Middelalderkirken lå cirka 500 meter syd for den nye kirke. Den bestod af skib, kor, apsis og tårn. I 1400-tallet blev der opført et våbenhus på kirkens sydside. Den nye kirke blev delvist opført af genbrugsmateriale fra den gamle, og da byggeriet var færdigt i 1867, rev man resten af den gamle kirke ned.
Stednavn #
Bosethorp 1159, 1314, Bosarp 1366, Bosathorp 1370, Bosarp 1377, Bosorp 1460, Boserop 1508, Boeserup 1539, Boserup 1569, Bosserup 1580, Basserup 1582, Boserup 1592, Bousserup 1602, 1606, Bouserup 1609, Boeserup 1611, Bosserup 1616, Boserup 1618, 1631, 1645, Boeserup 1645, Boserup 1646, 1650, 1657.
Bosserop 1662, Boserup 1670, Boosarp 1684, Bosarp 1745, 1812, 1873, 1909.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefont af sandsten. En palmettebort pryder den øverste del af kummen, som forneden afsluttes med en dobbelt tovstav. Bunden er firsidet. Foden er firkantet. Den hører til Hylliegruppen.
I en optegnelse fra 1667 omtales ”en liden Kåper Kiedell j funten”.
Tynell 1913-1921, s. 77 og 155.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra første halvdel af 1600-tallet.
Den firsidede kurv består af rundbuefelter med fremstillinger af evangelisterne i frifigur. De står på en konsol i et væsentligt mindre rundbuefelt indrammet af en rig ornamentik, som blandt andet består af fugle, frugter, planter og masker.
På fremspring på hjørnerne står hermer, der fremstiller dyder, hvis navne er anført på latin på konsollen under dem: Tro, Barmhjertighed, Retfærdighed, Klogskab og Tapperhed. Over hovederne ses knipper af frugter og blomster.
I de øverste smalfelter står der: ”Beati qvi avdivnt verbum Dei et custodiunt illud, Luce, XI” (Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det. Lk. 11,28.)
De nederste smalfelter har et skriftsted fra den evangelist, der er fremstillet ovenover:
Matthæus: ”Hic est filius me(us) dilect. In qvo mihi bene complacitum. Mat. III.” (Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag! Mt. 3,17.)
Markus: ”Ite in mundum universum predicate evangelium. Marc, 16.” (Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Mk. 16,15.)
Lukas: ”Coelum et terra transibunt, verba aut mea non tr(a)nsibunt. Luc. 22” (Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Lk. 21,33.)
Johannes: ”Ecce Agnus Dei qvi tollit peccata mundi. Ioha I” (Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Joh. 1,29.)
Den flot svungne underbaldakinen ender i en kugle, ligesom der hænger kugler under fremspringene. Der er hængestykker under hvert af de nederste smalfelter.
nc
Gravsten #
To middelalderlige gravsten #
To middelalderlige gravsten inde i kirken. Den første vender på hovedet.
Yderligere middelalderlige gravsten #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Laurits Pedersen #
Stenen består af tre felter: et smalt foroven og et smalt forneden samt et stort midterfelt. Evangelistsymbolerne er anbragt i stenens hjørner. I det øverste smalle felt er det Matthæus og Markus. Midt for ses en fremstilling af Kristi Opstandelse. På begge sider af dette billede står der: ”Jeg er opstandelsen oc lifvet. Hvo som troer paa / mig hand skal lefve alligevel at hand døer. Joh. 11.” (Joh. 11,25).
Midterfeltet domineres af en oval laurbærkræns med gravskriften. Til venstre for den står Moses med lovtavlerne og til højre en person med et røgelseskar(?). Gravskriften lyder:
Her under hviler H. Laurits (P)edersen fordum Guds ords tienere til Strøe oc denne menighed som i Herren hensof anno 1682 d. 20 iulii oc venter legomets forklaring oc opstand… Kom Herre Iesu kom snart. Apoc. 22. (Joh.Åb. 22,20-21.)
I det smalle felt forneden ses Lukas til venstre og Johannes til højre. Midt for er et kranium mellem to knogler. Ovenpå kraniet står et timeglas. Lige over dette billede ses teksten: ”Hodie mihi, cras tibi.” (I dag mig, i morgen dig.)
På stenens rand fra øverst til venstre:
Den time kommer paa hvilken alle de som ere i graf er … høre Guds søns røst oc … skulle gaae ud som hafve giort got til … opstandelse men de som hafve giort ont til dommens opstandelse.
Laurits Pedersen var præst ved kirken fra 1667 til sin død 1682. Han blev begravet ved alteret i kirken.
Præstetavle #
Klokker #
Den store klokke er støbt i Helsingør 1655, men blev omstøbt 1810.
Den anden klokke stammer fra den nedrevne Gullarp – Gullerup kirke.