedet). Af Majestas-billedet fra 1250-1300 er bevaret mandorlaen, en antydning af tronen, Maria længst mod nord og noget af en apostelrækkke nedenunder. Af Johannes er der derimod ingen spor. Zigzagborten er kendetegnende for den romanske periode, men forekommer som her også i overgangen til gotikken.
Åleværkstedet #
I perioden 1500-1515 har Åleværkstedet, der er hjemmehørende i Østjylland, lavet en ny dekoration ovenpå de gamle. I apsis har man malet en Verdensdommen. Af den er det kun fragmenter af de frelste, som er bevaret. Det kan ses oven i den fjerde apostel fra venstre. Ellers er det de ældre bagvedliggende lag, der er bevaret.
Kor #
Åleværkstedet: I korets krydshvælv står apostle hver især med et skriftbånd med en del af trosbekendelsen og deres navn. Rosetten i hvævets top er nært beslægtet med en lignende roset i Skivholme.
Østkappe #
Peter og Paulus. Ved Peter står der: [Cre]do [in] deum pa[trem] … resten er væk. – Ved Paulus: in ihe[sum] [christum] filium …
Sydkappe #
En uidentificeret apostel med ulæseligt skriftbånd. – I kappens østside ses spor af et skriftbånd, hvori to ord kan læses: sub ponc[io].
Vestkappe #
Filip (til venstre): [de}scen[d]it ad inferna. Resten er enten ulæseligt eller gået tabt. – Jakob den Ældre: [ascendit in ce]los dei pat[ris] omnipotentis S…
Nordkappe #
Filip (til venstre): [de}scen[d]it ad inferna. Resten er enten ulæseligt eller gået tabt. – Jakob den Ældre: [ascendit in ce]los dei pat[ris] omnipotentis S…
Triumfvæg #
Triumfvæg mod nord. Maria med barnet, der står på hendes skød, og Anna. Maria bærer en krone, og begge har glorier. De sidder på en trone, og Anna holder en pærelignende genstand i højre hånd.
Skib 1. fag #
Rankeværk af Fjelkingeværkstedet. Hvælvet er set fra vest mod øst. På triumfvæggen (mod syd) ses farvestpor af en romansk udsmykning. Motivet kan dog ikke identificeres. I fligen mod sydøst ses en engel, Åleværkstedet.
Skib 2. fag #
Rankeværk, Fjelkingeværkstedet.
Skib 3. fag #
Sydkappe #
De yngre billeder af Åleværkstedet er næsten forsvundet i denne kappe, mens de ælre ranker fra Fjelkingeværkstedet dominerer kappen. Der kan skimtes noget af en glorie samt spor af et skriftbånd. A Catalogue: Motivet er Adams skabelse.
Vestkappe #
Evas skabelse. Skaberen står tydeligt til venstre, mens Eva kan anes bag rankerne. Det lange tekstbånd kan ikke læses. – Langs ribben mellem vest- og nordkappen ses noget af en murmesterbemaling med sorte streger.
Nordkappe #
Syndefaldet. Slangen, der har skikkelse af en menneskekrop, rækker et æble til både Eva og Adam, som begge tager imod det. De lange skriftbånd er ulæselige.
Østkappe #
Fordrivelsen fra Paradis. Porten til Paradis er tegnet som en kirke. En engel med et stort sværd viser Adam og Eva ud af Haven. I det lange skriftbånd kan kun læses: angelus [e]spellit in …
I fligen mod sydøst ses det øverste af en skægget mand. Måske har han holdt et skriftbånd i den ene hånd.
Tårnrum #
En af de syv dødssynder: Avaritia, grådighed. Kun det ene billede er bevaret.
I tårnrummet findes på østvæggen over pillen et billede af Jesu dåb.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 270-273.
Kaspersen 1986-1992, bd. 6, s. 177.
Stangier 1995, s. 135-136, 204, 295.
Krucifix #
Krucifix i romansk stil udført af restaurator Owald. Der er ingen årstal, men det var ham, der restaurerede kalkmalerierne i 1939. Det hænger på skibets vestvæg over døbefonten og pillen, der bærer de to store buer i væggen.
Gravsten #
Gravsten over sognepræst Jørgen Frantsen. Lunds Stifts Herdaminne har kun dette at berette om ham:
Jörgen Frandtzön, kallad Vhejanus, hwilket torde antyda att han warit från Wä, omnämnes som pastor härstädes 1590 och war det ännu 1627. Nattwardsungdomen, som då förhördes i Borreby wid biskopsvisitation, befanss okunnig.
Cawallin 1854-1858, Fjerdde delen, s. 90.
Præstetavle #
Klokker #
Den lille klokke er støbt af Berent Bedeman, Lübeck, i 1624.