Kirken er opført i 1100-tallets tredje fjerdedel som den nordlige fløj i et benediktinerkloster. Klostrets privilegier nævnes første gang i en skrivelse fra pave Lucius III omkring 1180. Det oprindelige skib, kor og apsis består endnu. Kirken er usædvanlig høj. Det kan skyldes, at nonnerne har haft sit eget pulpitur. Denne antagelse bygger på, at der er fundet en højt placeret indgang i det vestlige murværk. Kirken fungerede ikke kun som klosterkirke, men også som sognekirke. Menighedens adgang til kirken skete gennem norddøren.
Oprindeligt havde kirken fladt bjælkeloft, men i 1300-tallet blev der bygget hvælvinger i koret.
Først i 1400-tallet byggede man hvælvinger i skibet. I den forbindelse blev der malet kalkmalerier og igen i 1500-tallet.
Et tårn blev opført i 1500-tallet, men det blev revet ned igen allerede i 1600-tallet.
I forbindelse med reformationen fik nonnerne lov at blive boende en tid. De 300 gårde, klostret havde under sig, blev givet i forlening til ærkebiskop Torben Bille. Efter hans død 1552 blev det adelsgods med patronatsret over kirken, og de tilbageværende nonner flyttede til Skt. Peders kloster i Lund. Fra 1560 blev godset overtaget af slægten Laxmand-Ulfstand. I slutningen af 1500-tallet blev der anlagt et gravkammer til slægten under koret.
Bosøe Kloster-Kirke ved Ringsøe, taget fra Kirkegaarden d. 10.8.1852. Tegning i Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Sønderjylland, Skaane og Slesvig. Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Public Domain.
Sit nuværende udseende har kirken fået ved den restaurering, der blev gennemført frem til 1858 under ledelse af arkitekt C.G. Brunius. I denne forbindelse blev tårnet opført, og en ny hovedindgang blev flyttet til tårnets vestmur. Våbenhuset ved norddøren blev revet ned, og døren blev muret til. Skibets tag blev sænket med godt en meter, og der blev indsat nye vinduer. Gulvet i skib og kor blev sænket, og gravkammeret blev lukket.
Apsisfacaden beklædes af tætsiddende tynde sandstenspilastre. Under vinduet i øst er en niche med overligger, som en gang har været båret af en midtersøjle.
Nichen i apsis svarer til Fuldtofte og Ruts kirke, Bornholm.
”Lydpotter” – hulninger i muren indvendigt til forstærkning af lyden – er anbragt i skibets vestmur i rækker over hinanden – nu over hvælvet. Normalt sidder de omkring vinduerne i koret.
M. Rydbeck 1936, s. 221, 230 og 280-283.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Sancti Nicholai de Bosæ 1151, Bosø 1167, Bossøø 1182, Bosiø closter 1201, Bosiø 1236, Bosæ 1289, Bosøø 1289, Bosiø 1332, 1337, 1349, 1354, Bosø 1361, 1367, 1379, Bosiø 1385, Bosiøcloster 1387, 1388, Bosø 1389, Bosiø 1391, 1399, Bosiø closter 1401, 1404, 1410, Bosø Kloster 1423, Bosiø Kloster 1452, 1453, Bosiø Kloster 1464, 1468, 1476, 1500, 1506, Bosie Kloster 1558, 1566, Bossøe Kloster 1574, Boese Kloster 1637.
Bosiö Clåster 1662, Bose Klåster 1675, Bosekloster 1684, Bosie Closter 1693, Bosiö Closter 1746, Bisiökloster 1756, Bosiö Closter 1793, Bosjö Kloster 1812, Bosjö Closter 1814, Bosjökloster 1838, 1839, 1843, Bosjöcloster 1846, 1847, Bosjö Closter 1848, Bosjökloster 1849, 1851, 1857, Bosjö kloster 1858, Bosjökloster 1859, 1873, 1930.
Skib #
Stoleværket med de lukkede bænke er fra 1601.
Kor #
Alterbordet er middelalderligt eller delvist middelalderligt. Det er et blokalter. Bordpladen er sammensat af flere stenblokke af sandsten. Der er ingen konsekrationskors. Måske kan et relikviegemme være skjult under puds i den midterste sten. Bordpladen har skråkant på de tre sider, men ikke på østsiden. På østsiden er en niche.
Det er uklart, om alterbordet er oprindeligt. Det kan tænkes at være ombygget, da man i slutningen af 1500-tallet indrettede et gravkammer under koret. Det kan også være ændret, da man anskaffede altertavlen i slutningen af 1400-tallet.
