Kirken er opført i 1100-tallet og bestod af skib, kor og apsis. Skibet har haft indgange på både nord- og sydsiden. Tårnet er tilføjet i 1200-tallet, ombygget i 1500-tallet, og helt ombygget 1871 efter en brand som følge af et lynnedslag 1869.
Hvælvene er opført i 1300-tallet.
En korsarm mod nord blev opført 1767, og i 1841 blev kirken igen udvidet nu med en korsarm mod syd. Vinduerne blev gjort spidsbuede. Ved en større istandsættelse efter lynnedslaget blev vinduerne gjort rundbuede.
Kirkens gamle klokker blev ødelagt ved branden.
Den gamle syddør, der først blev muret til og derefter fik et spidsbuet og senere et rundbuet vindue.
Frostin u.å. 2, s. 2-4.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Andersløff 1500, Andersløf 1542, Andersløu 1563, Andersløff 1566, 1573, 1591, 1593, 1594, Andersløeff 1605, Andersløff 1605, Andersløf 1611, Andersløff 1613, 1616, 1619, Andersløf 1624, Andersløuff 1626, Anderssløff 1627, 1631, Andersløuff 1634, Andersløeff 1637, Andersløff 1637, Anndersløff 1638, Andersleff 1639, Andersløff 1641, Andersløff 1643, 1646, 1647, 1648, Andersleff 1650, Andersløf 1653, Andersløef 1656.
Annderslöf 1661, Anderslöf1671, Andersløff 1680, Anderslöf 1684, Annerslöf 1718, Annarslöf 1749, Anderslöf 1754, 1784, 1850, 1914, Anderslöv 1931, 1936.
Skib #
Kor #
Ved udvidelsen af kirken 1841 fjernede man det middelalderlige murede alterbord. Den nuværende altertavle er fra 1891.
Foto: Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Altertavle #
I inventariefortegnelsen fra 1830 står der, at på altertavlens sydside stod årstallet 1654. Den havde et relief, der forestillede nadveren omgivet af adskillige figurer, som symboliserede blandt andet troen og kærligheden.
Altertavlen blev kasseret i 1841, men senere fandt man på loftet et topstykke med en fremstilling af Temperantia, mådehold. Også et fodstykke med noget af nadverens indstiftelsesord er bevaret.
Frostin u.å. 2, s. 14-16.
Døbefont #
Der er ingen middelalderlig døbefont. En inventarfortegnelse fra 1830 taler om ”en hög dopfunt af vanlig form”.
Den nuværende døbefont er støbt af cement 1891.
Tynell 1913-1921, s. 89.
Frostin u.å. 2, s. 18.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Jakob Kremberg og hans værksted. Ifølge Gregor Paulsson er den udført i 1605. Ifølge Anna Maria Göransson er den fra 1630’erne.
Motiverne på storfelterne er Fødslen, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten. Desuden findes en løs tavle, som forestiller Pinseunderet. Mellem felterne står evangelisterne og en apostel. En løs kartouche har et ovalt relief med motivet Kobberslangen. Det har sikkert siddet over prædikestolsdøren. Derover ses Justitia. Reliefferne er ovale og indpasset i en ramme med æggestav.
Der var oprindeligt en dør til prædikestolsopgangen. C.G. Brunius tegnede døren i 1840’erne. Deraf kan man se, at den lignede den tilsvarende dør i Gårdstange. Dørens overstykke er bevaret og hænger på væggen. En kartouche viser Moses og Kobberslangen, 4. Mos. 21,8-9. Øverst står en kvindefigur med et sværd og en vægt: Justitia, Retfærdighed. Figuren har dog oprindeligt stået ved siden af topstykket. På den anden side har der sikkert været en figur af Laurentius med risten.
Blandt eksperterne er der uenighed om, hvor meget Jacob Kremberg selv har udført, og hvor meget der kan tilskrives hans medarbejder.
Gregor Paulsson gør opmærksom på, at evangelisterne står med den ene fod på en plint, hvilket giver kroppen bevægelse. Han fremhæver den løse tavle, der fremstiller Pinseunderet: ”Sidoväggarnas arkadfält äro nämligen absolut bredare än fondväggens och deras pilastrar icke raka utan i sin övre del parallella med bågen. Genem denna avvikelse förhindras det intryck av kuliss, vilket otvivelaktigt skulle ha uppstått, om rummet konstruerats perspektiviskt korrekt.” Det kan sammenlignes med Bebudelsesscenen i Hør, som er fremstsillet perspektivisk korrekt.
Monica Rydbeck mener, at de bærende evangelistfigurer, som hun kalder apostle, må være udført af medhjælperen. ”Kremberg själv har icke kunnat snida dessa maniererade typer, och även korgens reliefer … återgå delvis på samme medhjälpare, låt vara att man här och där kan skönja Krembergs retusch. Det förefaller snarast, som om mästarens medarbetare på Gårdstångapredikstolen vore densamma, som skurit Anderslövsstolen. För verkstadsarbete talar också den detaljen, att medan den symboliserande ängeln på Krembergs Matteusfigurer anners alltid vänder ryggen åt åskådaren är förhållandet här det motsatta.” Matthæus’ engel vender ryggen mod tilskueren på prædikestolene i Vellinge, S. Peters kloster i Lund, Gårdstange, Hammerlunde og Kävlinge.
