Kirken er opført i anden halvdel af 1100-tallet af kalktuf med skib, kor og apsis. Et tårn var muligvis oprindeligt. I 1300-tallet blev der bygget hvælvinger. Ved en stor ombygning 1883-1884 blev det gamle tårn revet ned, skibet blev forlænget mod vest, og et nyt tårn blev opført. Det senmiddelalderlige våbenhus og de kamtakkede gavle blev også fjernet.
Fernlund 1982, s. 65.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Baldringe 1254, Baldringi 1256, Baldringe 1514, 1540, 1565, 1590, 1606, 1611, Balringe 1620, Baldring 1628, Baldringe 1629, 1630, 1645, 1650, 1657.
Baldringe 1662, Ballringe 1671, Balring 1675, Ballringe 1684, Baldringe 1712, 1730, 1754, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Barokaltertavle fra omkring 1630, men nadverbilledet er fra første halvdel af 1700-tallet. Den er udført af signaturen A. S., som var virksom i egnen omkring Ystad, men også i Holckenhavn og i Galten.
Matthæus og Markus flankerer alterbilledet, idet de står på fodstykket. Vingerne er nærmest svævende med putti, der understøtter konsoller med Lukas og Johannes. Centralt over alterbilledet står Kristus omgivet af to gange to våbenskjold. Til venstre er det slægterne Kruse og Marsvin, til højre Bülow og Grubbe.
På topstykket sidder en putto med en kalk.
Wahlöö 2014, s. 20.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Fonten, der er af kalksten, har udtømningshul, men ikke fals. Den har næsten lige sider, som er glatte. Overgangen til bunden, som er tragtformet, markeres af en rundstav.
Foden er også af kalksten. Den består af en platte og derover en rundstav og hjørneknopper.
Den er ikke tilskrevet nogen gruppe.
Bruzelius 1866, 67.
Tynell 1913-1921, s. 51.
Dåbsfad #
Dåbsfadet har et våbenskjold i bund og derudover en rig ornamentik både i bunden og på randen.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1600-tallet. Den har tidligere været en lektorieprædikestol, men blev ændret ved ombygningen af kirken 1883-1884. Da N.G. Bruzelius besøgte kirken i 1866, sad den endnu på sin oprindelige plads:
Predikstolen, arbetad i renaissancestil, går midt öfver gången, som leder till altaret.
Tre af de oprindelige storfelter sidder i prædikestolen, mens de resterende fire er anbragt i orgelpulpituret. De tre motiver på prædikestolen er skabelsen af træer, planter og dyr, Evas skabelse og Syndefaldet.
De fire storfelter på pulpituret er Abraham og Isak, Jakobs drøm, Jakobs natlige kamp og Kobberslangen i ørkenen.
Mellem storfelterne står kvindelige hermer. På prædikestolen er den første muligvis Luxuria, da det ser ud, som om hun står med et spejl. De øvrige er de tre teologiske dyder: Tro, Håb og Kærlighed (Fides, Spes og Caritas).
På pulpituret er hermerne vanskeligere at bestemme bortset fra Justsitia, Retfærdighed, der står med både et sværd og en vægt. En af de øvrige står med en lut, en med blomster, og to er ubestemmelige.
Prædikestolen har tidligere haft en lydhimmel med Christian IVs monogram.
Bruzelius 1866, s. 67.
Wahlöö 2014, s. 21.
Pulpitur #
Panelerne stammer fra den ombyggede lektorieprædikestol. Se prædikestolen ovenfor.
Krucifix #
Krucifix fra 1300-tallets anden tredjedel.
Sidesåret mangler. Lændeklædet er knælangt med stor knude i højre side. Hovedet er let foroverbøjet med kraftig tornekrone. Det er formodentlig ikke det oprindelige hoved. Korset er kraftigt og glat med store knopper på siderne og glorie bag Kristi hoved. Rund endeplade for oven. Der er muligvis tale om et importarbejde.
Senere bemaling.
Liepe 1995, s. 117.
Liepe 1995-2, s. 235.
Fattigblok #
Fattigblok / indsamlingsbøsse af ukendt alder.
Klokker #
Den store klokke er støbt til kirken i 1653 af Antonius Wiese, Lybeck. Der er dog forlydender om, at den først er anskaffet til kirken i 1863.
Den lille klokke er oprindelig støbt til Ingelsted kirke 1585 af ”Her Hinrich Krundige”.
Den lille klokke, som hænger på skibets vestvæg, stammer fra Baldringe gård.
Runesten #
I slutningen af 1600-tallet sad stenen i kirkegårdsdiget. Nu står den vest for kirkens vestgavl.
Datering 970-1020.
Indskrift:
Þōrgīsl satti kumbl þausi æftiR Tōma Spān FrǿðaR sun, faður sinn, harða gōðan þegn.
Troels satte disse kumler efter sin fader Tomme den spåkyndige, Frøds søn, en meget god thegn.
Bruzelius 1866, s. 67.
Danske Runeindskrifter. Nationalmuseet.