Kirken, der nu er jævnet med jorden, lå 200 meter syd for den nuværende herregård, Marsvinsholm, som da hed Borsø. Billedet viser stedet, hvor kirken lå. I baggrunden ses tårnet på Marsvinsholm kirke.
Kirken blev nedrevet i 1640’erne, da Otte Marsvin opførte Marsvinsholm. Ifølge Lunde stifts landebog 1569 var der ikke noget sogn, der hed Borsø. Det er derfor sandsynligt, at kirken har været et kapel tilhørende herregården.
Det kunstnerisk værdifulde inventar blev overført til Balkåkra – Balkager kirke. Da den blev nedlagt i 1867, kom inventaret på museum (LUHM) med undtagelse af prædikestolen, som nu står i Valløse kirke.
Rydbeck, O. 1918, s. 93.
Wahlöö 2014, s. 41.
Stednavn #
Skånsk Ortnamnsdatabas har ingenting om stednavnet. Wahlöö oplyser, at herregården er omtalt som Borsöe i 1587. På epitafiet forekommer navnet Borsöe 1596, se nedenfor.
Wahlöö 2014, s. 41.
Skib #
Bænkegavlene, som var udført af A.S., blev efter nedrivningen af kirken overført til Balkåkra – Balkager kirke. N.G. Bruzelius omtaler dem i forbindelse med sin beskrivelse af Balkåkra kirke (Bruzelius 1867, s. 20.)
Gavlene består af egeplanker, som er 1,75 m høje med en bredde på omkring 40 cm. På forsiden er der skulpturer af Kristus og apostlene. Der er 13 i alt. Jakob den Yngre mangler. Til gengæld er Paulus medtaget. Hver apostel har en glorielignende skive, hvoraf navnet fremgår.
Træskæreren A.S. er kun kendt under sine initialer. Hans arbejde i Borsø kirke anses for hans hovedværk, hvorfor Otto Rydbeck også kalder ham *Borsjömästaren”. Udover de skånske kirker kendes han for en overdådigt udsmykket prædikestol og bænke i kapellet på Holckenhavn, en prædikestol i Vindinge og en altertavle samt et epitafium i Galten.
Billederne af bænkegavlene og de andre billeder af kirkens inventar er scannet fra Otto Rydbeck 1918.
Rydbeck, O. 1918, s. 94-98.
Altertavle #
Syv bevarede apostelfigurer og to englehoveder stammer formodentlig fra en altertavle. Apostelfigurerne har sikkert været bifigurer.
Rydbeck, O. 1918, s. 97-99.
Prædikestol #
Prædikestolen, som også er udført af A.S., blev først overført til Balkåkra – Balkager kirke. Da den blev nedlagt, blev den overført til Valløse kirke, som var ny i 1882.
Rydbeck, O. 1918, s. 105-106.
Nadvertavle #
En tavle med et relief, der forestiller nadveren, har på hver side en niche og dele af en kraftig ramme i bruskornamentik øverst og nederst. Den kan have haft vinger som en altertavle. Men O. Rydbeck undlader at give noget bud på, hvilken funktion den har haft, og kalder den konsekvent for en tavle. Han anfører desværre heller ikke nogle mål på den.
Relieffet har så slående ligheder med det tilsvarende motiv på prædikestolen i Ystad kirke, at den ene må være en kopi af den anden. Den største forskel er formatet, som er højformat på prædikestolen og et lidt bredere format på tavlen, uden at man kan kalde det for tværformat. I sviklerne er der musicerende engle på prædikestolen, men våbenskjold for Marsvin og Brahe på nadvertavlen. En anden forskel er, at materialet i Borsø er eg, mens det er marmor i Ystad.
Blandt lighederne kan nævnes disciplenes bevægelser og kropsstilling. Selv karret med to vinkander, der står på gulvet mellem Judas og den anden discipel, er det samme. Bagvæggen har den samme apsis.
Rydbeck, O. 1918, s. 89-92.
Epitafium #
Frederik Ulfeld og Birgitte Marsvin #
Ovenpå soklen knæler to mænd og en kvinde på puder. Sammen med kvinden og den ene mand ses også et barn. Mændene er iklædt rustninger uden hjelm. Den knælende mand til venstre er Frederik Ulfeld. Ved siden af ham knæler sønnen Palle, der døde som barn. Kvinden til højre er hans hustru Birgitte Marsvin sammen med deres datter Karen, der også døde som lille. Manden i midten er sønnen Jørgen, der blev voksen, men døde i en ung alder af pest i Lund.
På soklen er der en længere tekst indrammet af en kartouche:
Her ligger begraffven erlige och welbiurdige mannd Frederich Wlfeld till Borsöe som döede paa Borsöe, anno 1596 med sinn kierre effterladendes hustrue erlige och welbiurdige frue Berette Marsvin, som Gud kaldet wdi Kiöffenhaffven, Ao. 1629 desligeste ehr her och begraffven erlige och welbiurdige mannd Jörgen Wlfeld till Borsöe med thuenne sinne söeschinde som döede smaae wed naffven Palli Wlfeld och iomfrue Karenn Wlfeld, Gud allermegttige giffve dennemb med alle thro cristenne ehn gledelige och ereful Opstandelse paa den yderste dag. (Citeret efter Rydbeck 1918, s. 102.)
Det store midterfelt har en fremstilling af Golgatascenen. Kristus flankeres af de to røvere, der krymper sig i smerte. Nedenfor korset står Johannes og Maria. Foran Maria knæler en mand i rustning. I baggrunden ses byen.
Billedet flankeres af to høje og smalle nicher ligesom altertavlen i Søvested og prædikestolen i Ystad. Over nicherne er der konsoller, hvorpå der er dobbelte våbenskjold. Til venstre er det Ulfeld og Brahe og til højre Marsvin og Gyldenstjerne. Vingerne består af englehoveder, der støtter figurer af Matthæus og Markus. Over og bag våbenskjoldene øverst sidder Lukas og Johannes.
Over storfeltets Golgatabillede er der et bjælkelag med gesims. Derover er der et relief, der forestiller Kristi opstandelse. Det afsluttes øverst af et kranium og to engle.
På en sten i nederste højre hjørne i Golgatarelieffet har kunstneren sat sin signatur, A S.
Barfod 1847, s. 181-182.
Rydbeck, O. 1918, s. 99-105.