Anna Maria Göransson mener, at relieffet med kobberslangen er udført af Kremberg selv, mens reliefferne på prædikestolen er udført af hans værksted. Kremberg har ligeledes selv skåret de store figurer med undtagelse af Markus og Justitia. ”Mattheus ger på ett gripande sätt uttryck åt ålderdomens svaghet og kraftlöshet.” Matthæus’ engel er også udført af ham ligesom flere af maskerne.
Paulsson 1915, s. 198-199.
Rydbeck 1950, s. 122-123.
Göransson 1977, s. 144-145.
Frostin u.å. 2, s. 20-21.
Kalkmalerier #
Apsis, kor og skibets første fag har kalkmalerier fra perioden 1325-1350 udført af Snårestadværkstedet. De blev fundet i 1929 og restaureret året efter. 1956 blev de repareret.
Apsis #
I den nordlige side af hvælvet er der bevaret fragmenter af Kristus som verdensdommeer omgivet af en mandorla. På hans højre side ses sværdet. Han er omgivet af sol, måne og stjerne. På hans højre side ses bogstavet omega.
I billedets nordlige side ses noget af en apostelrække. Længst til venstre i billedet ses Andreas’ X-formede kors. Til højre for ham står to uidentificerede personer, hvor den længst til højre holder en lanse. Allerøverst ses en engel med et ulæseligt skriftbånd.
Kor #
Der er en fuld udmaling af hver af de fire kapper i krydshvælvet. Motiverne er set fra øst: Himmelfarten, Bebudelsen, Fødslen, Kongernes tilbedelse, Hyrderne, Fremstillingen i templet og Jesu dåb.
Østkappe #
Himmelfarten. To engle med røgelseskar omgiver Kristus. Maria og apostlene knæler omkring Oliebjerget. Da billederne blev afdækket i 1930, var det muligt at læse apostlenes navne. Ved foden af Oliebjerget ses nogle dyr omkring træet: en okse og to firfodede dyr. Her udover skulle der være en løve og en fugl.
Billedet indrammes af et skriftbånd. I 1930 kunne noget af det læses: Ite in orbem … gentium. Jævnfør Mk. 16,15: ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.”
I fligen mod nordøst en fugl ligesom i nordkappens nordøsthjørne ved siden af.
Sydkappe #
Bebudelsen. Mod øst ses Gabriel indrammet af en bue, mens Maria er helt udvisket.
Fødslen, kappens sydside. Maria og barnet er gået tabt, mens noget af krybben kan ses. Længst mod vest skal man kunne se Josef siddende med hånden under kind.
Vestkappe #
Kongernes Tilbedelse. Maria med krone sidder med barnet længst til venstre. Det er noget utydeligt. På buen står der: Ihesus cum [Mar]ia m[ater] (der er plads til flere bogstaver).
Midt i kappen ses de tre konger. Kasper, der knæler, har kronen siddende på armen. Han løfter låget på hostiebeholderen og løfter en rund genstand op, som kan være en hostie. På tekstbåndet står der: Iasper [fert myr]ram thus Melchior Baltazar aurum.
Længst til højre: Hyrdernes tilbedelse. Over hyrderne ses Betlehemsstjernen og to engle med et skriftbånd: [Nolite ti]mere anunc[io vobis ga]udium magnum, Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, Lk. 2,10. Ved de to andre hyrder ses også et skriftbånd, men kun nogle få bogstaver kan skelnes.
Nordkappe #
Fremstillingen i Templet, til venstre. Maria bærer barnet frem efterfulgt af Josef med et offerlam. På buen står der: C[um] inducerent puer[um Ihesum parentes] eiu[s et accepi]t eum symeon in ulnas sua. Det er en forkortelse af Lk. 2,27-28: ”Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud.”
I den næste bue står Simeon med glorie foran alteret, hvorpå der står en kalk. Han repræsenterer kirken i modsætning til jøden, der står længst til højre, og som er ved at tabe sin hat og med en stok i højre hånd. Han repræsenterer synagogen. Imellem dem står profetinden Anna med tre offerduer.
Længst til højre i kappen (mod øst): Jesu Dåb.
I fligen mod nordøst en fugl – ligesom i østkappens nordsøstre flig.
Skib #
I resten af kirken er det kun skibets østfag, der har kalkmalerier. Her er det kun østkappen, som har et motiv, mens resten er ribbebemaling og andre dekorationer.
Østkappe #
Kristus som dommer. Han har korsglorie, og liljen og sværdet udgår fra hans mund. Han sidder på regnbuen. Blodet strømmer fra naglegabene. Under fødderne ses et træ, hvor stammen er delt i tre. De symmetriske grene kan symbolisere Livets Træ og Korsets træ.
Mod nord knæler Maria på blødende knæ.
Mod syd ses Mikael Sjælevejer.
Frostin u.å. 2, s. 4-10.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 8-10.