Östraby

Forlængelsen mod vest kan aflæses i muren på kirkens nordside, ligesom der er spor af den tilmurede norddør.

Kirken menes at være opført i slutningen af 1100-tallet. Udgravninger inde i kirken har vist, at den højst sandsynligt har haft en forgænger i form af en mindre kirke af træ. Den er opført med skib, kor og apsis. Soklen på kor og apsis var profileret, og under taget løb en rundbuefrise af sandsten.

I senmiddelalderen blev der bygget hvælvinger, som fik kalkmalerier. 1662 blev skibet forlænget med et fag mod vest, og et kvadratisk tårn i samme bredde som skibet blev opført. Tårnets øverste halvdel blev dog revet ned i 1704, men senere genopbygget. Da man 1836 byggede en korsarm mod syd, blev våbenhuset fjernet. De middelalderlige hvælvinger faldt sammen og blev erstattet af et tøndehvælv af træ.

1891 gjorde man apsisbuen højere for at give plads til altertavlen.

I forbindelse med en renovering af facaden i 1950’erne besluttede man, at murene ikke skulle pudses igen. De havde ellers altid været hvidkalkede.

Fernlund 1982, s. 63.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Østerstadt 1569, Østerstad 1572, Østerstadt 1574, Østrestad 1576, Østrebye 1590, Østerbye 1601, 1613, 1617, 1624, 1638, Østerby 1647, Østrebye 1657, 1658.

Østerbye 1659, Österby 1662, Östraby 1675, Östresta 1692, Östraby 1712.

Skib #

Kor #

Altertavle #

Altertavlen er fra 1604. I fodstykket er der to felter med skriftsteder: Joh. 6,54: ”Hvo som æder mit Kiød oc dricker mit Blod hand haffuer det evige liff. Ioh. 6.” Ved siden af 1. Kor. 11,28: ”Mennisket skal prøffue sig oc æde saa aff dette Brød oc dricke aff denn kalk. 1 Co.” Felterne er anbragt mellem tre konsoller, som bærer storstykkets tre søjler. På konsollerne er der ansigtsmasker.

På den venstre felt i storstykket står Matthæus 26. Marc. 14. Luc. 22:

Wor Herre Jesus Christus den nat der hand bleff forraadte tog hand Brødet tackede oc brød det gaff sine Discipler oc sagde: Tager dette hen og æderit det er mit Legeme som giffues for eder det giører i min hokommelse. Lige saa tog han oc Kalcken efter afftens maaltid tackede gaff dem den oc sagde: Dricker alle deraf thi dette er det ny Testaments Pact (?) i mit Blod som udgydes for eder oc for mange til syn(d)enis forladelse dette gører so offte som i Dricke i min Hukommels.

På højre felt står Johannes 6:

Mit kød er sand mad oc mit Blod er sant dricke. Huo som æder mit Kiød oc dricker mit Blod, hand bliffuer i mig oc ieg i hannem Som den leffuende Fader udsende mig saa leffuer ieg oc saa faderen huo som æder mig hand skal leffue oc min skuld(?). Dette er det brød som kom ned aff Himmelen men icke som eders forfedre æde Brød att himmel oc døde. Hvo som æder aff dett Brød hand skal leffue Evindelige.

Der ser ud til at have indsneget sig nogle mindre fejl i teksten fra Joh. 6, hvad enten det skyldes den oprindelige maler eller en senere opmaling. Efter den moderne autoriserede bibeloversættelse lyder teksten således: ”For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.” (Joh. 6,55-58).

Under gesimsen står der en tekst.

Over gesimsen er der tre tekstfelter, som er noget utydelige. I det første felt ses navnet Hans Andersen. Han var præst i Vestersted-Østerby pastorat 1574-1611. Fra 1610 til sin død året efter var han provst i Fers herreds provsti.

I det midterste felt står der blandt andet ”Anno 1604”, og i nederste linje læses ”Fers herad”.

I topstykkets felt ses rigsvåbenet for Danmark, Norge, Sverige og Gotherne. Under trekantgavlen er en ulæselig tekst.

Døbefont #

Døbefont af sandsten med fals og udtømningshul. Den tilhører Hylliegruppen med palmettefrise og dobbelt tovstav. På undersidens affasede sider er kløverbladspalmetter. Foden er firkantet.

Tynell 1913-1921, s. 31.

Prædikestol #

Prædikestolen skal være fra 1601. Den har fire storfelter med rundbuer og derover en halv muslingeskal. I to af storfelterne er der planteornamentik og i to er der hjælmede våbenskjold for slægterne Rosensparre 3003 og Gyldenstjerne. 3004. Storfelterne adskilles af fritstående søjler med joniske kapitæler, glatte skafter og prydbælter. De står på konsoller med engleansigter.

I de øverste smalfelter står der: ”Beati qvi adiunt verbum et custodiunt illud. Luc. XI.” Salig er den, der hører ordet og bevarer det. Luk. 11,28.

De nederste smalfelter har bladornamentik.

Bebyggelseregistret

Krucifix #

Krucifix fra sidst i 1400-tallet eller omkring 1500.

Overkroppen hælder mod højre ligesom hovedet. Tornekronen er snoet. Armene er strakt diagonalt opad. Lændeklædet er kort og knyttet foran. Sidesår mangler. Højre fod er lagt over venstre. Det er typisk for perioden op til omkring 1500 med de indadbøjede knæ og fyldigt hår og skæg.

Det oprindelige kors mangler.

Bemalingen er sekundær.

Liepe 1995, s. 136-137.
Liepe 1995-2, s. 387.