Kirken menes at være opført i midten af 1100-tallet. Den bestod af skib, kor og apsis og var opført af sandstenskvadrer.
Et kvadratisk tårn blev opført i 1200-tallet. At tårnet er senere end skibet, antydes af, at sokkelstenene har forskellig udformning: hulkehl i tårnet, skråkant i skibet. Tårnets østmur er bygget til skibets vestfacade.
I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i tårnrum og skib, ligesom der blev opført et våbenhus på begge skibets sider og et trappehus til tårnet.
1858 blev kirken bygget om. Skib, kor og apsis blev revet ned. Kun tårnet og dele af skibets vestmur er bevaret.
C.G. Brunius beskrev den gamle kirke således:
Bårslöfs kyrka har följande anordning. Ett skepp, hvars grundplan på det närmaste utgöres af trenne qvadrater, som betäckas med trenne korshvalf, ett kor, hvilket innehåller en mindre qvadrat och har ett korshvalf, en rundel med hjelmhvalf samt ett fyrkantigt torn i vester, en utbyggd trappgång å dess norra sida. Man inkommer genom ett vapenhus på skettets södra sida. Kyrkan är uppförd af grofhuggen sandsten i rundbågsstil, korshvalfven bestå af tegelsten i spetsbågsstil. Byggnadens alla gaflar ha tinnar. Mårtensson 1963, s. 204.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Mårtensson 1963, s. 199-220.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Bareslefh 1200, Borsløff 1524, Borsløf 1568, Baarslöff 1569, Borsløff 1582, 1596, 1601, Barslsløff 1612, Borssløff 1613, Borsløff 1616, 1619, Borsleff 1622, Bersleff 1623, Borsløff 1623, 1625, 1628, Baarsløf 1632, 1633, 1634, Baarsløff 1634, 1635, Baarsleff 1635, Baarsløuff 1636, Baarsløff 1636, Baarsløuff 1637, 1639, Baarsløw 1639, Baarsløff 1640, Baarsleff 1640, 1643, 1645, 1647, Baarsløff 1653, 1655, 1657.
Bårslöf 1662, Baarslöff 1667, Bårslöf 1670, 1676, 1679, Borslöff 1700, 1701, 1706, Bårslöf 1713, 1782, 1812, 1828, 1837, 1845, 1853, 1860, 1881, 1909, 1911, 1930, Bårslöv 1961.
Skib #
I den gamle kirke har der været et pulpitur, som sandsynligvis var anbragt i kirkens nordside overfor prædikestolen
Mårtensson 1963, s. 228.
Kor #
Altertavle #
Den nuværende altertavle er sat op i 1930. Den er udført af Hugo Gehlin. Motivet er Kristus velsigner de små børn.
Et alterbillede forestillende Kristus på korset fra 1811 var oprindelig indsat i en altertavle af ukendt udseende. Denne altertavle havde nogle indskrifter. Øverst stod der:
Herrans och konung Carl Gustafs svärd förenade åter Skåne med Svea Rike år 1658: Saligt är thet folk hvilkets Gud Herran är, Ps. 144 v. 15.
Under tavlen stod der:
Hvilken är then som will fördömma? Christus är then som lidit hafwer döden: Ja han ock then som uppväckt är, then ock sitter på Guds högra hand och manar godt för oss. Rom 8 v. 34.
Det kan have været den samme altertavle, som sognepræst Peder Olsen lod male i 1617. Altertavlen bar også en indskrift med følgende ordlyd:
Anno 1672 blef denna altare tafla renoverad och då war hederlig wällärd mann Hr Herman Mårtensson Lipper sogne prest här udi Bårslöf och Fierestad sogner.
Mårtensson 1963, s. 220-223.
Døbefont #
Døbefonten er nyere.
I inventarfortegnelsen fra 1830 nævnes en døbefont af udhugget sten. Det tyder på, at det var en romansk døbefont. Den er nu forsvundet.
Over døbefonten var der en fontehimmel.
Tynell 1913-1921, s. 71.
Mårtensson 1963, s. 233-235.
