Skib og kor er fra anden halvdel af 1100-tallet. Disse ældste dele af kirken er opført af sandsten, som muligvis er Helsingborgsandssten. Tårnet menes at være opført i 1400-tallet. Tårnet er opført af kampesten med sandstenskvadre i hjørnerne og har en kvadratisk grundplan. På tårnets nordside er et trappetårn. Et våbenhus på skibets sydside blev fjernet 1822. Måske har der også været et våbenhus på nordsiden. Våbenhusene er formodentlig fra senmiddelalderen, men har ikke kunnet dateres. Et tværskib på skibets nordside blev opført 1799-1800. Et sakristi blev opført på korets østgavl 1867.
Stednavn #
Byoghlingæ 1231, Biw 1503, Biu 1514, Biuff 1546, 1569, 1574, 1583, 1584, 1590, 1593, 1596, 1601, 1615, 1623, 1628, Biu 1630, Biuff 1630, 1632, 1636 1640, 1643, Byw 1647, Biuff 1647, 1651, 1657.
Biuf 1662, Biuff 1667, Biuf 1670 Biff 1684, Biuf 1712, 1765, Bjuf 1805, 1825, Biuf 1830, 1835, Bjuf 1836, 1851, 1873, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavlen fra 1756 er udført af Johan Ullberg.
Wahlöö 2014, s. 29.
Døbefont #
Der kendes ikke nogen middelalderlig døbefont.
Tynell 1913-1921, s. 71.
Dåbsfad #
Dåbsfadet er af messing fra 1646. I bunden af fadet ses en fremstilling af Jesu dåb. Baggrunden er udfyldt af planteornamentik.
På fadets rand er der tre rækker tekst og yderst en formodentlig senere tilføjet donorinskription:
- Denne er den som kommer met vand oc blod Iesus Christus icke med vand alene men med vand oc blod. 2 Iohan 5.
- Vi er alle for medelst en aand dobte til it legeme oc vi er alle skenket til en aand. 1 Cor 12.
- Saa mange som er dobte af eder de hafve ifort Christum Iesum. Gal 3.
Kommentarer:
- Henvisningen til 2. Joh. 5 er forkert. Citatet er fra 1. Joh. 5,6: ”Han er den, der er kommet gennem vand og blod, Jesus Kristus. Han kom ikke kun med vandet, men med vandet og blodet.”
-
- Kor. 12,13a: ”For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme.”
- Gal. 3,27: ”Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.”
Donorinskription:
Iens Nielsen Lille Morshoy gifvet til dette beken 2 RD Nielsen Ionsen i Varegaard 1 SD Iens Rasmusen i Brogaard 3 Mark Christen Rasmussen i Biuff 3 mark. Anno 1646.
Det oplyses altså, hvad hver især af de fire gårdmænd har betalt for fadet.
Krucifix #
Senmiddelalderligt krucifix.
Hovedet er oprejst og hælder en smule til højre. Tornekronen er snoet. Hænderne er strakt ud horisontalt med åbne hænder og udstrakte fingre. Lændeklædet hænger lige ned men endeflige i siderne. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en rundet forside med kantlister og halvcirkelformede knopper. Endestykkerne er trepasformede.
Bemalingen er af senere dato.
Liepe 1995-2, s. 236.
Kalkmalerier #
Der er kalkmalerier fra to perioder: romanske, Sirekøbingeværkstedet o. 1175, og sengotiske, Tåstarpgruppen, 1450-1500.
Romanske #
Af de romanske kalkmalerier er der kun nogle borter i triumfbuen og nogle uidentificerede motiver på triumfvæggen synlige. Resten findes over hvælv og er temmelig udviskede. De blev gengivet i akvareller af Hans Erlandsson i 1919, som gengives her på siden. Akvarellerne opbevares på LUHM.
Hjørnet mellem korets nordvæg og østvæg. På østvæggen, der ses til højre, ses det øverste af en mandorla fra en Majestas Domini. Nord for mandorlaen ses en engel og nord for den en apostel. På nordvæggen ses yderligere apostle.
Korets norvæg: Vismændenes tilbedelse.
Borten består af et halvcirkelornament, som hviler på tre kantstriber. Omtrent i centrum af halvcirklerne udgår seks blade. Fra kantstriben mellem halvcirklerne udgår blomster med tre blade, hvoraf de to går skiftevis foran og bagom halvcirklerne.
Triumfvæg. Jesu Fødsel. Maria hviler sig. Krybben med barnet er helt udvisket. Ved hendes fødder sidder Josef. Bygningen markerer, at det foregår indendørs.
Mæanderbort. Mellemrummene er udfyldt med medaljoner med korsblomster og punktrosetter i to forskellige størrelser.
I korbuen findes en bort bestående af cirkelornamenter med blomster, der griber ind i hinanden.
Sengotiske #
De sengotiske kalkmalerier består af ribbebemaling i alle fire hvælv samt nogle inskriptioner, hvoraf kun enkelte bogstaver kan tydes, og nogle bomærker.
Rydbeck 1952, s. 62.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 30-31.
Stangier 1995, s 78, 158, 178.
Dør #
Jernbeslået dør fra middelalderen.