Kirken menes at være opført i 1100-tallet med skib, kor og apsis. I 1400-tallet fik kirken hvælvinger. Kor og apsis blev revet ned og kirken forlænget mod øst, ligesom tårnet blev bygget. Der blev endvidere bygget et sakristi på korets nordside og et våbenhus foran den sydlige indgang. Vinduerne blev gjort større. I 1640’erne blev der bygget et gravkapel på nordsiden. 1802 blev kirken udvidet på nordsiden. Sit nuværende udseende har kirken fået efter en restaurering 1924-1925.
Moen 1988, s. 18-21.
[Bebyggelseregistret]https://app.raa.se/open/bebyggelse/bebyggelseobjekt/39040138-9993-4642-9be7-31d2648c86cf
Historik #
Skrivelse fra kancelliet af 22. april 1642:
Kgl. Konfirmation paa det af Gabriel Kruse til Engeltoft under Datum Engeltoft den 1. Maj 1641 udstedte Brev, hvorved han i Barkagger Kirke skænker ½ Td. Smør aarlig, som er den aarlige Landgilde af en af hans Gaarde i Stammerup, dog paa Betingelse af, at den Begravelse, som han i sidste og næstforleden Aar har ladet opbygge paa fornævnte Kirkegaard, og som er indbefattet i Kirken og i alle Maader er fuldstændig færdig med alt sit Tilbehør, herefter vedligeholdes, som den nu findes, med Kalk og Sten af forskrevne ½ Td. Smør. (Den har dog nu ikke i nogle Aars Tid haft Hjælp fornøden). Kirkerværgerne for fornævnte Kirke skal oppebære samme Landgildesmør og føre det til Regnskab sammen med Kirkens anden Indkomst. Al anden Rettighed af fornævnte hans Gaard i Stammerup, det være sig Stedsmaal, Sagefald, Ægt, Arbejde eller andet, skal følge ham og hans Arvinger som hidtil. Brevet er medunderskrevet og beseglet af Jacob Grubbe til Rygle og Ifver Krabbe til Vejholm.
Kancelliets Brevbøger 1642-1643, s. 68.
Stednavn #
Barkagre 1333, Barkakra 1351, 1471, Barckagre 1500, Barkager 1512, Barckagger 1542, 1561, Barkager 1569, Barckager 1569, Barckagger 1572, 1584, Barchager 1584, 1590, Barrckager 1596, Barckagger 1605, Barckager 1613, Barkager 1617, Barckager 1620, Barckagger 1630, Barchager 1631, Barckager 1635, 1636, Barkager 1637, Barckagr 1641, Barckager 1645, 1647, Barckagger 1652, Barckager1655, Barkager 1657.
Barckager 1662, Barckagra 1680, Barkager 1692, Barkåkra 1712, 1723, Barchåchra 1737, Barckåkra 1754, Barkåkra 1760, Barckåkra 1767, Barchaggere 1810, Barkåkra 1812, 1836, 1842, 1853, 1875, 1909.
Skib #
Kor #
På den ældre altertavle, som ikke findes længere, stod navnet Niels Andersøn samt årstallet 1595. Han var kirkens præst og kaldte sig også Niels Engelbeck.
Den nuværende altertavle er udført af David Jastro, 1737.
Moen 1988, s. 75, 119-121.
Alterstager #
Døbefont #
Døbefont af granit. Kummen har langs den øverste kant et flettet bånd. Forneden afsluttes den af rundstave. Foden har form af en omvendt terningkapitæl. På den ene side er en lilje. Over liljen står et ligearmet kors. På de tre andre sider er der dyremotiver i halvrunde felter.
Moen diskuterer, om fonten er udført af Horder, der har udført et antal bemærkelsesværdige fonte på Djursland og nogle få andre steder. Disse fonte er kendetegnet ved akantusranker på kummen og en udstrakt brug af tovsnoninger. Ingen af delene forekommer her. Til gengæld kan motiverne på foden lede tanken hen på fonten i Melby, Fyn, som hører til gruppen. Uanset hvad har den et tydeligt jysk præg.
Tynell 1913-1921, s. 21.
Mackeprang 1941, s. 299-305.
Moen 1988, s. 21-27.
Prædikestol #
Prædikestol med tilhørende lydhimmel og rygstykke er fra første halvdel af 1600-tallet.
Storfelterne har relieffer af evangelisterne. De er indrammet af bueslag med slyngbånd og riflede pilastre. Reliefferne er skåret af en sikker hånd. Ved Lukas ser man kun oksens hoved, som den stikker frem fra rammen. Denne antydning af attributten betyder, at relieffet skiller sig ud fra mængden. Under reliefferne, men stadig indenfor den rundbuede ramme står evangelistens navn i en kartouche.
De kvindelige hermer på hjørnerne fremstiller dyder. Den første mangler attribut. Dernæst følger Temperentia, mådehold, med en kande og en kalk, en uidentificeret dyd med en kalk, Fortitudo, tapperhed, med en knækket søjle og Prudentia, klogskab, med en slange.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne, som er fra 1470-1520, er en murmesterbemaling, som består af ribbebemaling, rosetter, navnet Jens Tostesen, bomærker, nogle dyrebilleder og grotesker. De findes i alle hvælv inklusive tårnrummet.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 24.
Moen 1988, s. 60-62.
Præstetavle #
Skånska Flygflotiljen #
Ovenstående er ophængt i våbenhuset.




























































