Kirken består af skib, kor, apsis og tårn og er opført midt i 1100-tallet.
Det oprindelige tårn er opført af kalksten. Grundplanen var rektangulær, og tårnet var bredere end skibet. Tårnrummet havde en stor gennemgang til skibet og havde tøndehvælv. En trappeopgang med vindeltrappe var indbygget i det sydvestlige hjørne. Senere blev der bygget en indgang til trappen udefra. I tårnets anden etage var der to spidsbuede åbninger i østsiden. Begravelser i tårnet antyder, at kirken har været en stormandskirke. Dette tårn blev nedrevet og et nyt bygget i 1892, da man forlængede skibet mod vest.
Skib, kor og apsis er opført af sandsten, mens pilastre og krydshvælv er opført af teglsten.
Tøndehvælvet i koret menes at stamme fra kirkens opførelse eller umiddelbart efter, mens de to krydshvælv i skibet er fra 1325-1350 – dateret efter kalkmalerierne. I forbindelse med opførelse af hvælvene blev vinduerne i skibet udvidet og fik spidse buer. 1863 blev vinduerne endnu større, men blev formindsket igen ved en restaurering 1942-1949.
Skib, kor og apsis har skråkantsokler. Apsis’ sokkel er særlig rigt ornamenteret. Øverst på muren er en rundbuefrise og en tandsnitfrise.
Tagkonstruktionen er udført med genanvendt tømmer, som er dendrokronologisk dateret til o. 1007 og o. 1028. Det er tegn på, at kirken har afløst en tidligere trækirke. Tømmer i kor og apsis er dendrokronologisk dateret til o. 1150. Dette antyder den nuværende kirkes opførelsestid.
Træværket i klokkestolen er dendrokronologisk dateret til 1555 og 1610.
Et våbenbus blev opført ved sydindgangen omkring 1515 ifølge en dendrokronologisk analyse. Et andet våbenhus blev opført ved nordindgangen 1723. 1775 og 1765 blev de to våbenhus ombygget til korsarme. Ved samme lejlighed blev et nyt våbenhus opført på sydsiden 1775. Dette er dog blev ændret igen ved senere restaureringer.
Apsis har blytag, mens skib og kor har kobbertag.
Kirken er indviet til Skt. Laurentius.
Brunius 1850, s. 120-122.
Bruzelius 1866, s. 39.
Rydbeck 1936, s. 61, 62, 63.
Lindqvist 2020, s. 1-6 og 9.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Bierghusa 1334, Byarghusa 1366, Berghusa 1383, Byærgysse 1387, Byaerese 1474, Bierresøe 1510, Bierisse 1551, Bieresøø 1551, Bjeresiø 1562, Barsøe 1564, Bierresø 1565, Bieresøe 1573, Bieridssø 1574, Bierese 1580, Biergsø 1590, Bierressiøe 1590, Bierresøe 1605, Bieresøe 1613, Bierresøe 1613, Biersøe 1626, Bierresøe 1626, Biersøe 1628, Bierresøe 1645, 1655.
Biäresö 1662, Bieressiö 1671, Bierresiö 1712, 1754, Biaeresiö 1765, Bieresiö 1784, Bierse 1793, Bjeresiö 1793, Bersiö 1793, Bersö 1793, Bjeresjö 1795, 1802, Bjersjö 1812, Bjeresjö 1825, 1836, 1840, Bergsjö 1869, Bjeresjö 1878, 1881, Bjäresjö 1909.
Skib #
Triumfbuen har en alterniche på hver side. Den sydlige niche har bevaret dele af et middelalderligt alterbord. Begge nicher er delvist skjulte af senere byggede pilastre til hvælvingerne.
Triumfbuen har på den østlige side en skråkantsokkel, men ikke på vestsiden. Dette tolkes som spor efter et korgitter. Kragstenene er rigt profilerede.
Ved restaureringen 1863 fjernede man bænkelågerne fra 1500- og 1600-tallet, men de blev genanvendt ved Eiler Græbes restaurering 1942-1949. De ældste bænkegavle hører til herskabsstolene. Se nedenfor.
Da skibet blev forlænget i 1892, blev der opført et tredje krydshvælv.
Karlsson 2015, s. 362.
Lindqvist 2020, s. 7 og 11.
Herskabsgalleri #
Inden skibets forlængelse mod vest iagttog C.G. Brunius de to glugger med lige spidsbuer i væggen mellem skib og tårn. Det tyder på, at åbningerne var små.
