Kirken er fra slutningen af 1100-tallet. Den bestod da af skib, kor og måske apsis. I 1200-tallet blev der bygget et tårn. I 1300-tallet fik den hvælvinger med kalkmalerier. Kirken har haft to våbenhuse, men det er uvist, hvornår de er blevet bygget. Det nordlige blev revet ned i 1798, mens det sydlige måske indgår i herskabskirken, som blev opført 1580 med gravkapel for ejerne af Dybæk slot. Korsarmene er fra 1743. Kor og sakristi er fra 1775. 1779 blev indgangen flyttet til tårnets vestfacade, og der blev bygget et våbenhus foran indgangen. 1795 blev herskabskirken bygget sammen med den sydlige korsarm. 1808 blev der bygget et nyt sakristi.
Fernlund 1982, s. 178.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Wæmundehøgh østre 1315, Wæmundahog østræ 1334, Østre Wemmende høff 1366, Wemmendehøff 1375, Waemundahøgh 1419, Vemendehøy 1499, Vembendehøff 1502, Vemendhøie 1530, Wemindhøg 1552, Østerweminde Høye 1552, Wemindhøg 1552, Wemminde 1569, Øster Vemmindehøy 1569, Østre Wemindhøgh 1574, Øster Wemmendehøy 1607, Øster Wemmendehøy 1610, Wemmindhøy 1620, Øster Wemmendhiøe 1622, Øster Vemmendehøy 1628, Øster Wemindhøg 1648, Øster Wemmindhøy 1651.
Östra Vemmone Höy 1661, Östervemmendhöij 1667, Wemmendehögh 1671, Wemmendhög 1712, Östra Vemmenhög 1784, Östra Wemenhög 1825, Östra Vemmenhög 1909.
Skib #
Kor #
Alterstager #
Døbefont #
Døbefonten er af kalksandsten. Den har udtømningshul, men ikke fals. Under den øverste kant går en rundbuefrise. Området over buefrisen er udfyldt med blade, ranker og drueklaser. Motiverne er fra skabelsesberetningen og Jesu Dåb.
Fonten menes at være et skånsk arbejde fra midten af 1100-tallet og udført med den gotlandske Hegwaldr som forbillede. Hegwaldrs fonte er kendte for, at deres ”figurutsmyckning vittnar om en förunderligt frodig och obunden fantasi.” (Tynell, s. 142). Fremstillingerne af Syndefaldet og Jesu Dåb er særligt originale. Træet ved Syndefaldet er realistisk fremstillet med blade og grene. Kummen har været helt rødmalet.
På grund af kummens bøjede profil, som også bøjer indad foroven, regner Lars Tynell den til Allerumgruppen.
Den oprindelige fod mangler.
Adams skabelse, selvom han er påklædt. Til højre Gud Skaberen.
Evas skabelse, idet hun vokser ud af Adams side, mens han sover. Hun løfter tilbedende hænderne. Til venstre sidder Skaberen.
Hverdagslivet i Edens Have: Adam med hakke og Eva med spade. Adam og Eva, der arbejder, er normalt et motiv, der skildrer livet efter Edens Have, men her er det anbragt mellem Skabelsen og Syndefaldet.
Syndefaldet.
Jesu dåb. Helt usædvanligt tager Døberen Jesus under armene og sænker ham ned i vandet.
Brunius 1850, s. 500.
Bruzelius 1863-1864, s. 79-80.
Tynell 1913-1921, s. 10, 105-106, 124, 132, 142, 160, 164, 171, 175.
Roosval 1918, s. 231.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Jakob Kremberg 1600-1610 og er beslægtet med prædikestolen i Härslöv / Herslev. Det gælder rammerne i storfelterne. Den står på en lodret bjælke, men det er muligt, at den oprindelig haf haft en underbaldakin.
Motiverne i storfelterne er Kristus, Salvaor, og apostle. Rammerne er udfyldt af ”kronborgsdekor”.
På hjørnerne står kvindelige hermer. De er ikke dyder, men ”kvinnan i allmänhet”. Ifølge Anna Maria Göransson kan Kremberg i figurfremstillingen have været inspiret af Statius Ottos springvand, Caritas, på Gammeltorv i København.
