En romansk kirke, som ikke længere eksisterer, blev opført i 1100- eller 1200-tallet. Den blev revet ned med undtagelse af det senmiddelalderlige tårn, og en ny kirke blev opført i 1846. Allerede 1860 udvidede man kirken mod vest, og dermed forsvandt også det gamle tårn, og et nyt blev opført.
Stednavn #
Kæristhorp 1350, 1363, Kierstrupp 1569, Kierstrup 1590, 1602, 1609 1622, Kæristhorp 1636, Kierstrup 1639, Kerstrup 1639, Kierstrup 1646, 1657.
Kierstrup 1662, Kierstorp 1675, Keerstorp 1684, Kiärstorp 1690, Kierstorp 1712, Kierstorp 1730, Kjerstorp 1754, Kiärstorp 1756, 1784 Kärrstorp 1812, Kjerrstorp 1814, Kjerstorp 1825, 1837, Kerrstorp 1846, Kjerrstorp 1858, Kjerstorp 1881.
Östra Kärrstorp 1909, 1917.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefonten er fra Gotland og er lavet af den anonyme mester Calcarius, og som var virksom på Gotland i årene 1219-1250. Den er af sandsten. Der er ingen fals, men den har et afløbshul. Under bunden er der bægerblade eller “stående rundstaver” med Tynells formulering. Den øverste kant har et bølgeformet bånd, hvor begge ender slutter i et akantusblad.
Billederne under denne bort er en fremstilling af Hubertus- og Eustachiuslegenderne. Hertug Hubertus, der har krone på og er til hests, jager en hjort gennem skoven med sine hunde. Hjorten standser og vender sig mod rytteren, som ved synet af korset, som hjorten bærer mellem hornene, stiger af sin hest. Hesten står bag ham med tøjlerne hængende på sadlen. Sammen med sine hunde falder Hubertus ned foran hjorten. Han holder kronen i hånden. Over hans hoved lyser solen, og fra himlen rækkes Guds hånd velsignende over ham.
Kronen tyder på, at det er Hubertus, der sigtes til. Men fortsættelsen tilhører sikkert Eustachiuslegenden. Efter at Eustachius var blevet kristen, måtte han forlade sin tjeneste og begive sig til Ægypten med sin hustru og sine to sønner. Rejsen skete ifølge legenden til fods. På fonten ses en mand med en kvinde bag sig på hesten og et barn i armene ride fra en befæstet by på vej til et skib med dragestævn, som er parat til at sejle. Roerne sidder parate ved årerne. Legendens sidste del er ikke gengivet – måske på grund af manglende plads.
Brunius 1850, s. 499-500.
Tynell 1913-1921, s. 29, 143.
M. Rydbeck 1936, s. 335-336.
Dåbsfad #
Dåbsfad med vinkranker og en løve i bunden.
Prædikestol #
Prædikestol fra begyndelsen af 1600-tallet. Den er ifølge A.M. Göransson udført af Statius Otto. I storfelterne står evangelisterne i skulptur indrammet i en rundbue med slyngbånd. Mellem storfelterne står mandlige og kvindelige hermer på konsoller og med joniske kapitæler samt løvehoveder og frugtklaser. De øverste smalfelter har tekster, som ikke er originale. De nederste smalfelter har en slyngornamentik.
Göransson s. 112, 185.
Krucifix #
Krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet. Hovedet hælder lidt til højre. På hovedet bærer Kristus en krone. Armene er næsten horisontalt udstrakte. Lændeklædet er bundet foran. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en plan forside med mange halvcirkelformede knopper. Endepladerne er firkantede.
Kongekronen peger tilbage på 11-1200-tallet, mens fodstilling, lændeklæde og anatomi peger mod anden halvdel af 1400-tallet.
Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 380.
Fattigbøsse #
Fattigbøssen ved indgangen er formodentlig fra 1600-tallet.
Præstetavle #