Dåbsfad #
Dåbsfadet er af messing med et billede af David og Goliat på en baggrund af bladværk. På randen springende hunde, jagende enhjørning, hjort og rådyr. Det er lavet i Holland i første halvdel af 1600-tallet.
Mårtensson 1963, s. 233.
Prædikestol #
Prædikestolen er et renæssancearbejde fra 1598. I de øverste smalfelter står der: ”Hic est filius meus dilectus in qvo mihi beneplacitum est ipsum audite. Math. XVII” (Denne er min søn den elskede, i hvem jeg har velbehag. Hør ham.)
Storfelterne har fremstillinger af Kristus og evangelisterne i frifigur. De står på et postament i en indre ramme bestående af rulleværk og en ydre med slyngbånd. Under figurerne er en kartouche med deres navn.
Hermerne på fremspringene fremstiller dyder: først en tilbedende (adorant), dernæst Justitia, måske Fides, idet atributten mangler, Temperantia, en ukendt, fordi attributen mangler, og til sidst endnu en adorant.
I de nederste smalfelter står der:
- Resipiscite appropin / qvat regnum coeloru(m). (Vågn op, thi himmerliget er nær.)
- Qvi habet avres / audiendi audiat (Den, som har ører at høre med, han høre.)
- Ecce agnus dei qvi / tollit peccata mundi (Se det Guds lam, som bærer verdens synder.
- Beati qvi audiunt verb(um) dei et custodiunt illu(d) (Salige er de, som hører Guds ord og gemmer det.
- Sine me nihil / pottestis facere (Uden mig kan I intet gøre).
På prædikestolens gamle trappe, som ikke findes mere, stod der:
Anno 1598 den tijd Axel Brahe war höfwitsmann på Helsingborgs slott, blef denne predikestol giord. M. Michel Olson sogneprest i Helsingborg och herrids profwits förskrefne år, Claus Holst slotsfoged og riefoged i Lougud Herridt. Min lycke ståår i Guds haand. Hr Jacob Olsen Skåning sogneprest i det samme åår. Frustra laborat lingua doctoris nisi intus operatur gratia salvatoris. Cui deus bene vult homo prevalere non potest (Forgæves taler læreren tunge, om ikke Frelserens nåde er virksam i ham. Den Gud vil det godt kan intet menneske overvinde). Hwad Gud will mig tillsände kan ingen afwende. Hwad Gud mig aand (=under) förmenn mig ingen mand. Kirckewerge Peder Axelson, Anders Janson.
Af et notat fra 1845 fremgår det, at der har været en lydhimmel.
Prædikestolen var oprindelig anbragt i kirkens sydside. En kort overgang – 1751-1773 – har prædikestolen været anbragt i triumfbuen som en lektorieprædikestol. Nu er den igen anbragt i skibets sydside.
Mårtensson 1963, s. 225-228.
Krucifix #
Krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet.
Hovedet er bøjet forover til højre. Tornekronen er snoet. Armene, der er meget tynde, er strakt horisontalt ud. Lændeklædet er kort og sidder lavt. Det er knyttet foran. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en rundet forside med plane kantlister. Knopperne langs kanterne er trepasformede. Endepladerne er runde med hjørneblade og evangelistsymboler.
Bemalingen stammer fra en senere tid.
Mårtensson 1963, s. 223-224.
Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 250.
Kalkmalerier #
Kalkmaleri med årstallet 1672.
Ribbebemaling i tårnrummet.
Spor af kalkmalerier er konstateret på kvadrer i den nye kirkes vestgavl. Det er dog for lidt til, at man ved noget om periode eller motiver.
Mårtensson 1963, s. 210-214.
Mindetavle #
Præstetavler #
Herman Mortensen Lipper blev hjælpepræst i sognet 25. april 1647, men blev sognepræst sammested i anden halvdel af 1648. I efteråret 1676 boede kong Carl XI i Bårslev præstegård i ti dage. Herman Mårtensen skal være flygtet til Danmark 1679.
- september 1680 blev han sognepræst i Brøndbyvester og Brøndbyøster, hvor han døde 1690.
Cavallin 1856, s. 439.
Wiberg 1870-1878