Karlsson 2015, s. 364-365.
Alterstage #
Altertavle #
Gotisk skabsaltertavle med fløjdøre fra slutningen af 1400-tallet.
Corpus har et forhøjet midterparti med en fremstilling af Gud Fader, som bærer en kongekrone i venstre hånd og løfter højre til velsignelse. På hovedet bærer han en krone. Oven over findes en baldakin med masværk. De to mindre fløjdøre har yngre billeder.
Hovedmotivet er nedtagelsen af korset med 18 figurer. Til venstre for korset ses Josef af Arimatæa tage Kristus ned. Han har lang kjortel og en taske, der hænger i et bælte. På en stige til højre for korset står en mand, som er i færd med at fjerne naglen i Kristi venstre hånd. Maria Magdalene står med ryggen til og omfavner korset. Røverne på sidekorsene har forvredne kroppe. Den onde røver (til højre) har bind for øjnene. Nedenfor den gode røver står Johannes Evangelist med Maria. Der er yderligere tre kvinder og en mand. I billedets højre side står en soldat med løftet knyttet hånd tæt ved korset. Nedenfor den onde røver står fire mænd klædt i embedsdragter. Nederst midt for korset knæler en lille mand ved siden af et våbenskjold fra slægten Laxmand. Det er stifteren.
Bemalingen er ikke oprindelig.
Fløjdørene er nymalede i 1580’erne. Det hele er kraftigt restaureret.
På fløjen til venstre læses følgende:
Vor Herre Jesus Sagde Til Sine Disciple: Gaar Hen I Den Gantske Verden Predicker Euangelium Faar Alle Folck Oc Døber Dem I Naffn Faders Oc Søns Oc HelligAands Huo Som Troer Oc Bliffuer Døbt Hand Skal Bliffue Salig Men Huo Som Icke Troer Hand Skal Fordømmes.
Matth. 3: Dhenne Er Min Elskelige Søn Som Er Mig Velbehagelig Hannom Skulle I Høre.
Johan. 3: Saa Elskte Gud Verden At Hand Gaff Sin Enbaarne Søn Paa Thett Att Alle De Som Troe Paa Hannom Icke Skulle Fortabis Men Haffue Thett Euige Liff.
På fløjen til højre læses indstiftelsesordene.
Vor Herre jesus Christus I Den Nat Der Hand Bleff Forraadt Tog Hand Brødet Tackede Oc Brød Det Oc Gaff Sine Discipler Oc Sagde Tager Dette hen Oc Ederid Det Er Mit Legom Som Giffuis For Eder Det Gøre I Min Hukommelse.
Lige Saa Tog Han Oc Kalcken Effter Afftensmaaltid Tackede Gaff Dennom Oc Sagde Dricker Alle Der Aff Dette Er Det Ny Testamentis Kalck I Mit Blod Som Udgiffuis For Eder Til Syndernis Forlatelse Dette Gører Saa Offte Som I Dricke I Min Hukommelse.
Predella: Initialerne ved våbenskjoldene står for henholdsvis Peder Bille og Birte Laxmand.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Fløjenes bagside. Billederne forestiller sandsynligvis Poul Laxmand og Thale Ulfstand. Øverst på bagsiden af topstykkets fløjdøre ses Birte Laxmand og Peder Bille.
Liepe 1995, s. 158.
Liepe 1995-2, s. 244-245.
gravstenogepitafier.dk
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten, som tilhører Ravlundegruppen. Den har hverken fals eller afløbshul. Fra bunden udgår stave, som ender i knopper og bærer spidse kløverbladsbuer. Sviklerne udfyldes af treblade. Den runde fod har foroven en platte med en skråkant på undersiden.
Tynell 1913-1921, s. 23.
Prædikestol #
Prædikestolen er en ombygget lektorieprædikestol fra 1588. Den blev taget ned ved C.G. Brunius’ restaurering af kirken 1858. Dele af den blev genanvendt i et skab i slotsbygningen. I slutningen af 1950’erne blev disse dele sammensat til en ny prædikestol.
Storfelterne har våbenskjold indrammet af en rundbue med og beslagværk. Mellem felterne står glatte joniske søjler. Mellem kapitælerne sidder to volutbøjninger frit og bag dem en trekantgavl med kugler ved foden.
Våbenskjoldene er for slægterne Pors, Laxmand, ? og Ulfstand.
