Middelalderkirken bestod af tårn med kvadratisk grundplan, skib, kor og formodentlig apsis. Skib og kor har sikkert haft fladt bjælkeloft og små højtsiddende rundbuede vinduer. Siden blev der bygget krydshvælv. På både nord- og sydsiden af skibet fandtes en rundbuet døråbning med hver sit våbenhus. Tårnrummet havde krydshvælv. Fra tårnrummet var en rundbuet gennemgang til skibet. Der var ingen adgang til tårnet udefra. Ved korets østende førte en lille dør ind til et sakristi. Også det havde krydshvælv. Murene var opført af groft tilhuggede sandsten, som var fint tilhuggede omkring døre, vinduer og buer. Tårnets glugger har uden tvivl været delt af midtersøjler, men blev senere udvidet.
Carl Georg Brunius opførte 1843 et tværskib. Våbenhusene blev fjernet, de gamle indgange og vinduesåbninger blev tilmurede, og der blev lavet en indgang i tårnets vestside. Skillevæggen mellem kor og sakristi blev fjernet. Koret blev derefter adskilt fra sakristiet med ”en sirlig skranke”. Taget var tækket med kobberplader.
Selvom kirken var forholdsvis nyombygget og udvidet 1843, besluttede man alligevel at opføre en ny kirke 1895-1897. Biskop Vilhelm Flensburg, Lund, gik ind for byggeriet med henvisning til kirkens gode økonomi. Det bredere formål med byggeriet var at vække den religiøse bevidsthed og modarbejde sækularisering og socialisme. Kirken er tegnet af arkitekt Gustaf Hermansson, der var stærkt påvirket af Helgo Zettervall, og som havde arbejdet tæt sammen med biskoppen i mange år. Byggeriet kunne dog ikke undgå at skabe splittelse i sognet.
Den sidste gudstjeneste i den gamle kirke blev afholdt den 2. april 1895. Dagen efter begyndte nedrivnngen. Se også under kalkmalerier nedenfor.
Brunius 1850, s. 159-161.
Fernlund 1982, s. 83-87.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Asmunda Thorpi 1120, Asmundathorp 1145, 1201, Asmundæthorp 1304, Asmunthorp 1339, Asmundathorp 1354, Asmundorp 1433, Asmundorpæ 1447, Assmundrop 1509, Asmiundrup 1546, Asmindtorp 1569, 1574, Asmundtorp 1575, Asmindtorp 1602, Asmundtorp 1630, 1636, 1646, Asmontorp 1648, Asmundtorp 1651, Asmandtorp 1658.
Asmundtorp 1661, Aszmundtorp 1662, Asmuntorp 1668, Asmundtorp 1671, Asmuntorp 1736, 1765, 1791, Asmundtorp 1820, 1841, 1848, Asmuntorp 1850, Asmundtorp 1853, 1879, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Den gamle kirke havde en katekismusaltertavle med kun to tekstfelter i stil med den i Fjelkinge.
Otterstedt 1929, s. 134.
Døbefont #
Døbefonten er af malm eller bronze formentlig i 1400-tallet. Den er rund og lidt smallere forneden end foroven. Den bæres af tre knælende engle, som hviler på venstre knæ og står på højre ben. Kun én vinge er uskadt. En af englene bærer en tredelt kalk. De andres hænder er gået tabt. Midt imellem englene er der på kummens sider små konsoller, hvorpå der står mænd, som holder bøger i venstre hånd. De atributter, de har holdt i højre hånd, er forsvundne.
Det er Skånes eneste middelalderlige bronzedøbefont. Lignende fonte findes i Nordtyskland: Rostock, Hildesheim, Wismar. Bronzestøberen Johannes Apengeter, der var virksom i årene 1327-1344, har støbt en døbefont til Mariakirken i Lübeck. Hans fonte bæres ofte af tre figurer især engle. Han dannede skole, som prægede flere generationer efter ham. Tynell henfører figurernes udseende til 1400-tallet.
Brunius 1850, s. 517.
Tynell 1913-1921, s. 86 og 130-131.
Tynell 1921, 188-190.
Prædikestol #
Den gamle prædikestol var ottekantet. Kristus og evangelisterne stod i nicher.
Brunius 1850, s. 161.
Kalkmalerier #
Nedrivningen af den gamle kirke begyndte den 3. april 1895. Den 5. april henvendte sognepræsten sig til rigsantikvaren og bad om en hasteundersøgelse, fordi man havde fundet kalkmalerier under nedrivningen. Rigsantikvaren besigtigede kirken den 24. april. Nedrivningen, der allerede var i fuld gang, blev sat på pause. I de følgende dage blev billederne aftegnet og fotograferet, hvorefter arbejdet med nedrivningen fortsatte.
