Kirken er opført i 1100- eller 1200-tallet. Den romanske kirke bestod af skib, kor og apsis. Måske har kirken haft et bredt vesttårn allerede fra opførelsen, men i en beskrivelse af kirken fra 1747 hedder det, at der er en klokkestabel. Måske betyder det, at tårnet har været i så dårlig stand, at det har været nødvendigt at flytte klokkerne. Det nuværende tårn er opført 1794. Ved samme lejlighed blev der opført en mindre korsarm mod nord. 1865 blev der opført to brede korsarme i nord og syd. Det betød, at skibets krydshvælv fra 1400-tallet blev revet ned, ligesom det meste af de middelalderlige mure forsvandt.
Af kirkens historie #
Skrivelse fra kancelliet af 5. december 1635:
Miss. til Hr. Tage Thott Ottesen [Malmøhus] og Bispen [i Skaane Dr. Mads Jensen]. ”Hendrik Ramel til Beckeskouf, Landsdommer i Skaane og Befalingsmand over Froste Herred og Helnekirke, har berettet, at Strøe Kirke i Froste Herred er ganske brøstfældig, saa at Bønderne kun med stor Livsfare kan høre Prædikenen, og at Kirken ikke har saa megen Indkomst, at den kan repareres deraf. Adressaterne skal lade Kirkens Brøstfældighed undersøge, betænke, ved hvilke Midler den bedst kan hjælpes, og snarest indsende Erklæring til Kancelliet herom.”
Kancelliets Brevbøger 1635-1636, s. 359f.
Stednavn #
Stroy 1123, 1134, Strø 1525, 1563, 1582, 1606, 1614, Strøe 1620, 1626, Strø 1628, 1629, 1634, 1647, Strøe 1651.
Strö 1662, Ströö 1675, 1690, 1712, Ströby 1747, Strö 1754, Ströö 1765, 1784, Strö 1794, 1812, Ströö 1825, 1844, 1847, Strö 1878.
Östra Strö 1909.
Skib #
Kor #
Kirken har to gamle alterkalke. Den ene har en længere indskrift på foden, hvor der blandt andet står på latin: ”Gør dette til min ihukommelse.” På den anden er der et kors.
Alterstager #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alterstagen har fået tilføjet to arme. Tre våbenskjold på foden og navnet Mette Rosen… Der skal sikkert stå Rosenkrantz.
Altertavle #
Altertavlen er et alabasterrelief fra 1500-tallet indsat i en moderne ramme. Motivet er Golgata med de tre kors: Kristus i midten flankeret af de to røvere. I baggrunden ses byen, Jerusalem. Tre soldater til hest dominerer forgrunden. De er bevæbnede med lanser og sværd. Forneden til venstre står kvinderne, og i højre side står to mænd og taler sammen – den ene med en stor vrængemaske.
Døbefont #
Fonten hører til Dagstrupgruppen. Den er af sandsten og foroven udsmykket med en palmettefrise med et trekantet ornament under palmetterne. Denne frise afsluttes af en tovstav ved overgangen til den svagt rundede bund. Bunden udsmykkes med en frise bestående af store omvendte rundbuer. Foden er rund med en rundstav midt på. Brunius skriver om fonten:
Fotens listverk, som är mycket vanligt på fötter till fyrkantiga dopfuntar, framstår der såsom en egenhet. Skålens uppnedvända rundbågar äro ganska ovanliga.
Fonten har både fals og afløbshul.
Brunius 1850, s. 546.
Tynell 1913-1921, s. 27.
Prædikestol #
Prædikestolen har fem storfelter. I de fire er der relieffer, der forestiller evangelisterne, mens der er en tekst i det femte. Figurerne står i et rundbuefelt uden anden udsmykning end listekapitæler. Over rundbuetfelterne er der en stor muslingeskal. Fritstående søjler står på fremspring mellem storfelterne. De har joniske kapitæler, glatte søjler med frugtklaser, som hænger i en ring, og prydbælter med engleansigter – også her med frugtklaser. De øverste smalfelter har et skriftsted på svensk, mens de nederste har ornamentik.
I det femte storfelt står der Anno MDXCII. Prædikestolen er altså fra 1592. I rundbuefeltet står der:
Consumatu(m) est hoc opus ecclesiæ et erectum 15 apr pastore Ioanne Erasmi Gronaavio. (Dette værk til kirken blev færdiggjort den 15. April (1592), da Jens Rasmussen Gronovius var præst.
Om Jens Rasmussen Gronovius ved man ikke ret meget andet udover denne omtale, end at han blev udnævnt til provst for Forste herred i juni 1615, og at han formodentlig døde 1619.
Cawallin 1854-1858, Tredje delen, s. 83.
Krucifix #
Krucifixet har middelalderlige træk, men er senere end middelalderen.
Liepe 1995, s. 200.
Kalkmalerier #
Der er kalkmalerier i apsis og kor udført af Andreas Johannis / Anders Johansen omkring år 1500. I apsis er der bevaret cirka halvdelen af en Verdensdom. Af verdensdommeren ses hovedet med glorie, liljen, der udgår fra hans mund samt højre arm og hånd, der er løftet. Endvidere ses noget af regnbuen, som han sidder på. Maria står ved siden af og holder sit moderbryst frem. Peter, der har en tiara på hovedet, viser de frelste ind i det himmelske Jerusalem. Nedenfor står de døde op af gravene.
Kor #
Motiverne i korets krydshvælv er en (delvis) apostelrække med Frans, der bliver stigmatiseret i nordkappen.
Østkappe #
Bartholomæus og Matthias.
Sydkappe #
Thomas og en donor. En fint klædt mand med en rosenkrans knæler for Thomas. Han er formodentlig en donor. Der er sikkert en reference til billedet af Frans i kappen overfor.
Vestkappe #
Johannes og Simon Zelotes.
Nordkappe #
Frans bliver stigmatiseret. Kristus på korset er øverst i kappen. I østsiden står broder Leo med en rosenkrans.
Udover de andre kirker i Skåne med udsmykninger af Anders Johansen – Linderød og Ferlev (Färlöv) har billederne i Øster Strø påfaldende lighed med kalkmalerier i Bellinge kirke på Fyn.
A Catalogue 1976, bd. 3. s. 282-283, bd. 4, s. 81-84.
Danske kalkmalerier 1080-1700, bd. 5, s. 12-14, 144-145.
Klokke #
En klokke, som nu er taget ud af brug, bærer årstallet 1642 og præsten Laurits Berthelsens navn foruden nogle flere.