Lydhimlen er enkel i sin udførelse. Guirlanderne er en tilføjelse fra en senere tid. Øverst står en basunengel, som holder en tekst i udstrakt arm, hvor der står: ”Sår upp i döde och kommer för domen.”
Denne tekst er ligesom de andre tekster på svensk og må være en senere restaurators værk. Ved en restaurering af prædikestolen 1960-1961 fremdrog man de oprindelige farver. En tidligere restaurator havde forgyldt hele prædikestolen. Noget af forgyldningen bibeholdt man ved den seneste restaurering.
Göransson 1977, 186.
Kalkmalerier #
Der er kalkmalerier fra to perioder i skibets to østligste hvælv, 1. og andet fag. Billederne i 2. fag er fra omkring 1400, mens billederne i 1. fag er fra 1500-1525. De blev afdækket i 1891 og derefter kraftigt opmalet.
Skibet 1. fag #
Billederne I første fag er fra 1500-1525, men er ikke tilskrevet noget værksted. Motiverne er Tornekroningen, Piskningen, Korsbæringen og Korsfæstelsen.
Skibet 2. fag #
Billederne i 2. fag er fra 1375-1400. De er ikke tilskrevet noget værksted. Ifølge O. Rydbeck findes der ikke nogle kalkmalerier, der ligner, i hele Norden.
Syndefaldet. Adam og Eva står begge med et æble i hånden og peger med den anden hånd mod slangen, der snor sig omkring stammen og har kongekrone, et menneskeansigt og udstrakte arme.
Uddrivelsen. Adam og Eva står med figenblade på hver side af træet til kundskab om godt og ondt, mens englen, der holder et sværd, forkynder sit budskab.
Kains og Abels offer og Brodermordet. Billedet er nymalet, da denne kappe blev genopbygget omkring 1870. De to motiver er blandet sammen. Det kan skyldes restaurator, da det tidligst kendte eksempel på denne sammenblanden forekommer hos Isefjordsværkstedet, 1450-1480. Måske har det oprindelige billede kun vist Kain og Abels offer.
Drage og løve flankerer et træ.
Rydbeck, O. 1904, s. 64-65, 70, 73, 75-76, 137-138.
Beckett 1924-1926, bd. 2, s. 365-366.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 286.
Gravsten #
Ribor Maarthen Degns #
I de to øverste hjørner er der cirkler med Kristusmonogrammer. Teksten er indrammet af en enkel linje, i toppen to.
Her liggerbegrafven erlig oc gudfrycttig qvinde S. Ribor Maarthen Degns som døde den 6 martii 1655. Gud gifve hende med alle Guds børn en gledelig opstandelse.
Hør mig gunstige læser from,
Som her paa seer da tenck dig om
Hvor ustadig verden monne være
Med mit eksempel vil ieg dig lære
Min ungdom var mig lyckelig god
Som rosen grønnis paa frisker rod
De hvasse torne ieg ey mon acte
… den mig siden .. bragte
… strax til kien…
… evend…
Jens Rasmussen #
Stenen er slidt, og det nederste er afbrudt, men noget kan dog læses:
…92 Her leger begraven en god … karl ved navn Iens (?) Rasmussen, som … tienner paa Dybeck … 38 aar Gud gifve hannem en gledelig opstandelse.
Klokker #
Den lille og ældste klokke er fra 1300-tallet. Den er uden støbermærke og indskrifter bortset fra et lille ”i”, som henviser til støberens navn.
Ulldal 1906, s. 55.
Wahlöö 2014, s. 407.
Den store klokke er fra 1648 og bærer følgende indskrift:
Denne klocke lod erlig och welbyrdig mand Lave Bille til Havrelycke gaard och hans kiere frue erlig och welbyrdig fru Pernille Marsvin til Dybeck bekoste at omstøbe ock udi størligheten(?) forbedre forarbeidet ved M Olaus Vandam giter udi København anno 1648.
Wahlöö 2014, s. 407.