Brunius 1850, s. 120-121.
Hansen 2013, s. 186.
Herskabsstole #
Herskabsstole fra 1562 og 1572. To bænkegavle bærer Bjørn Kaas’ og Kristendz NDs (Niels Datter) navne og våbenskjold. To andre bærer årstallet 1562 og initialerne EL og KND for Erik Lykke og Karna Niels Datter.
Overfor står fire bænkegavle, hvoraf de to har en palmette foroven, men er ellers uden udsmykning. De to andre bærer årstallet 1572 samt et våbenskjold.
De er blevet flyttet og har ikke længere deres oprindelige placering.
Bruzelius 1866, s. 41.
Otterstedt 1929, s. 190.
Kor #
I tøndehvælvet, som er bygget samtidigt med kirken, findes tre parallelle rækker lydkrukker, som skulle forbedre akustikken.
Rydbeck 1936, s. 230.
Alterstager #
Altertavle #
Altertavlen, der nu er anbragt på skibets sydvæg, er sammensat af to altertavler: en fra midten af 1600-tallet og en fra slutningen af 1600-tallet. Øverst bærer den dateringen 7. juli 1699 og Carl XII’s monogram. Forneden ses dog to indskrifter på dansk: ”Kirkeverge Ole Maartensøn i Bieresø” og Kirkeverge Lasse Maartensøn i Cynderløf”.
Alterbilledets motiv er nadvermåltidet med Kristus midt for og Judas siddende med ryggen til til højre. Derover et stor krucifix og byen i baggrunden. Det flankeres af to par kvindelige hermer, hvoraf en spiller lut, og en holder en buket blomster. Hermerne er forneden udsmykket med masker og nedhængende frugter. Vingerne består af havfruer, frugtklaser og bruskornamentik.
Under alterbilledet læses: ”Då warande Landsens Gouverneur den hogwelborne Her Barron Carl Gustaf Rheinshiolld Sampft Stiftets Biskop högwÿrdigs Doctor Matthias Steuchius och Pastor Roland Fontelius.”
Herunder: ”Renowerad år 1772. Då warende kyrkoherden mag. Andreas Schreil.”
På frisen over storstykket læses: ”Genom titt kors och død: Hiellp oss millde Herre Gud”.
Topfeltet bærer som ovenfor nævnt kongens monogram. Det flankeres af kvindelige hermer. Topvingerne er havfruer. Alle fire med nøgne overkroppe.
Altertavlen er senest renoveret 1995.
Lindqvist 2020, s. 10.
Døbefont #
Døbefonten er udført af Tove Stenmester, som har signeret fonten i Gumløse.
På kummens side er en arkade bestående af syv rundbuer, som bæres af søjler med forskelligartet ornamentik. I sviklerne er afskårede palmetornamenter. De fem felter skildrer Jesu fødsel, og to viser Majestas Domini og Jesu dåb.
Det første billede er inddelt i tre felter. Jesusbarnet ligger i en vugge, der står på en række rundbuer. Oksen og æslet kigger til ham. I feltet til venstre herfor sidder Josef, der støtter hovedet med hånden. Ovenover ses to engle samt to roser eller stjerner. På buen står der: Iosep + Rafael + Iesvs Gabriel sedi(t). – På tværbjælken står der: Coghovil bos asinv. Dette er sikkert en reminiscens af Es. 1,3, som på vulgata lyder: ”Cognovit bos possessorem suum et asinus præsepe domini sui” (En okse kender sin herre og et æsel sin herres krybbe).
Maria ligger på en seng, der ligesom krybben på foregående billede er båret af rundbuer. Ved hendes fødder står en mand, som helt sikkert skal være Josef, men i indskriften ovenover er navnet Simeon. Derover ses en velsignende hånd og et svingende røgelseskar. Indskriften lyder: ”Maria spiritus salvus Simeon.” Ordet spiritus antyder, at den udstrakte hånd ovenover er et billede på Helligånden.
Kongernes Tilbedelse, delmotiv: Maria sidder på en tronstol med Jesusbarnet på skødet. Han løfter et kors med højre hånd. Over ham ses stjernen. Bag Maria står Simeon og holder en dragt over højre arm. Indskrift: ”Simeon star Marie Iesvs”.
(Billede mangler)
To af de tre konger adskilt af en palme. De har kroner på hovedet og frembærer deres gaver. Indskrift: ”Asper far palm Melchior”. Asper svarer til Kasper.
