Kirken er opført omkring år 1200. I 1200- eller 1300-tallet blev der bygget hvælvinger i skibet og omkring 100 år senere i koret. Våbenhuset, der sikkert er senmiddelalderligt, blev fornyet 1728. Under C.G. Brunius’ ledelse blev skibet forlænget mod vest i 1846.
Stednavn #
Karlebui 1085, Karaby 1085, Karlaby 1120, Karlebye 1224, Karleby 1481, 1569, Karlebye 1592, 1601, 1611, Carlebye 1616, Karlebye 1618, Karleby 1620, Karlebye 1627, Karleby 1651.
Carleby 1700, 1711, Karraby 1814, Karlaby 1904.
Østre Karleby 1569, Øster Karlebye 1573, 1602, Øster Karllebye 1611, Øster Karleby 1616, Øster Karlebye 1634, 1640, Østerkarlebye 1645, 1646, Øster Karlebye 1648, Øster Carlebye 1649, Østre Karleby 1651, Øster Karleby 1657.
Öster Karlebye 1658, 1662, Östre Carleby 1670, Öster Carlby 1671, Östre Carleby 1691, 1696, 1713, Östra Karleby 1754, Östra Karaby 1754, Östre Karaby 1765, Östra Karaby 1784, Östra Karraby 1814, Östra Carleby 1820, Östra Karleby 1821, 1828, 1840, Ö. Karaby 1845, Ö. Karleby 1849, Ö Karaby 1856, Ö. Karleby 1865, Ö. Karleby 1885, Östra Karleby 1909, Östra Karaby 1913, 1917.
Skib #
Korbuen har profilerede kragsten.
Kor #
Ved en restaurering i 1947 fjernede man det gamle alterbord af træ og fandt bagved det middelalderlige alterbord, som er opført af sandstenskvadre og forsynet med et relikviegemme. Der blev lagt en kalkstensskive ovenpå som bordplade.
Folder om kirken.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Døbefonten er ganske lille og firkantet. Der er ingen ornamentik eller anden udsmykning, ligesom der hverken er fals eller udtømningshul. Det er sandsynligvis et vievandskar, der er taget i brug som døbefont. 1667 omtales en ”gammel kobberkedel i fonten”. I 1692 hedder det, at der er ingen font, men 1830 omtales atter en døbefont.
Den er ikke tilknyttet nogen gruppe.
Tynell 1913-1921, s. 78.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1719.
Krucifix #
Krucifix fra slutningen af 1400-tallet eller omkring 1500. Hovedet er drejet mod højre og hælder forover. Tornekronen har bøjede grene. Lændeklædet er knyttet midt for. Højre ben er lagt ind over venstre.
Bemalingen er ikke fra middelalderen.
Liepe 1995, s. 137.
Liepe 1995-2, 379.
Kalkmalerier #
Koret: På ribberne i korets krydshvælv og på skjoldbuen på nordvæggen er der en enkel, men dekorativ murmesterbemaling. På en en af buerne er der endvidere fem bomærker – sikkert for mureren eller kalkmaleren eller begge to.
Korbue: På nordvange er en hånd, sort med rød kontur. Det sorte kan være en anden farve, der har forandret sig i tidens løb.
Skib: På to konsoller i skibets nordside er der en dekorativ bemaling.
Bemalingen er sengotisk og sikkert samtidig med hvælvingerne. Den er ikke omtalt i A Catalogue 1976.
Klanghus #
Klanghuset er fra 1713 og regnes for et af Skånes ældste. En indskrift på klokken fortæller, at det er en gammel klokke, som er omstøbt: ”Åhr 1763 blev denna Östra Carleby kyrkas klåcka omgjuten”.
Opslag på kirkegården.