Kirken skal være opført efter ordre fra biskop Absalon i slutningen af 1180’erne. Dette stemmer dog ikke helt overens med, at kalkmalerierne i kor og apsis er dateret til 1125-1150. Den romanske kirke bestod af skib, kor, apsis og tårn. Lige efter opførelsen blev den udsmykket med kalkmalerier på væggene.
I 1500-tallet blev det oprindelige tårn revet ned, og et større fritliggende tårn blev opført lige vest for kirken. 1745 blev det bygget sammen med skibet for at skaffe mere plads. Det er uklart, hvornår kirken fik hvælvinger.
1864 blev kirken udvidet med en stor korsarm mod syd, og kirken blev orienteret nord-syd i stedet for øst-vest. Alteret blev flyttet til kirkens nordvæg. Blytaget blev skiftet ud med skifer. Den oprindelige apsis blev nu anvendt som sakristi. Dette blev dog senere flyttet til tårnrummet.
Tympanon #
En tympanon, som nu er opsat inde i kirken, forestiller Samson og løven. Han er hårfager og skægget. Han står ved siden af løven og har et fast greb i dens kæber. Løven drejer hovedet bagud. ”Han rev løven midt over med de bare næver, som om det var et kid.” Dom. 14,6.
Tympanonen har siddet over sydindgangen inden ombygningen 1864.
Östra Sallerups kyrka 1180-1980, s. 19-20.
Stednavn #
Saxulstorp 1201, Saxthorp 1352, Aollderup 1529, Sallerup 1569, 1590, 1613, 1617, 1626, Salerup 1633, Sollerup 1634, Sallerop 1634, 1639, 1640, 1644, Sallerup 1645, 1648, 1651, 1656.
Sallerop 1662, Sallarp 1675, Sallerup 1684, 1712, 1754, 1784, 1812, 1881.
Navnet Øster Sallerup/ Östra Sallerup forekommer sideløbende:
Østre Salerope 1558, Øster Sallerup 1590, 1593, 1613, 1618, 1633, 1658.
Östra Sallerup 1746, Ö. Sallerup 1814, 1846, 1851, 1909.
Skib #
Kor #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Vinkande fra middelalderen.
Alterstager #
Altertavle #
I forbindelse med ombygningen af kirken 1864 blev kirkens gamle altertavle solgt på auktion. Hvad der siden skete med den, er ukendt. Der kendes i det hele taget ikke meget til den. Man ved kun, at den havde en inskription med følgende tekst: ”Gloria in Excelsis Deo 1609”. Det har altså været en renæssancealtertavle.
Östra Sallerups kyrka 1180-1980, s. 19.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og har både fals og udtømningshul. Kummens øverste halvdel udsmykkes af en palmettebort, der forneden afsluttes med en tovstav. Omkring bunden løber en omvendt rundbuefrise. Fodens nederste del er firkantet med hjørneknopper, mens den øverste er rund og afsluttes for oven af en rundstav. Den hører til Genarpsgruppen (Gennerupgruppen).
Tynell 1913-1921, s. 26.
Dåbsfad #
Der findes et dåbsfad af messing, som er dateret 1634.
Östra Sallerups kyrka 1180-1980, s. 20.
Prædikestol #
Ligesom altertavlen blev kirkens gamle prædikestol også solgt på auktion i 1864. I en optegnelse fra 1746 hedder det: ”Predikstolen är liten, gammal och uduglig, utan någon inskription eller årtal.”
Östra Sallerups kyrka 1180-1980, s. 19.
Kalkmalerier #
De romanske kalkmalerier er fra perioden 1125-1150 og er beslægtet med kalkmalerierne i Vinslev. Billederne er meget fragmentariske. I hvælvet i koret er der en udsmykning fra 1667.
I apsis har der sikkert været en Majestas Domini, men kun dele af den tilhørende apostelrække er bevaret. Apostlene sidder på en lang bænk hver med en bog.
Korets nordvæg #
Den samaritanske kvinde ved brønden. Kristus sidder i billedets vestside til venstre for brønden. Hovedet er afskåret af skjoldbuen. Over brønden hænger spanden. Kvinden står i billedets østside. På den anden side af vinduet er farvespor af et uidentificeret motiv. Et rhombeornament udgør ”gulvet” for de to billeder. Derunder hænger et draperi.
Ved afdækningen fandt man en tekst fra Genesis. Den blev dog fjernet af hensyn til de underliggende ældre lag.
Vinduessmigen er udsmykket med rosetter med planteornamentik i rosetter.
Korbue #
Korbuen er udsmykket med fem medaljoner samt en marmorering på vederlagene og henholdsvis 16 og 12 små medaljoner med planteornamentik under vederladerlagene. Disse medaljoner er af samme type som i vinduessmigen.
Motivet i medaljonen i korbuens issefelt er helt udvisket, men det kan have været Agnus Dei. Medaljonerne på begge sider heraf har billeder af Kain og Abel svarende til Vinslev. Medaljonerne lige over vederlagene har hver en mand med glorie. Det kan være dyder.
Kor og apsis #
Hvælvet er blevet udsmykket med en dekoration af hovedsagelig blomster i 1667. På gjordbuen mod øst ses Karl XIs kongekrone med to løver samt hans monogram og teksten ”Anno 1667 C XI rex Sueciæ” (Karl XI Sveriges konge). – På gjordbuen mod vest står der: ”Anno 1667. Christoffor Schneider ecclesia huius patronus.” (Christoffer Schneider, denne kirkes patron.)
Omkring en skabslåge i apsidens sydside er der spor af udsmykningen fra 1667.
Triumfvæggen #
På begge sider af triumfbuen er nogle fragmenter synlige samt et draperi. Motiverne kan dog ikke identificeres.
A Catalogue 1976, s. 280-281.
Östra Sallerups kyrka 1180-1980, s. 17-19.
Danske Kalkmalerier 1080-1700, bd. 1, s. 54.
Stangier 1995, s. 95, 144, 176, 207 og 267.
Røgelseskar #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Røgelseskar af malm.
Gravsten #
Rester af gravmæle over sognepræst Jens Henriksen, som var præst ved kirken 1648-1689. Han var født ved Fredriksborg 1622 og døde i embedet 1689. Han var en farverig person, som er blevet husket i eftrtiden på grund af den park og det monument, han opførte for Karl XI ved præstegården, og som stadig findes.
Jens Henriksen blev begravet ved indgangsdøren på kirkens sydside, og nogle år før sin død fik han lavet et større gravmonument. Det lå i vejen, da kirken blev udvidet i 1864, og stenene blev slået mere eller mindre i stykker. De forsvandt, men blev fundet igen ved en ny restaurering i 1962 og opsat på kirkens nordmur.
Cawallin 1854-1854, Tredje Delen, s. 2-5.
Östra Sallerups kyrka 1180-1980, s. 10, 31-32.
Klokker #
Den store klokke er støbt 1550, men blev omstøbt 1852 (Bebyggelseregistret skriver 1812) og igen i 1949. Den havde en indskrift, som blev tegnet af i 1746-1747. Den er vanskelig at tyde, men den kan fortolkes således: ”S(allerup) R (klokkestøberens mærke) Jesus ora pro nobis beata Mater (et) omnium sanctorum Anno 1550.”
Den lille klokke er støbt af malm 1617 i Malmø og har en indskrift på latin.
Östra Sallerups kyrka 1180-1980, s. 11-12.
Flensmark 1984, s. 17-19.
Bebyggelseregistret