Kirken er opført i 1100-1200-tallet og bestod oprindeligt af skib og kor. Det vides ikke, om der også var apsis. Byggematerialet er sandsten, marksten og kridt. Det nuværende kor stammer fra en udvidelse af det oprindelige kor i slutningen af middelalderen. Tårnet er fra samme tid. Også et våbenhus mod syd, som nu er fjernet, var fra senmiddelalderen. I senmiddelalderen blev der endvidere bygget hvælvinger i skib og kor. Tværarmen mod syd, som går under navnet herskabskirken, er opført i 1600-tallet og var oprindelig gravkapel for ejerne af Torup Slot, men anvendes nu som sakristi.
I muren sidder en mindetavle for restaurering af tårnet. Øverst slægten Grubbes våben.
Stednavn #
Baræ 1283, Barae 1348, Baræ 1348, 1414, 1427, Baare 1537, 1543, Bare 1556, 1558, 1569, Barre 1573, 1583, 1586, Bare 1590, Barre 1590, 1594, Bare 1600, Bahre 1603, Bare 1603, Barre 1605, Bare 1606, 1610, 1613, Barre 1614, Bare 1615, Barre 1618, 1619, Bare 1620, Bahre 1620, Barre 1622, 1624, Bare 1624, Bahre 1626, Barre 1628, Bare 1634, 1637, Barre 1642, Barre 1644, Bahre 1647, 1651, 1657.
Bahre 1661, 1662, Bhare 1668, Bahra 1671, 1683, Bara 1684, 1690, Bahra 1705, 1712, Bara 1719, 1739, Bahra 1744, Bara 1754, 1779, 1798, 1825, 1848, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Nichen med gitterværkslågen foran i korets nordøsthjørne er et middelalderligt sakramentskab.
Alterstager #
Altertavle #
Altertavlen er udført af Jacob Kremberg 1628. Opbygningen er beslægtet med altertavlen i Hør. Den består af predella, storstykket med fremskudt midterparti, som bæres af to korintiske søjler. Der er endvidere to søjler længst ude på hver side samt vinger. Topstykket har små vinger, og øverst findes en rulleværkskartouche.
På predellaen står følgende:
Altare nostrum Christus – Hebr. 13,8. – Lex antiqua novam firmat, veterem nova complet, in veteri spes est, in novitate fides. Quidquid fides credendo apprehendit, hoc spes sustinendo praesumit. Veteres Novum Testamentum fidei symbolum esse dicebant. Vetus autem spei. Paulinus.
Over korsfæstelsesbilledet i storstykket står der:
Chrs Harmonia Sic Vetus atque Novum conjungit gratia Christi.
Det er rester af en tekst, som oprindeligt har dækket hele midterfeltet. Ifølge en afskrift i den Engeströmska Samlingen, et arkiv fra 1600-tallet, som indgik i daværende udenrigsminister Lars von Engeströms (1751-1826) samling, lød fortsættelsen således:
Memoriae Diligenti considerationi praeteriti, praesentis et futuri temporis sub Circulo Horologii Lunaris ete Solaris in Vet: et Novo Testamento non impio cultui abominandae idolatriae et detestandae Pontificiae Superstitionis P.P. F.F. Sigvardus Grubbius H.F. Dn: de Houfdalle Praeses Arcis Malmog. Anno victimae Dei et Sanctor: patientiae MDCXXVIII.
Over nicherne mellem søjlerne ses en urskive med henholdsvis månen og solen. Månen er et ansigt omgivet af skyer. Solen er ligeledes en ansigt, men omgivet af solstråler. To arme udgår fra urskiverne og mødes i et håndslag. I nicherne mellem søjlerne står dyder. I nordsiden (under månen) er det en kvinde med en ørn: Justitia, Retfærdighed. I sydsiden (under solen) står kvinden med noget i venstre hånd, som kan ligne et måleinstrument. I så fald er det er det Temperantia, Mådehold.
I topstykket sidder et billede af Lammet med korsfanen. I kartouchen øverst ses en lygte med et brændende lys på baggrund af en mørk himmel med stjerner og månen. Det er en allegorisk fremstilling af Guds Ord, som lyser i mørket. På bjælkelaget står der:
Tu illuminas lucernam nostram. Ψ. 18 v. 29. (Du lader min lampe lyse. Ps. 18,29.)
Et in tuo lumine videbimus lumen. Ψ. 36 v. 10. (I dit lys ser vi lyset. Ps. 36,10.)
Altertavlen er blevet til på Sigvard Grubbes initiativ. På vingen til venstre ses våbenskjold for Laxmand-slægten, som er Sigvard Grubbes mors slægt, og på højre vinge Grubbe-våbnet. På vingerne på topstykket findes våben for Hilleborg Grubbes forældre: Knud Grubbe og Mette Ulfstand. Sivert Grubbe, 1566-1636, var kancelliembedsmand og diplomat. Se mere i Dansk Biografisk Leksikon
De latinske tekster på altertavlen skyldes formentlig den lærde Grubbe. Der tales om en harmoni mellem Det gamle og Det nye Testamente. Det er tankegange, som også findes i Jacob Krembergs værker med sammenstilling af gammeltestamentlige og nystestamentlige motiver.
Altertavlen er ikke behandlet hos hverken Gregor Paulsson eller Monica Rydbeck.
Göransson 1977, s. 99-102.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten. Den har udtømningshul, men ikke fals. Den hører til Hørgruppen. Foden har hjørneknopper og mellem dem store groteske hoveder.
Kummen blev i mange år anvendt som blomsterkumme på Torup slot, mens foden havde været indmuret i kirkens mur.
Tynell 1913-1921, s. 17.
Rydbeck 1936, s. 179.
Gravsten #
Lave Ulfstand og Gørel Gyldenstjerne #
Gravstenen er opsat i våbenhuset og delvist dækket af en trappe. Nedenfor er en tegning af samme sten.
Ukendt tegner. Nationalmuseet, København. Public Domain.
Over parret er en dommedagsscene, hvor to personer rejser sig af graven. Der er de 16 + 16 aner, hvoraf de 2 + 2 er hjelmede. På stenen står der:
Her liger begraffuen erlig oc velbÿrdige Mand Laue Ulstand til Torup med sin kere høstru Erlig velbÿrdig fru Gørel Gÿldenstierne oc hensoff udi Herren salg Laue then i … den 12 Maÿ Der epther leffuede hans kerre hustru efter Guds velie … oc da hafuer hun tenne sten ladet bekoste … til ere oc ÿ… opuecker paa den yderste dag til Evig lif oc salighed. Amen.
Han døde 1563 og hun 1577.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 211.
Klokke #
Klokke fra 1485 støbt af Herman Klokkestøber. Hans støbermærke findes på klokken samt en inskription:
Ave Maria gracia plena bominus tecum bedicta tu in mulieribus et benedictus fructus ventris tui ihesus xpc amen anno dmi mlxxx binto hecmanklokestöper.
Herman Klokkestøber er kendt for en lang række klokker i Skåne og på Sjælland og Fyn. Det er den yngste kendte klokke af Herman Klokkestøber. Klokken blev taget ud af brug i 1898 på grund af en revne og står nu i våbenhuset.
Nyrop 1882, s. 238 og 239.
Uldall 1906, s. 175.