En dendrokronologisk analyse af spærrene i skib og kor har dateret dem det første årti i 1300-tallet. Den er opført af teglsten og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Lige under taget findes en tandsnitfrise, og under den løber en rundbuefrise.
På skibets nordside er soklen gennembrudt, hvor døren har været. Syddøren inde i våbenhuset har to halvsøjler (Brunius). Våbenhuset, der formodentlig er opført omkring 1400, har spidsbuede og runde nicher på sydmuren samt kamtakket gavl. Hvælvingerne i skib og kor er sikkert fra samme tid, mens hvælvet i apsis stammer fra kirkens opførelse. I korets sydside har der været en præstedør.
Brunius 1850, s. 189.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Birkae 1332, Birka 1377, Bircke 1540, Birke 1550, Bierke 1602, Biercke 1611, Birke 1615, Birckie 1618, Birke 1625, 1630, 1636, Birckie 1638, 1644, Bircke 1646, 1651, 1657.
Bircke 1662, Birke 1675, Börka 1684, Birckia 1690, Biörka 1730, Björka 1745, Biörcka 1765, Björka 1784.
Skib #
Der er konstateret spor af sidealtre i skibets nordøstre og sydøstre hjørne. De er opført samtidig med kirken. Ved det sydøstlige alter er der fundet oprindelig gulvbelægning af teglsten, som lå i sildebensmønster. Gulvbelægningen gik lige op til alteret, men ikke under det.
Bænkene er formodentlig samtidige med prædikestol og altertavle – midt i 1600-tallet. Bænkegavle og låger har fine renæssanceprofileringer.
Fernlund 1980, s. 54.
Karlsson 2015, s. 362-363.
Kor #
I apsis’ sydside er en rundbuet fordybning og foran den en halvsøjle til udtømning af vand ved altertjenesten.
Brunius 1850, s. 189.
Altertavle #
Ifølge oplysning på predellaen er altertavlen lavet i 1600 og renoveret 1772 og 1890. Predellaen er delt af tre konsoller med beslagornamentik og ansigtsmasker. De bærer tre kraftige søjler med glatte marmorerede skafter, som danner to høje felter, der begge der delt i et rektangulært felt forneden og øverst et næsten kvadratisk med rundbue og slyngbånd. Felterne er udfyldt med skriftsteder. De stammer fra altertavlens renovering 1772. Ved renoveringen 1890 blev sproget moderniseret.
Gesimsen har tomme felter. Yderst står der spir.
Topstykket har et felt med dobbelt bueslag. Også det er tomt. Det er flankeret af kvindelige hermer. I det lave gavlfelt står Guds navn med hebraiske bogstaver.
Døbefont #
Der findes ikke nogen døbefont fra middelalderen.
Tynell 1913-1921, s. 28.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfad af messing fra 1698. Motiv: Skt. Jørgen og dragen.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1643. Storfelterne har relieffer med fremstilling af Jesu Dåb, Forklarelsen på Bjerget og Nadveren. Motiverne er indrammet af en tynd ramme med rundbue og englehoveder i sviklerne. I hjørnerne står evangelisterne på konsoller.
De øverste smalfelter er tomme, mens de nederste er udsmykket med ranker. Konsollerne har løvemasker. Lydhimlen har kartoucher med Kristusmonogrammer. På underkanten hænger fire basunblæsende engle.
Krucifix #
Krucifix fra slutningen af 1400-tallet.
Hovedet hælder ned mod højre skulder. Tornekronen er snoet. Venstre arm er udstrakt horisontalt, mens højre er udstrkt diagonalt. Lændeklædet er bundet foran. Højre fod er lagt over venstre.
Korset er plant med lige afsluttede korsarme. Indskrifterne er en senere tilføjelse.
Der findes rester af oprindelig staffering.
De to korsfæstede røvere har hørt til en skabsaltertavle.
Liepe 1995, s. 137.
Liepe 1995-2, s. 239f.
Skabsaltertavle #
Rester af helgenskab med Johannes Døber, begyndelsen af 1400-tallet.
Han står med løftede hænder. I venstre hånd holder han en bog, hvorpå der har ligget et lam. Han er iført en kappe og derunder kamelhudsdragten, hvoraf man ser hoved og klove.
Selve skabet har haft en baldakin. De runde huller over Johannes’ hoved er spor efter den.
Der er tydelige rester af staffering.
Liepe 1995, s. 146.
Liepe 1995-2, s. 239.
Processionskors #
Foto: Erik Andrén. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kors fra 1200-tallet eller måske før. Korset er lavet af kobber og har spor af forgyldning. Kristus har en korsglorie. Armene er udstrakt næsten horisontalt og hænderne åbne med lige fingre. Lændeklædet er knælangt. Benene er parallelle, og fødderne er drejet ud til venstre henholdsvis højre. Øverst i korset rækker Faderen hånden ned til Sønnen og peger på ham.
Korsets endeplader er runde med hjørneblade og evangelistsymboler.
På bagsiden omgives apostlen Peter af fire helgener. Korset er kirkens ældste inventar. Der findes 20 processionskors af denne type i Skåne. Der er grund til at antage, at et og samme værksted i 1100-tallet og frem til midten af 1200-tallet har haft en større produktion af metalgenstande til liturgisk brug. Et sådan værksted kan have ligget i Lund.
Hvordan processioner er foregået, ved man næsten ingenting om. Men noget tyder på, at korsene har været anvendt parvis. Komplette par findes i Blentarp / Blenterup, Svalev og Flädie / Fledie.
Fernlund 1980, s. 53.
Kalkmalerier #
Af kalkmalerier findes en gotisk ribbebemaling i koret samt en enkel udsmykning i skibets første fag i nordkappens østlige svikkel. Bemalingen er formodentlig samtidig med hvælvingerne.
Præstetavler #
Vedrørende præsterne Mads Pedersen og Niels Didriksen Sverchmand se de to gravsten i Ilstorp / Ilstrup kirke.