Byggeriet af kirken begyndte i 1450’erne. I første etappe opførtes skibet med to sideskibe. Murene er opført af natursten med anvendelse af tegl som dekoration. I 1470’erne blev der bygget hvælvinger med krydshvælv. Det sekssidede kor blev opført i 1480’erne. Koret fik et stjernehvælv. Våbenhuset blev opført samtidig med koret. Omkring år 1500 kom tårnet til.
Under skånske krig i 1670’erne blev kirken hærget, og både alter, prædikestol og epitafier blev hugget i stykker, og kirkesølvet blev stjålet.
Stednavn #
Bostædæ 1450, Bostadtt 1455, Bohstedæ 1472, Bostæde 1477, Baadsted 1506, Bodstad 1539, Bosted 1542, Bodsted 1558, Bostad 1561, Baastad 1562, Baadsted 1564, Bodsted 1585, Baasted 1590, Baastadt 1598, Baadsted 1620, Baasted 1634, Baadsted 1637, Baadsted 1639, Baasted 1640, Baadsted 1655, 1656.
Bosted 1661, Båstadh 1662, Baasted 1667, 1669, Båstadh 1670, 1671, Baadsted 1673, 1681, Boosta 1684, Bostad 1686, Bostadh 1688, Bådstadh 1694, Bådstad 1697, Båstad 1708, Båtstad 1708, Båstadh 1714, Båstad 1722, 1783, 1835, 1840, 1851, 1866, 1885, 1909.
Skib #
Lysekrone #
Lysekrone fra 1662 – med inskription.
Kor #
Højalteret er et blokalter opmuret af teglsten og er samtidig med kirken. Det er delvist ommuret.
Derudover findes der en alterbordplade med et konsekrationskors i midten og et i hvert af de fire hjørner.
Altertavlen er fra 1775, men korset, der indgår i altertavlen er middelalderligt. Se nedenfor.
Karlsson 2015, s. 366.
Alterstager #
Alterstagerne hviler på tre fødder formet som løver. På foden står der på begge stager:
Baasted kirkis stager anno 1669.
Døbefont #
Døbefonten er af granit og består af en firsidet blok. På den ene side ses en række minuskler, der er tydet som navnet Per Knutsøn. Skriften er en sammenblanding af runer og latinske bogstaver. På oversiden er indhugget nogle bogstaver: KP NI KI. Den er fra tiden omkring 1450.
Brunius 1850, s. 512.
Tynell 1913-1921, s. 21.
Dåbsfad #
Dåbsfad fra omkring år 1600 med det tyske rigsvåben. På randen findes en indskrift:
Anno 1662. Iens Mortensen Hallender oc Iahanne Bensdater forere dette fad til Booste kierck.
Krucifix #
Krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet indgår i altertavlen 1700-tallet.
Hovedet hælder mod højre. Håret er langt, og skægget todelt. Lændeklædet er bundet foran. Armene er udstrakt diagonalt og hænderne åbne. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har plan overflade med midterskive og rundede knopper på kanterne. Enderne er firpasformede med evangelistsymboler.
Bemalingen er ikke middelalderlig – heller ikke evangelistsymbolerne.
Liepe 1995-2, s. 251.
Krucifix #
Krucifix fra slutningen af 1400-tallet eller omkring år 1500.
Hovedet hælder ned mod højre skulder. Tornekronen er snoet. Armene er udstrakt næsten horisontalt med åbne hænder og lige fingre. Bredt sidesår. Lændeklædet er bundet foran. I højre side sidder en endeflig. Fødderne er bøjet ind mod hinanden med højre fod øverst.
Der er enkelte spor af staffering.
Krucifixet opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 137.
Liepe 1995-2, s. 251.
Krucifix #
Krucifix af uvis oprindelse.
Madonna #
Tronende madonna fra anden halvdel af 1400-tallet – måske fra 1460’erne, da kirken stod færdig.
Maria sidder frontalt. På hovedet har hun en kronring. Hun er iført kjortel og en kappe, som holdes sammen af et stort spænde. Barnet er nøgent og sidder på hendes venstre knæ.
Liepe 1995, s. 141.
