Middelalderkirken blev revet ned i 1870, og den nuværende kirke blev bygget på samme sted.
Tegninger: C.G. Brunius. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Middelalderkirken, der menes at være fra 1100-tallet, bestod af skib, kor og apsis samt et bredt vesttårn. Den var udsmykket med sandstensskulpturer, hvoraf en forestiller en løve, der bider et menneskehoved. Skulpturerne opbevares på Lunds historiska museum. Den har senere fåeet indbygget hvælv: i koret et krydshvælv og i skibet to stjernehvælv. Korbuen var rundbuet og havde både kragsten og søjler. Søjlerne havde rigt udsmykkede kapitæler. Triumfvæggen havde to nicher til sidealtre. Kirken menes at være opført af Morten Stenmester. Et senmiddelalderligt våbenhus blev fjernet i 1829-1830.
Rydbeck 1936, s. 170, 195-196.
Fernlund 1982, s. 34.
Karlsson 2015, s. 366.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Bøsetorp 1299, Bøsatorp 1364, Bøsorp 1409, Bøsarp 1489, Bøserup 1530, Bøsserup 1561, Bøserup 1566, 1588, 1590, Bøsserup 1590, 1591, 1594, 1598 Bøserop 1603, Bøsserup 1605, Bøserup 1612, Bøsserup 1613, Bøserup 1614, 1615, 1618, Bøsserup 1627, 1630, Bøserup 1637, Beserup 1639, Bøszerup 1645, Bøsserup 1645, Bøserup 1647, 1648, 1651, Bøsserup 1651, 1655.
Bösserup 1661, Böserup 1671, Bösarp 1684, Bösserop 1712, Bösarp 1754, 1765, Bösserup 1778, Bösarp 1784, 1812, 1841, 1909.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Der findes ikke nogen middelalderlig døbefont. Det oplyses, at den gik tabt 1846.
Tynell 1913-1921, s. 89.
Prædikestol #
Prædikestolen skal være anskaffet til kirken 1605. De oprindelige farver blev afdækket i 1950’erne. Motiverne i storfelterne er evangelisterne i skulptur i rundbue med gavlfelt. Mellem storfelterne står hermer på konsoller med løvemasker. I de nederste smalfelter ses evangelisternes navne.
Kisteplade #
Hans Arnoldsøn Munthe, 1622-1684, var sognepræst i pastoratet fra 1649 til sin død.
Sal. 112, v 8 Retvisan man ævig minne bliver
Tet david han uthi salme skrifver
Her under denna sten i fred
Her Hans Arnold er satter ned
Af Munthe slect i Lund föd blef
År tva oc tyfva ther man skref
År fyrtio it i Kiøpenhmbn
Med heder fic studenter nampn
År fyrtio fem i Helsinborg
En rector blef ungdoms umsorg
Drog fyra år med størsta fliit
Der fran blef pastor kallat hiit
Guds folc i fyr og trettio år
I laerdom her en førman var
En Qvinnas man twå dottres far
Oc fyra soners dertil var
I salig stund om nyårs nat
Lidt formandagen fingo fat
Ta man fyra oc ottatio
Begynna skuld hand hedando.
Teksten på kistepladen er et eksempel på blandingssprog, som er typisk for 1680’erne, hvor personer med dansk som modersmål forsøger sig med svensk.
Hans Arnoldsøn Munthe var søn af professor i teologi ved Lund Gymnasium Arnold Munthe og født i Lund. Han blev student i København 1642, baccalaureus 1645 og rektor ved Helsingborg skole samme år. Sønnen Swen Hansson Munthe efterfulgte ham i embedet.
Cawallin 1854-1858, Andra delen, s. 163.
Alenäs 2003, s. 159-212.
Klokker #
Den store klokke er støbt af Henricus de Borch og har følgende indskrift:
O huius ecclesie
Doctor veritatis
Rosa paciencie
Ebur castitatis
Aquam sapiencie
Propinasti gratis,
Predicator gratie
Nos iunge beatis.
Henricus de Borch me fecit xvcxxi (i.e. mdxxi).
På dansk: “O Du denne kirkes lærer i sandhed, rose i tålmodighed, elfenben i kyskhed, Du har for intet rakt os visdommens vand. Du nådens fortaler foren os med de salige. Heinrich de Borch støbte mig 1521.”
Brunius 1850, s. 588.
Nyrop 1882, s. 246.
Ulldal 1906, s. 249.