Den tredje konge. Adskilt fra ham med en stamme fra en palme står Maria med en due svævende over hovedet. Det er nok Bebudelsen, der refereres til. – Teksten er spejlvendt: ”Maria spiritus satvs”.
Majestas Domini omgivet af evangelistsymbolerne. Indskriften indeholder evangelisternes navne samt Jesus.
Jesu dåb. Jesus knæler i en døbefont med begge hænder løftede og i højre hånd et kors. Han har selv en korsglorie og over den en stjerne. Til højre for døbefonten står Johannes Døber med en kort stav i hånden og til venstre Maria med Jesu tøj. Indskriften lyder i oversættelse: ”Det er Johannes; Jesu dåb; fru Maria.”
På foden sidder løver, som bidder i en slange med skæl.
Døbefonten har udtømningshul. Kummen er cylinderformet med lodrette sider. Bunden er tragtformet og er smykket med bægerblade.
Døbefonten har været stafferet i 1600-tallet.
Brunius 1850, s. 469, 470, 482-484.
Bruzelius 1866, s. 39-40.
Tynell 1913-1921, s. 51-52.
Rydbeck 1936, s. 308-309, 316-317.
Haastrup 1993, s. 22.
Fontelåg #
Låg til døbefont, første halvdel af 1600-tallet.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1620 og har været udført som en lektorieprædikestol. Siden 1772 har den dog været anbragt på skibets nordvæg. På lydhimlen står der: ”Axil Wgerup Anno 1620” – Axel Ugerup 1620. Axel Ugerup var ejer af Bjersøholm.
Motiverne på storfelterne er: Syndefaldet, Noas ark (ombordstigning), Overgangen over Det røde Hav, Jesu Fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen, Himmelfarten og Verdensdommen. Et storfelt med Evas Skabelse er ophængt på væggen. Det må være blevet overflødigt, da prædikestolen blev flyttet fra korkuen til sin nuværende placering.
Mellem storfelterne står 10 apostle med deres navn anført på konsollen. Den 11., Andreas, er opsat på væggen. Figuren må ligesom storfeltet være blevet overflødig ved flytningen af prædikestolen.
I de øverste smalfelter kan man læse prædikestolens historie:
Renov: och målad 1888. Dåvar: Kyrkoh: P. Neander. Denna Predikstol är ombygd Renoverad och Målad år 1772. dåwarande Kyrkoherden Mag: Andreas Schereil.
I det sidste smalfelt over Verdensdommen står der dog:
Den bliver i sista Domen nögder Som arfvet sitt med frögd intar.
Smalfelterne forneden har skriftsteder, som refererer til billedet ovenfor. Disse er blevet ændret sikkert ved den omtalte renovering og maling i 1772, så det er ikke sikkert, at det er de oprindelige. Skriftstederne er Gen. 5,9; Gen. 8,1 og 7,5; Ex. 14,26; Lk. 2,7 og 14; Lk. 23,46 og 1. Kor. 15,54; Mk. 16,6; Joh. 20,17. Storfeltet med Verdensdommen har et hængestykke med diverse rulleværk i stedet for teksten, som i stedet er anført i smalfeltet foroven.
På lydhimlen er Axel Ugeups navn. På hængestykkerne ind mod væggen står årstallet 1620. I smalfelterne ses Joh. 17,17 foruden årstallet 1772.
nc
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er fra to perioder: romanske fra 1200-1225 og snårestadværkstedet 1325-1350. Kalkmalerierne i kor og apsis er alle fra den første romanske periode med undtagelse af et enkelt i apsishvælvet, som er en fremstilling af Treenigheden. Snårestadværkstedets kalkmalerier findes i skibet.
Malerierne i kor og apsis blev afdækket og restaureret af Nils Månsson Mandelgren i 1852, som også udførte tegninger af dem. I 1892 blev de malet op af en malermester fra Ystad. Det ”har haft till resultat att man nu i Bjäresjö mere konfronteras med den uppfattning av medeltiden som rådde i Ystad av 1880 än med intentionerna hos den konstnär som en gång utförde målningarna i Bjäresjö.” (Yrlid 1976, s. 18).
Apsis #
Majestas Domini. Kristus sidder på en tronstol omgivet af en mandorla. Han har en glorie udført af stuk og løfter højre hånd til velsignelse. Nærmest mandorlaen ses de fire evangelistsymboler, hvoraf de to øverste, Matthæus og Johannes, er markant mindre end Markus og Lukas. Længst ude står Maria mod nord og Johannes mod syd. Alle personer inklusive evangelistsymbolerne har stukglorier ligesom Kristus. På Mandelgrens tegning ses dele af skriftbånd med navnene Sancta Maria, Sanctus Matis, Sanctus Iohannes. De er nu gået tabt i opmalingen.