Da C.G. Brunius foretog ombygningen af kirken i 1843, noterede han sig, at der på skibets og korets vægge over hvælv var farvestrålende billeder af helgener.
Kalkmalerierne er udført af Finjaværkstedet 1125-1150. I apsis har der næsten helt sikkert været en Majestas Domini. Motiverne i øvrigt var Jesu Fødsel, Lidelseshistorien, Verdensdommen og motiver fra Peters og Paulus’ liv.
Akvarellerne er udført af Robert Haglund 1895 og affotograferet af Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet. Fotografierne er udført af Riksantkvarieämbetet. Public Domain.
Kor #
Sydvæg #
S. Peters levned. Øverst. Kejser Nero sidder på en trone. Bag ham, længst til venstre (øst) i billedet, står en livvagt. I en bue foran Nero står Simon Magus og Peter ved siden af hinanden, mens Paulus står bag Peter. Peter og Paulus har glorier. Simon Magus løfter sin hånd og taler til Nero.
Ved bygningen bagest i billedet ses spidsen af en englevinge.
Nederst. En engel eller en helgen står med en palmegren. Til højre står en person uden glorie, som er vendt mod den forrige person. Det er muligvis englen, der viser sig for Kornelius, Acta 10,1-7.
S. Peters levned. Længst til højre øverst ses et tæppe og over dette et hoved med glorie. Øst for det (til venstre) står en mand og peger på motivet med manden med glorien. Resten af billedet er afskåret af hvælvingen.
Nederst: En flyvende engel peger opad mod vest, mens ansigtet er vendt mod en person med glorie, som sikkert sidder ned. Kun noget af glorien, en løftet hånd og måske noget af stolen kan ses.
Nordvæg #
S. Peters Levned. A Catalogue: Peter står bag en person, der ligger i en seng, og hjælper ham med at rejse sig. I venstre hånd holder han et skriftbånd. – Riksantikvarieämbetet: Opvækkelsen af Enkens søn i Nain.
Ifølge A Catalogue: Over bygningen til højre herfor ses det nederste af en cirkel. Det kan være Helligånden, der strømmer ud over Peter, da han talte til hedningerne i Cornelius’ hus. Acta 10. – Riksantikvarieämbetet: Lazarus’ opvækkelse.
Peters korsfæstelse. Øverst i billedet ses et hoved med glorie. Forneden ses Peters hånd og noget af armen på det omvendte kors. Desuden ses en bøddels fod.
S. Peters levned. Simon Magus står på taget på et tårn, mens en djævel med vinger griber fat i ham. Til venstre overværer Nero begivenheden. Længst til højre (øst) står Peter og Paulus. Peter (er det formodentlig) har højre arm løftet.
Foran en bygning står Peter. Bag ham står en person med hovedbeklædning. Han lægger sin hånd på Peters skulder.
Skib #
Nordvæg #
Skib, norvæg, 1. fag over hvælv.
Øverst til højre: Besøgelsen.
Øverst til venstre: En bygning med en person, der står i en døråbning. Til venstre herfor en person med det øverste af et par vinger. A Catalogue foreslår, at det kan være Josefs drøm.
Nederst til højre: Måske indgangen til Jerusalem.
Nederst til venstre: To personer med glorier. Måske indtoget i Jerusalem.
Skib, nordvæg, mellem 1. og 2. fag.
Fodvaskningen. Øverst tre disciple, hvoraf de to ser ud til at være i samtale. Nedenunder to disciple samt fragmenter af yderligere to med en på hver side.
Skib, nordvæg, 2. fag, mod øst.
Jesu Fødsel. Maria i barselsseng. Ved fodenden er krybben med barnet samt Josef kun delvist bevaret. Øverst i billedet to engle.
Skib, nordvæg, 2. fag.
Forkyndelsen for hyrderne. Til venstre ses en engel og til højre noget af to hyrder.
Skib, nordvæg, mellem 2. og 3. fag.
Kongernes Tilbedelse. Kun Maria med barnet er velbevaret.
Skib, nordvæg, mellem 2. og 3. fag.
Nadveren. Tre disciple er bevaret.
Sydvæg #
Skib, sydvæg, 3. fag mod vest.
Barnemordet i Betlehem. En soldat holder et svøbelsesbarn i armen. Rester af en anden soldat og et barn er bevaret.
Triumfvæg #
Billedet er sammensat af to fotografier.