Smalfelterne foroven har skiftevis et blankt rektangulært felt og et felt med rundbue, tandsnit og beslagværk som i storfelterne. På konsollerne sidder mandshoveder med kongekroner.
Smalfelterne forneden er blanke. Konsollerne har løvemasker.
Bebyggelseregistret
gravstenogepitafier.dk
Krucifix #
Krucifix fra første halvdel eller midten af 1400-tallet.
Hovedet er bøjet forover og drejet til højre. Tornekronen er snoet. Armene er lange med blodårer og sener. Der er et lille sidesår. Lændeklædet er snoet omkring hoften, og højre fod er lagt ind over venstre.
Korset er glat med kantlister og treblade langs kanterne. Midtpladen er firkantet ligesom endepladerne.
Krucifixet, der er næsten 3 meter højt, er et af de mest monumentale i Skåne. Ifølge et brev fra ærkebiskoppen i Lund giver udvist ærbødighed og respekt for korset fyrre dages aflad.
Krucifixet hører til Kågerød-gruppen.
Liepe 1995, s. 127-128.
Liepe 1995-2, s. 244.
Kalkmalerier #
Tribunbuen er dekoreret med rankeslyng.
Foto: Sven Rosborn, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons.
Skt. Apollonia, tribunbuen, nordvange. Datering: omkring år 1500.
A Catalogue 1976, bd. II, s. 50.
Herskabsstole #
Herskabsstolene har malede våbenskjold og initialer. De har store ligheder med herskabsstolene i Gennerup (Genarp). Denne kirke var patronatskirke for fru Thale Ulfstands bror Hak Ulfstand.
Epitafium #
Epitafium for Ulfstand-Laxmand, slutningen af 1500-tallet. Epitafiet er tilpasset skjoldbuen.
Øverst midt for er et billede af Nedfarten til Dødsriget, hvor Kristus med sejrsfanen vækker de døde. Til venstre for billedet står der:
Huad som fødes aff Kiød / det er Kiød oc huad som fødis aff Aanden / det er Aand. IOH 3. (Johs. 3,6).
Til højre for billedet:
Ingen kan komme til mig / uden det giffues hannem aff min Fader. IOB 6.
Dette citat er nu ikke fra Jobs Bog, men en forkortet gengivelse af Johs. 6,44: ”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham…” Fejlen skyldes formodentlig en reservator.
På bjælken under de to tekstfelter og billedet Nedfarten til Dødsriget står der:
Saa elskede Gud verden / at hand gaf sin enbarne Søn / paa det at alle de som tro paa hannem icke skvele fortabis / men hafve det evige liff. (Johs. 3,16).
Under det store billede står der i venstre side:
Her ligger begraffuen Erlig og velbÿrdig Mand Pouel Laxmand, Peder Laxmands Søn af Steenholt, som / døde dett Aar mand skrev 1557, med sine 2 Sønner, dend første var Erlig og velbÿrdig Pouel Laxmand der dø/de paa Monstrop Søndagen før Iuul 1579, dend anden Søn Holger, Kallede Gud St. Hans aften 1562, 12 aar. / Pouel Laxmans Efterleverske, Erlig og velbÿrdig Frue, Thale Ulfstand, døde paa Bosieholm 1
I billedets venstre side ses Poul Laxmand, Thale Ulfstand og tre børn. Se også gravstenene over Holger Laxmand og Thale Ulfstand.
På højre side står der:
Her ligger begraffuen min Datter Erlig og velbÿrdig Frue Birte Laxmand til Bosieholm med hindis 2 / Husbonder, den første … Erlig och velbÿrdig Peter Bilde af Ellinge som Gud kallede paa Bosieholm tredie / Iuledag 1581, den anden var Erlig och velbÿrdig Corfitz Grubbe af Lÿstrup som Gud kallede paa Bosieholm / d. 21 Oct. 1592. Frue Birte døde i Lund d. 21. Nov. 1592. Gud giffue alle troende Christne en ærefuld Opstandelse.
I billedets højre side ses Birte Laxmand med sine to mænd og en datter. Birte Laxmand var datter af Poul Laxmand og Thale Ulfstand. Thale Ulfstand døde 1604.
Ud for bjælken over det store billede er der i begge ender et løvehoved i rammen. Under løvehovedet er der anevåben i begge sider. I højre side er rækken dobbelt.