På et tidspunkt er Majestas Domini billedet blevet ændret til Treenigheden – eller måske en Nådestol. En svag skygge over den korsfæstedes hoved kan tydes som Helligåndsduen. I så fald er det ikke en nådestol. På Mandelgrens tegning har den korstæstede en glorie, som må være malet, men som ikke er bevaret efter opmalingen. At den ikke er af stuk, er tegn på, at den korsfæstede er en senere tilføjelse. En lignende ændring af en Majestas Domini til en Treenighed findes i Fjelie kirke.
Majestas-billedet er indrammet af en bort bestående af medaljoner i buen og halvmedaljoner på væggen med skikkelser i halvfigur. Der er 16 i alt. Ingen af dem har glorie. Det er sandsynligvis profeter. Medaljonerne i buen skal have haft skriftbånd, men de er gået tabt.
NB. Billedet er i ekstra stort format for at gøre det lettere at se detajlerne.
Under Majestas-billedeet er en apostelrække. De har alle stukglorier og står med skriftbånd. Bogstaverne er i de fleste tilfælde for ødelagte til at give mening, men ordet Dominus forekommer tre gange og ordene eius, iustus, iusta og iudicia forekommer også.
Kor #
Tøndehvælvet i koret er rigt udsmykket. I det øverste langsgående felt er et Jessetræ. Hvælvets sydside er udfyldt med gammeltestamentlige motiver fra urhistorien, som begynder med Syndefaldet og slutter med Moses på Sinaj bjerg. Motiverne i nordsiden er Jesu Barndomshistorie fra Bebudelsen til Jesu Dåb.
På nordvæggen ses Kvinderne ved graven og Himmelfarten.
Tøndehvælvets sydside. Billederne skal læses fra højre mod venstre.
Øverste række:
• Syndefaldet. Skaberen påtaler Adams ulydighed med løftet hånd. Adam på sin side peger videre mod Eva. Skriftbåndene er tomme. For Adams og Evas vedkommende går de i stedet for figenblade.
• Fordrivelsen fra Paradis. Porten til Paradis ses bag englen, der har løfet sværd i højre hånd og en sigende gestus med venstre hånd. Her har Adam og Eva figenblade.
• Noas Ark. Gud Herren står til højre for arken med hånden velsignende samt et tomt skriftbånd. Arken ser ud som et vikingeskib med en høj opbygning i fire ”etager”. På Mandelgrens tegning er der kun tre.
Nederste række:
• Ofringen af Isak. Isak ligger på alteret, og Abraham har løftet sværdet, da en engel griber ind. Ved englen er der et tomt skriftbånd. Længst til højre hænger en buk fast i nogle grene (som nu er væk). Nedenfor alteret er et bjerglandskab antydet, og på et højt bjerg står et træ.
• Den brændende tornebusk. Moses knæler foran den brændende tornebusk, der er fremstillet som et træ på toppen af et bjerg. Gud Herren sidder i trækronen med et tomt skriftbånd.
• Overgangen over Det røde Hav. Den ægyptiske hær bliver opslugt af vandmasserne.
• Moses og Aran og to jøder. Moses og Aron har glorier, og den ene af dem står med et tomt skriftbånd. Ifølge A Catalogue er det Aron.
På sydvæggen:
• Rebekka. Billedet skyldes restaureringen 1892. Det oprindelige billede er gået tabt på grund af udvidelse af vinduet. Motivet kan have været indsamling af manna i ørkenen. Kun en lille strimmel med mest rød farve er bevaret af det oprindelige billede. Det ses længst til højre.
• Tilbedelse af guldkalven. Selve guldkalven med alter er rekonstrueret. Det samme gælder de to personer længst til højre.
• Moses modtager Lovtavlerne.
Tøndehvælvets nordside. Her skal billederne læses fra venstre mod højre. Motiverne i øverste række er:
• Bebudelsen. Både Gabriel og Maria står med et tomt skriftbånd. Ifølge Mandelgrens tegnng skal deres navne have stået over dem: Sancta Maria og [Ga]brie[l]. Bag Gabriel ses en bygning, som skal symbolisere en hel by.