Liepe 1995-2, s. 251.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne stammer fra to perioder. Den ældste udsmykning er udført af Barkagerværkstedet / Barkåkragruppen 1470-1520 og er overvejende ornamental. Den anden gruppe findes hovedsagelig i nordre sideskibs første fag og hører til Bunkeflo-Båstadgruppen. Kalkmalerierne er afdækket i to omgange, nemlig 1936-1937 og 1963-1965.
1. periode #
Gregorsmesse, midterskibet, 3. fag mod syd. Blodet fra Kristi sår samles i en kalk.
Spredt rundt i kirken er der forskellige motiver.
2. periode #
Erasmus’ martyrium, apsis, nordvæg. To bødler trækker hans tarme ud med håndsving. Øverst ses Guds hænder, der redder hans sjæl.
Mikael Sjælevejer, nordlige sideskib, buen mellem sideskib og kor. Mikael står med sværd og vægt. En djævel prøver forgæves at trække vægtskålen ned.
Musicerende engle, buen mellem nordlige sideskib og kor. De to engle står på to balkoner. Den ene spiller lut, mens det er utydeligt, hvad den anden spiller på. Der er ingen temamæssig sammenhæng med Mikael Sjælevejer, billedet nedenunder, men måske gælder lovprisningen motiverne i hvælvet ved siden af med motiver fra Jesu Fødsel. – I vangen overfor er også musicerende engle, men billedet er for utydeligt til en nærmere bestemmelse af indholdet.
Nordre sideskib, 1. fag #
Motiverne i krydshvælvet er fra fødselsberetningen. I sviklerne er der forskellige groteske motiver.
Nordkappe: Bebudelsen: Englen knæler.
Østkappe: Bebudelsen. Maria knæler. To ulæselige skriftbånd.
Vestkappe: Besøgelsen.
Sydkappe: Forkyndelsen for hyrderne. Den siddende hyrde blæser på et horn.
Sakristi #
I krydshvælvet er evangelistsymbolerne. Ved Johannes’ ørn ses hans navn på et skriftbånd. Over ørnens venstre vinge ses navnet Niels, som måske er malerens signatur.
Skriftbånd ved Matthæus: ma[te]us aue mar[ia].
Over døren ind til kirken tre cirkelornamenter i nichen.
A Catalogue bd. 2, s. 68-70, bd. 4, s. 84-85.
Møller 1996, s. 78, 86.
Degnestol #
Degnestol med følgende tekst:
Anno 1596 dnica 24 post trinit. Martinus Andreæ hoc ministerium in hisct ecclesiia administrandum suscepit.
Martinus Andreæ kan have været søn af præsten Ptolomæus Andreæ, der blev præsteviet 1560 eller 1561.
Cawallin 1857, s. 291.
Epitafium #
Else og Sidse #
Epitafium over to børn, Else og Sidse, som døde 1602 og muligvis 1607.
De knæler begge ved siden af Kristus på korset på en mørk baggrund med et fjerntliggende landskab med en by (Bådsted?) nedenfor bakkerne. I billedets nederste fjerdedel er en bortset fra enkelte ord ulæselig tekst. Billedet flankeres af riflede pilastre. På bjælkelaget står der:
Iesus smaa børn kalder til sig thi hand dem elske indelig. Hand tog dennem i sin egen fafn welsigner dem til evig gafn. Sine hender hand oc paa dennem lagde oc Himmerig dem…
Over tvende sødkene børn h… her til sammen hvile.
I fodstykket en tekst, hvor deres navne og dødsår forekommer.
Samuel Lunnæus #
Samuel Lunnæus var præst ved kirken.
Gravsten #
Jens Lavrissen #
Præstetavle #
Klokker #
Lille klokke #
Den ældste klokke, som er fra 1613, er også den mindste. Den er udsmykket med en bladfrise og en inskription.
Mellemste klokke #
Den mellemste klokke er fra 1635 og støbt af Jens Jensen. Den har et relief, der forestiller korsfæstelsen og medaljoner med scener fra Jesu liv.
Største klokke #
Klokken fra 1927 er den største. Den er støbt af M & O Klockgjuteri, Ystad.