Kirken er opført af små sten, sandsten og kalksten, i 1100-tallet – ifølge Monica Rycbeck før midten af århundredet. Den bestod den gang som nu af skib, kor og apsis. Skibet har bjælkeloft, mens koret har tøndehvælv. Den rundbuede syddør består endnu. Et våbenhus på sydsiden fra 1400-tallet er nu væk. Koret har buegesims. Det har skibet formodentlig også haft. Et senere opført tårn er styrtet sammen måske allerede i senmiddelalderen.
Kirken blev opgivet i 1869 som alt for forfalden. Ved århundredskiftet var den en ruin overbevokset af træer og buske. I 1920’erne blev man (”församlingsmedlemmer och medeltidsälskare”) enige om, at kirken skulle reddes. Målet var at tilbageføre den, som den var en gang. Tårnet blev derfor ikke genopført, mens apsis omhyggeligt blev genopbygget.
Brunius 1850, s. 193-194.
Rydbeck 1936, s. 78, 85, 235, 347.
Ingers 1947, s. 730-731.
Fernlund 1980, s. 24-25.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Borrige 1546, Borriige 1565, Borriie 1566, Borrie 1572, 1583, Borrig 1583, Borig 1583, Borrie 1590, 1597, 1612, 1626, 1630, 1643, 1651, 1657.
Borrie 1662, 1671, Borge 1684, Borie 1712, Borige 1745, Borrie 1754, 1765, 1784, Borrige 1792, Borrie 1812, 1825, 1873, 1881, 1909.
Skib #
Triumfvæggen med nicher. Brunius 1850, planche IX.
Triumfbuen har fint profilerede kragsten med dyreskulpturer. Nicherne nord og syd for triumfbuen har indeholdt sidealtre. På nordsiden sandsynligvis et alter for Jomfru Maria, som var almindeligt, og en helgen på sydsiden, som kunne variere fra kirke til kirke. Nicherne er delvist rekonstruerede, da kirken blev restaureret i 1920’erne.
Fernlund 1980, s. 24-25.
Karlsson 2015, s. 363.
Kor #
I 1762 blev der i alterbordet fundet en blykapsel med små benstykker, som sikkert stammede fra et kranium og to små kugler samt et pergamentstykke med teksten: ”Reliq Sacrar Virg xi mill” (Relikvier af de hellige 11.000 jomfruer). Genstandene er senere forsvundet.
Karlsson 2015, s. 364, 466-467.
Altertavle #
Altertavlen er fra midt i første halvdel af 1600-tallet. På konsollerne på fodstykket er der ansigtsmasker. Mellem konsollerne står nadverordene på latin:
Accumbentibus discipulis sumptum panem gratias agens fregit, dedique illis dicens accipite edite hoc est corpus meum etc. Similiter post coenam poculum sumpsit et gratias agens dixit: sumite, bibite hic est sanguis meus etc. Picta illuminata 1743 M.
Mens disciplene sad til bords, tog han et brød, takkede Gud, brød det og gav det til dem og sagde: “Tag, spis; dette er mit legeme.” Og så videre. Ligeså tog han kalken efter aftensmåltidet, takkede Gud og sagde: “Tag, drik; dette er mit blod.” Også videre. Billedet er malet 1743.
Billedet i storstykket er et relief, der forestiller nadveren. Det flankeres af to hermer, der fremstiller Troen og Håbet. Vingerne har bruskværk, frugtklaser og kvinder, der spiller harpe.
Under gesimsen står der:
Deus omnia portat verbo virtutis suæ. Eb. 1,3.
Ordene er fra Hebr. 1,3, hvor hele verset lyder: ” Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje,”
I topstykket står Kristus bærende på jordkloden under teksten Soli deo gloria (Gud alene æren). Vingerne har kvindefigurer og basunblæsende putti.
Øverst er Christian IVs monogram indrammet af bruskværk og masker.
nc
Døbefont #
Døbefonten er af Blenterup-gruppen. På de lodrette sider er der rundbuer båret af søjler. Fra bunden kommer lodretstående stave eller bægerblade. Foden har hjørneknopper.
Tynell 1913-1921, s. 52.
Krucifix #
Krucifix fra slutningen af 1400-tallet.
Hovedet hælder mod højre og fremover. Tornekronen er omviklet og har lange pigge. Armene er udstrakte diagonalt med åbne hænder og bøjede fingre. Sidesåret er malet (sekundært), men ikke skåret. Lændeklædet er kort og bundet foran. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en plan forside med knopper og rund midterskive. De runde endeplader med evangelistsymboler er sekundære.
Liepe 1995, s. 137.
Liepe 1995-2, s. 243f.
Fattigblok #