• Besøgelsen. Ifølge Mandelgren skal der have stået Sancta Maria – Sancta Elisabet.
• Fødslen. Maria ligger tilbagelænet på en seng og rækker armen ud mod barnet, der ligger i en krybbe, der kan minde om et alterbord. Josef sidder ved fodenden af sengen og hviler sig. Over Maria er en halvmedaljon med engle. Den forreste engel holder et tomt skriftbånd. Mandelgren anfører en nu tabt inskription: Ihesus – Sancta Mar[ia] – Ioseph.
• Forkyndelsen for Hyrderne. Deres hjord er ikke afbildet. Ved englen skal der ifølge Mandelgren have stået Gabriel.
Anden række:
• Kongernes Tilbedelse. Den forreste er ved at knæle. Han rækker sin gave frem, som barnet rækker ud for at modtage. De to andre konger / vismænd ser ud til at være i samtale. Den ene peger opad, som om det er mod stjernen, som ikke kan ses.
• Fremstillingen i Templet. Simeon holder barnet, der sidder på alteret. Bag ham står Maria. På den anden side af alteret holder en anden person offergaverne frem med dækkede hænder.
• Jesu Dåb. Johannes har bar overkrop. Bag ham står en person. I billedets højre side står en engel. Der er ingen due. Vandet, som Jesus står i, er tegnet på samme måde som på døbefonten i Dalby kirke.
På nordvæggen:
• Kvinderne ved graven. Det store vindue har ødelagt en del af billedet.
• Himmelfarten. På Kristi venstre side står tre apostle, og på hans højre side står Maria og to apostle. Apostlen længst til venstre er en senere tilføjelse udført af restaurator.
I det langsgående topfelt i tøndehvælvet er afbildet et Jessetræ, Jesu stamtræ. Nederst – det vil sige længst mod vest og til højre i billedet – ligger Isai. Træet vokser op fra ham. Det viser to konger, Jomfru Maria og Jesus. I de otte medaljoner, som er formet af grene fra træet, sidder profeter i halvfigur. Kristus sidder med en åben bog, mens de andre holder skriftbånd. Mandelgren kunne læse nogle få ord: som David og Salomon.
Østvæg, over tribunbuen. Tolkningen af motivet er usikker. Det kan være Kristi Genkomst. Kristus med scepter og rigsæble sidder midt for omgivet af Matthæus og Johannes med to personer med glorier på hver side. Glorierne er malede, så de ligner stuk. Det er muligvis restaurators værk.
Vestvæg over korbuen. Traditio Legis. Kristus overdrager den nye lov til Peter og Paulus. Yderst i begge sider ses to tilbedende personer.
Korbue. I issefeltet sidder Kristus på en trone med begge arme løftet.
Motivet i vangerne på begge sider er psykomaki, kampen mellem godt og ondt. En kvinde med både krone og glorie stikker sit spyd i en halvt liggende kvinde uden glorie.
Skib #
Snårestedværkstedet har udsmykket to fag i skibet samt skibets østvæg. Motiverne er Verdensdommen, skibets østvæg, Marias Himmelkroning, 1. fag østkappe, og helgener for resten.
Vestvæg: En meget fragmentarisk fremstilling af Verdensdommen. Kun nogle få spor og konturer er bevaret. Billedet har været dækket af en Majestas Domini, som blev malet ved kirkens restaurering 1892, men fjernet igen 1948-1949.
1. fag, østkappe. Marias Himmelkroning. Billedet er indrammet af tre buer med gavle og spir. Mellem gavlene spiller fire engle musik. I den midterste bue bliver Maria kronet af Kristus. Han har korsglorie. Hun har ingen glorie, men krone på hovedet. To små engle svinger med røgelseskar. Oven over Maria ses hendes navn.
Buen mod nord viser det himmelske Jerusalem. Midt i buen vokser et højt træ, og mange mennesker er samlet i fire rækker. Nogle bærer kongekroner, og andre er kirkelige personer: biskopper, helgener, munke.
Buen mod syd viser de salige i Abrahams skød. Abraham fylder hele buen. Også her er der to små engle med røgelseskar.
1. fag sydkappe. S. Laurentius. Han holder risten i hånden og træder på en person med krone, kejser Velerian.
1. fag, vestkappe. S. Nikolaj. I sydsiden ligger de tre unge mænd, og i nordsiden står kromanden med sin økse.
1. fag, nordkappe. Johannes Døber. I venstre hånd holder han en medaljon med korslammet. I højre hånd holder han et sværd og peger på to kronede personer, der ligger for hans fødder. Det kan være kong Herodes (i to varianter?) eller det kan være Herodias og Salome.