Gravsten #
Tage Henriksen Hollunger #
Ano: dni:mcd | xcii hic : iac(et) : nobil(is) : v(ir) : tagho : hen(ri)cij : q(uon)da(m) : prior | huiu(s) : loci : cu(m) | vxo(re) : sua : dna : kateri(n)a : q(uo)r(um) : an(im)e : req(ui)esca(n)t : i(n) : pa(ce).
Stenen er hugget 1493. Tage Henriksen Hollunger, der var klosterforstander, levede endnu 1504, og hun 1514. Ægteparrets våben ses over hinanden.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 24, bd. 2, s. 161.
Holger Laxmand #
Her ligger begraffuen vor kiere søn Holger Laxmand som gud kallede thed aar mand skreff mdlxii sancte Hans afften och var hand … paa siit tolffte aar gud unde …
Holger Laxmand, søn af Poul Laxmand og Thale Ulfstand, døde 1562 ved en drukneulykke i en alder af 12 år. På stenen ses han med baret og hænderne i handsker. Der er to gange otte anevåben med ”Holger Laxmands fferne” (fædrene) i venstre side og ”morne” (mødrene) i højre side. De to øverste våben er hjælmede.
Stenen er udført af Lavrs Stenhugger.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 237-238, bd. 2, s. 226-227.
gravstenogepitafier.dk
Fru Birgitte Laxmand #
Birgitte Laxmand døde 1592, og hendes to mænd, Peder Bilde døde 1581, og Corfitz Grubbe døde 1592.
Stenen er blevet til i to omgange. Den sidste ægtemand er tilføjet på bekostning af seks af Birgitte Laxmands aner. Indskriften, som desværre ikke kan ses på billedet, er udført af en anden stenhugger. Stenen er sammensat af flere dele.
”Her ligger begrafven [min Datter, erlig] oc velbyrdig Fru Bergete Laxmand til Bossiholm med baade hindis Hosbonder”, Peder Bilde, Iørgen Bildes og Fru Margreth B[rokke]s Søn af [El]linge, kaldet her paa Bosiholm 3. Juledag 1581, og Corfitz [Grubbe, Palle Grubbes] og Fru Margrethe Hardenbergis Søn til Lystrup, kaldet her paa Bosiholm 21. Oct. ”y dette Aar mand schref 1592, och kallede Gud hinde paa [Helne]kircke i Lund denn 21. Novembris samme Aar. Gud giffwe dem…
Se også epitafiet.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 125, 306.
Thale Ulfstand #
Gravsten over Thale Ulfstand og Poul Laxmand samt sønnen Poul Laxmand.
Bibel #
I Lunde stifts landebog findes denne tilføjelse:
Thetta Effterschreffne findis Wdj Bosieholms Kirckis dansche Bibel som oppaa Prenten Wdgick Ao 1589. pag. 1 facie 2. Med Fru Thale Wlffstandtz Egenn haand Wnderschreffuit In perpetuam rei memoriam.
Anno domini 1595 Then 16 Januarii haffuer Jagh Thaale Wlffstandt Thill Bosieholm. Saligh Poffuell Laxmandtz Effterleuersche thill en Christeligh Aamindelse. Schenckt och giffuet Thenne Biblia, Thill Bosieholms Sognekircke Thend Althjd her Effter att skulle Verre og Bliffue, thill Gudtz thieniste och Ehris forfremmellse.
Disligiste Prestegaarden med Alld sin thilligelse, Som her Madtz Brun nu Wdj boër, haffuer jegh och med Mine börns Vilge och Sambtycke giffuet thill Euigh thijd, att skulle fölge Presten thend Ene effter Anden, som skall Predicke och Lehre Gudtz ord Reendt och purt thil forne Bossieholms Sognekircke, dog saa at Jus patronatus thill forne Prestegaard, skall fölge migh och mine Arffuinge thil Bosieholm Effter thet breffs Lydellse Konningh Frederich thend Anden Salig och höyloffligh Jhukommellse mig ther paa giffuett haffuer, Viidere om formelder. – Forbiudendis therforre mine Arffuinger, Effterkommere, eller huo som helst thet Vere Kand, Thenne Bogh, saa och forne Prestegaard med Noghen sin Retthe thilliggellse, effther som forschreffuit staar at affhende, eller bortkomme lade med noghens Wilge eller Widskab Wdj Noghen maade, Wnder Gudtz höigste Straff och Heffn. Actum Bosieholm Vt supra.
Thalle Wlffstand
Med Egen hand
Lunds Stifts Landebog, bd. 1, s. 190.
Nadverbillede #
Billedet er ophængt i kirken.
Præstetavle #