Verdensdommen. Kristus som verdensdommer sidder øverst midtfor i halvfigur i en medaljon omgivet af to engle med blæseinstrumenter. A Catalogue ser to engle, der bærer lidelsesinstrumenterne. Dette er sandsynligvis en fejltolkning, da det er en sammenblanding af to motiver: Verdensdommen og Golgata.
Yrlid ser derimod en procession af helgener og salige, som bevæger sig frem mod et stort kors. Heriblandt er der muligvis en bispehelgen. For fødderne af processionen ser man kister, hvorfra de døde rejser sig. I det nederste billedbånd – stadigvæk på nordsiden – ses en gruppe mennesker, der vender sig mod Kristus. Det er formodentlig verdslige personer efter klædedragten at dømme. Deres klædedragt slutter ved fødderne, mens de gejstliges klædedragt går ned til fødderne. Længst til venstre for figurerne ses en skakternet søjle, som er karakteristisk for Finjagruppen.
På triumfbuens sydside er der ved siden af den basunblæsende engel endnu en engel, som holder sit instrument i hånden. Dernæst står en høj skikkelse, som peger hen mod Kristus. Også her er der en kiste, hvorfra døde rejser sig. I det nederste billedbånd ses en djævel, som er lænket til en søjle. Djævelen, der er grotesk, forekommer at være uskadeliggjort (Yrlid).
Finjaværkstedets fremstillinger af basunblæsende engle her og i Finja er de ældste forekomster af motivet i dansk kalkmaleri.
Den perspektiviske mæanderbort, som afslutter billedfremstillingen forneden er en særlig type, som findes i syv udmalinger, hvoraf de seks er udført af Finjaværkstedet. Derfor kaldes den også Finjamæander. Den er komponeret over fem kvadrater i højden, hvilket tydeligt kan ses på en af akvarellerne fra koret.
Brunius 1850, s.160.
Rydbeck 1904, s. 22, 31, 37, 108.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 18-21.
Yrlid 1976, s. 31-34.
Fernlund 1982, s. 86.
Stangier 1995, s. 74-76, 217-218.
Møller 1996, s. 13.
Kalvariegruppe #
Foto: A. Roth. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kalvariegruppe fra anden halvdel af 1400-tallet.
Kristusfigurens hoved er bøjet forover mod højre. Tornekronen er snoet og omviklet med bånd. Armene er udstrakt diagonalt. Sidesåret er lige. Det lavsiddende lændeklæde er knyttet foran. Højre fod er lagt ind over venstre.
Maria har løftede hænder, som hun knuger foran brystet. Hun er iført hovedtørklæde, kjortel og kappe over skuldrene.
Johannes har løftet hænderne. Han er iført kjortel og kappe.
En del farvespor er bevaret.
Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 234f.
Billede #
Fra begyndelsen af 1500-tallet findes en optegnelse med omtale af ”ett billedhe aff kopper oc förgylth, szaa stoertt szom iiij karlle løfftthe oc hanttere”. Det kan være et antemensale, men det fremgår ikke nærmere bestemt, hvilken slags billede der er tale om.
Weibull, 1904, s. 99.
Anjou 1928, s. 367.
Gravsten #
Hans Andersen #
I våbenhuset ligger en gravsten over Hans Andersen, der døde 1611, og som var sognepræst. Stenen er af rød kalksten og har et bomærke såvel som evangelistsymbolerne i medaljoner i hjørnerne. Under Kristusmonogrammet IHS står der:
Her under ligger begraven hæderlig mand H. Hans Andersøn fordum sogneprest til Asmundtorp oc Tofte barnefød i Hoterup som døde anno 1611 oc blef begraven den 14 augusti hvis sjæl Gud have.
Denne sten haver H. Rasmus Pedersøn pastor her paa steden bekostid sin … formand oc efter lefvende venner til ære. Anno 1636.
På langsiderne står der: ”Ieg troer syndernis forladelse legemens opstandelse oc det evige liif.” For oven står der: Vita mihi Christus (Kristus er mit liv), og forneden: Mors mihi dulce lucrum (Døden er en sød fordel for mig).
Hans Andersen blev udnævnt som sognepræst ved kirken 1. april 1597.
Cawallin 1856, s. 297-298.
Klokker #
Begge klokker stammer fra den gamle kirke. Den lille er fra 1610 og støbt af Borchard Gelgiesser, København, som også er kendt for at have støbt en klokke til Magleby kirke på Langeland i 1611. Den er dekoreret med treblade og to latinske inskriptionsbånd mellem plantefriser.
Den store er omstøbt 1651 af Hans Meyer, København. Den har tre rækker indskrifter, akantusfriser og en pelikan.