Skibet 2. fag. I de tre kapper er der helgener, mens vestkappen er tom.
2. fag, østkappe. S. Dorothea. Blomsterkurven og en rosengren kan ses.
2. fag, sydkappe. En helgen, som ikke kan identificeres. Billedet er meget utydeligt.
2. fag, vestkappe. Kun bemalingen i issefeltet og ribbebemalingen er bevaret.
2. fag, nordkappe. S. Margrete. Navnet fremgår af indskriften.
Rydbeck, O. 1904, s. 23-26, 31-32, 52-53, 95-97.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 34-40.
Yrlid 1976-2, s. 86-88.
Stangier 1995, s. 179, 229, 240, 282-287.
Kalvariegruppe #
Krucifixet findes i kirken, mens sidefigurerne opbevares på Statens Historiska Museum, Stockholm.
Gruppen er fra omkring 1500.
Kristus hælder hovedet til højre. Tornekronen er kraftig og snoet. Armene er udstrakte diagonalt, og fingrene er bøjede. Lændeklædet er kort og bundet foran. Højre fod er lagt hen over venstre.
Korset har en plan forside med runde endeplader og hjørneblade.
Sidefigurer #
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Maria løfter venstre hånd op mod brystet. Med højre hånd holder hun en flig af kappen. Hun er iført tørklæde, kjortel og kappe.
Johannes holder venstre arm hen over livet og løfter højre hånd op til kinden. Også han er iført kjortel og kappe. I et bælte hænger en bogpose.
Bruzelius 1866, s. 40-41.
Liepe 1995, s. 137.
Liepe 1995-2, s. 238.
Helgen #
Foto: Henrik Hultgren. Riksantikvarieämbetet.
Stående mandlig helgen med løftede arme. Han bærer en hjelm og harnisk med hvælvet brystkasse. Bæltet har diamantformet udsmykning ligesom hjelmen. Kappen går ned til fødderne.
Datering: slutningen af 1300-tallet.
Der er enkelte spor af staffering: røde læber, spor af forgyldning på kappen og bæltet. Fodpladen er grøn.
Figuren stammer sandsynligvis fra en skabsaltertavle. Den måler 49,5 cm, hvilket stemmer med skabsaltertavlerne i Lund domkirke og Ysted Skt. Petri.
Den opbevares i Statens Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 124.
Liepe 1995-2, s. 237.
Vievandssøjle #
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Søjle med kar til vievand. Materialet er kridtsten fra Stevns Klint. Søjlen består af tre dele: skål, skaft og fod. Skålen har fire sider. Hvert hjørne har et blad og på siderne findes et mindre tredelt blad. Brede vandrette bånd går rundt om skaftet. Foden er en kvadratisk terningkapitæl.
Bruzelius 1866, s. 40.
Rydbeck 1936, s. 193.
Fattigblok #
Gravsten #
På stenen, der er delvist ulæselig, står der: ”Død 1543. Fru Berete, Anders Bengis Datter, Jens Nielsen Hustru (af Brodskov, død S. Lar… aften) mdxliii.”
Stenen er ifølge N.G. Bruzelius den yngste gravsten med ”munkebogstaver”.
Gravstenen lå oprindelig i koret, men ved renoveringen i 1940’erne blev den flyttet til sin nuværende placering i våbenhuset.
Bruzelius 1866, s. 41.
Otterstedt 1929, s.76.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 199.
Lindqvist 2020, s. 6.
Runesten #
Bjäresjö-sten 1
Den blev fundet i den østre kirkegårdsmur. Man ved ikke, hvorfra den er kommet. Siden 1994 har den stået på kirkegården.
Datering: Yngre vinkingetid, 970-1020.
Tekst: ”Kåre satte … sten efter Olfun (eller Alfwin).”
Stenens eneste ornamentik er to små cirkler ved enden af runebåndet.
Der findes yderligere to runesten fra sognet. Bjäresjö-sten 2 med indskriften: ”Åge satte denne sten efter Ulf, hans broder, en meget god dreng.” Denne sten opbevares på Kulturen i Lund.
Den tredje sten, Bjäresjö-sten 3, bærer indskriften: ” Frede rejste denne sten efter sin måg Olav, en meget god dreng.” Den står nu i Bergsjöholm slotspark.
Bruzelius 1866, s. 43-44.
runer.ku.dk