Kirken er opført 1857 og erstattede en middelalderkirke, der lå samme sted. Middelalderkirken havde et skib med tre krydshvælv, et kor med et og en apsis samt et bredt vesttårn. Den var opført af mark- og kalksten fra et lokalt stenbrud. De oprindelige nord- og syddøre fik våbenhus i senmiddelalderen, men blev senere tilmuret, da der blev lavet en indgang fra vest gennem tårnet. I skibet kunne man se et lille rundbuet vindue, som var tilmuret, og i koret var der også et lille oprindeligt rundbuet vindue, som stadig var åbent. På triumfbuens sydside var der på kragstenen en vædder og på nordsiden en løve. De fire glugger i tårnet havde en midtersøjle, som bar to buer. Murene bestod af flintesten med sokler og hjørner af sandsten. Tårnet havde glugger i alle fire sider med midtersøjle og rundbuer. Da den nye kirke blev opført 1857, beholdt man tårnet i første omgang, men erstattede det 1888 med det nuværende.
Tegning i Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Sønderjylland, Skaane og Slesvig. 1856. Efter I. Kornerup. Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Public Domain.
Da den nye kirke blev bygget, overtog bygmester Anders Håkansson Haf kirkens gamle inventar og soglte det på Helsingborgegnen.
Den gamle kirke var klosterkirke ved et præmonstratenserkloster. Den var formodentlig meget lille og lå indenfor den nuværende kirkes mure. Den har haft blytag. Af klosteret er der intet tilbage ud over et par stednavne.
Brunius 1850, s. 161.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Tummathorp 1155, 1161, Tumæthorp 1167, Tummathorp 1200, Tumetoorp 1201, Tumatorp 1234, Tumæthorp 1289, Tummaethorp 1304, Tumæthorp 1322, Tummorp 1334, Tommarp 1344, Tummerop 1378, Tummorp 1398, Tomerop 1401, Tommerop 1403, Tomarp 1430, Tommerop 1502, Tomerup 1519, 1530, Tumerup 1532, Thomerup 1540, Thommerup 1540, Thimmerup 1541, Tommerupp 1569, Tomerup 1593, Tommerup 1604, 1613, 1620, Tømmerup 1624, Tommerup 1626, 1628, Tomarp 1630, Tommerup 1631, 1634, 1639, 1646, 1651, 1658.
Tommerup 1659, Tommerop 1671, Tummarp 1675, Tommarp 1684, Tommerup 1684, 1712, Tomarp 1738, Tommarp 1754, Tomerup 1756, Tommarp 1783, 1793, Tommerup 1814, Tommarp 1825, Tomarp 1850, Tommarp 1856, Tomarp 1858, 1874.
Östra Tommarp 1909.
Skib #
Altertavle #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Figurer fra en gotisk skabsaltertavle, første del af 1500-tallet.
Gruppen består af tre stående figurer: En kongehelgen, som enten kan være Skt. Olav eller Skt. Knud, Skt. Nikolaj og Skt. Katarina.
Kongehelgenen holder i venstre hånd et ciborium, i højre skaftet til en økse eller et spyd. På hovedet bærer han en krone og er iklædt en rustning.
Nikolaj holder en bog med tre sten på i venstre hånd, mens han holder en bispestav under højre arm. Han har en stor mitra på og er i øvrigt iklædt liturgisk tøj. Ansigtet er karakterfuldt.
Katarina holder en bog i venstre hånd og et stort sværd i højre. På hovedet bærer hun en krone. Under fødderne ses hjulet og en halvt liggende mandlig underligger.
Ingen figurer i det daværende Danmark ligner disse tre. Den nærmeste parallel findes i Mecklenburg i Kraak kirke nær Schwerin.
Figurerne opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 213.
Liepe 1995-2, s. 382f.
Døbefont #
Der kendes ikke nogen middelalderlig døbefont fra kirken.
Tynell 1913-1921, s. 68.
Dåbsfad #
Et gammelt dåbsfad er bevaret.
Prædikestol #
Figurerne på prædikestolen stammer fra en prædiskstol fra begyndelsen af 1600-tallet. Der er fem felter, som forestiller Kristus og evangelisterne.
Biskop Vilhelm Flensburg, 1865-1897, ønskede, at kirken fik både ny prædikestol og altertavle.
Fernlund 1982, s. 63.
Bebyggelseregistret
Krucifix #
Foto: A. Roth. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dele af krucifix fra midten af 1300-tallet. Det har samme proveniens som Madonnaen. Vægten lægges på smerte og dødskamp. Brystkassen med ribbene er fremhævet. Lændeklædet er stort. Det er lavet i en stil, som er udbredt i Linköbing og Skara stifter, men er det eneste eksempel i Skåne. Det eneste tilsvarende danske krucifix findes i Tårnborg på Sjælland, der betegnes som et isoleret arbejde.
Krucifixet opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 115.
Liepe 1995-2, s. 381.
Madonna #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Tronende madonna fra første halvdel af 1300-tallet.
Figuren er slemt skadet. En stor del af det forreste mangler. Af barnet er kun et ben og en fod bevaret. Men Marias ansigt er fint formet. Figuren tilskrives ”Bungemesteren”, en anonym kunstner, der er opkaldt efter en Skt. Olavsfigur fra Bunge kirke på Gotland. Værkstedet har dog sikkert været hjemmehørende i Visby, Gotland. Det er påvirket af fransk og tysk (Lübeck) skulptur. Madonnaen kan dog også stamme fra et lybsk værksted.
Figuren opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 115.
Liepe 1995-2, s. 381.
Kristus #
Foto: A. Roth, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Siddende Kristus fra anden halvdel af 1400-tallet. Han sidder på en sten eller høj med hænderne foran. Tornekronen er omviklet.
Der er rester af middelalderlig staffering.
Figuren opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 148.
Liepe 1995-2, s. 382.
Klokke #
Den store klokke er støbt 1656 af M. Hans Meier.