Brunnby

Den romanske del af kirken bestod af skib og kor. Der har muligvis været en apsis og et rektangulært tårn i hele skibets bredde. I begyndelsen af 1300-tallet blev skibet forlænget mod vest, idet det tårn, der muligvis var der, blev revet ned. Vestforlængelsen menes at have haft tøndehvælv. Senere i 1300-tallet blev der bygget et våbenhus på begge sider af skibet, og væggene fik kalkmalerier. Som følge af en brand midt i 1300-tallet måtte triumfbuen og taget bygges om. Måske blev der bygget hvælv allerede ved den anledning. De nuværende hvælv er dog fra anden halvdel af 1400-tallet. Det nuværende tårn er opført i 1400-tallet. I 1500-tallet blev det nordlige våbenhus fjernet, og i stedet blev der opført en korsarm, som måske har fungeret som kapel. Det søndre våbenhus blev fjernet i 1752 og blev erstattet med en korsarm.

Bebyggelseregistret

Stednavn #

Brunby 1300, Brønby 1314, Brundby 1351, 1377, Brøndby 1495, Bryndby 1568, Brøndby 1584, Brøndbye 1613, 1630, 1636, Brønnby 1641, Brøndbye 1648, Bryndby 1651, Brøndbye 1656, Brundbye 1657.

Brondbye 1660, Brundby 1662, bryndby 1667, Brundby 1670, Brunby 1684, Brynby 1688, Brundby 1698 1713, 1749, 1754, Brunby 1754, Brundby 1765, 1768, 1782, Brunnby 1820, 1828, Brundby 1829, brunnby 1832, 1833, 1837, 1840, 1843, 1847, 1854, 1862, 1881, 1909.

Skib #

Kor #

Kirken fik en ny altertavle 1622. Det oplyses om den, at den har haft vinger – altså en rigtig renæssancealtertavle.

1732 fik kirken en ny altertavle, som nu står i den sydlige korsarm.

Den nuværende altertavle er fra 1873. Alterbilledet er malet af Nils Månsson Mandelgren. Han var født i nabosognet Vesby / Väsby. Motivet er måltidet i Emmaus.

Malmberg 1993, s. 36, 74-75.

Alterstager #

Foto: Anders Roland. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Døbefont #

Lars Tynell omtaler en døbefont af sandsten, som nærmest fer cylinderformet, idet den vider sig ud på midten. Den har afløbshul, men ikke fals. Foden er rund. Den er senere kommet væk fra kirken og stået på en gård i et andet sogn.

Ifølge Carl-Axel Malmberg fik kirken en ny døbefont af træ sidst i 1690’erne. Den nuværende døbefont er en gave fra Krapperup Gods 1895.

Tynell 1913-1921, s. 71.
Malmberg 1993, s. 50.
Bebyggelseregistret

Dåbsfad #

Se billede ovenfor. På randen er der springende hjorte, mens motivet i bunden er noget slidt.

Prædikestol #

Prædikestol og lydhimmel er fra 1623.

Kurven har seks sider med høje relieffer af evangelisterne samt Peter og Paulus. De står i forholdsvis små rundbuefelter med en muslingeskal i rundbuen. Felterne afsluttes forneden af en ornamentik, der omfatter volutter og en blomst. Rammen, der har listekapitæler, er udfyldt af rankeværk. Hjørnerne udgøres af riflede pilastre med beslagornamentik som baser.

I smalfelterne forneden står der:

Salig ere de de som høre Guds Ord oc beuare det. Luc. 11.18.

I de øverste smalfelter står der:

See Jeg udsender Eder som Faar mit iblant Ulffue værer derfaare snele (snilde) som Slange oc enfoldige som Duer. Mat. 10.

Lydhimlen har æggestav, hængestykker med englehoveder og i hjørnerne draperier, som er knyttet med en knude. Opsatserne har englehoveder. På lydhimlen står der:

Folcket är Höö, Hööet torkas bort Blomstret förvisnar men wår Guds Ord blifwer ewinnerlig. ESAI: 40. Cap. v. 8.

Døren er fra 1911-1912 udført i gammel stil.

Malmberg 1993, s. 35-36.
Bebyggelseregistret
nc

Stjernehvælv #

Kirken har fire stjernehvælv, hvoraf hvælvet i det nuværende sakristi skiller sig ud ved at være udført i en anden stil. I de tre andre hvælv har ribberne en kvadratisk profil, mens ribberne i sakristiet er profilerede. Stenene, hvor ribberne mødes, er runde og udsmykket med en fembladet blomst, en passerroset eller en anden geometrisk udsmykning. Ribberne er bemalet i længedretningen i røde og grå farver.

Lignende stjernehvælv findes i Mørup (Mörarp), Tosterup (Tåstarp), Vestervig og den i 1906 nedrevne Holstebro kirke. De er alle udført af bygmesteren Olaus Petri eller Olaf Petersen.

I Mørup kirke findes årstallet 1432. I Holstebro fandtes en kalkmalet indskrift med følgende tekst:

Anno milleno cd triginta q(u)e deno / Olauus petri templu(m) testudine texit / Istud ad hoc rexit reor illum gracia (christi) / Ex sueuis natus grandeuus corpore gratus / Moribus ornatus pro factis hiis veneratus / Eius informator fuit magister tidericus. (År tusinde fire hundrede og fyrre dækkede Olaus Petri dette tempel med en hvælving. Dertil, tror jeg, ledte ham Kristi nåde. Han var født af svenskere, en moden mand, smuk af legemsbygning, prydet med gode sæder, for disse gerninger blev han højt agtet. Hans lærer var mester Diderik). Danmarks Kirker, Ringkøbing Amt, s. 208.

I Holstebro fandtes endnu en kalkmalet indskrift:

Olauus petri texit d[o]mum / Anno milleno cd triginta…« (Olaus Petri tækkede (eller dækkede) huset i året 143?). Danmarks Kirker, Ringkøbing Amt, s. 208.

I Vestervig findes årstallet 1444. Det kan selvfølgelig ikke afgøres med sikkerhed, om dateringerne gælder hvælvene eller kalkmalerierne eller begge dele.

Olaus Petri kom altså fra Sverige, hvor der findes et større antal stjernehvælv end i Danmark. De er koncentreret i Uppland og det svenske Finland. Disse hvælv er fra perioden 1475-1500 og dermed senere end Olaus Petris værker. Indskriften i Holstebro oplyser, at hans læremester var Diderik. Det kunne tyde på, at han har lært byggeteknikken i Nordtyskland, hvor den var udbredt, og hvor navnet Diderik eller Dietrich er almindeligt.

Danmarks Kirker, Ringkøbing Amt, s. 202-203, 208-209.
Rydbeck 1943, s. 248.
Plathe 2019, 92-95.

Kalkmalerier #

Kirken har en rig udsmykning i alle fire stjernehvælv udført af Helsingborgværkstedet omkring år 1500. Ribber og buer er malet af Mörarpværkstedet, mens Tosterupværkstedet har udført dekorationen i tårnrummets hvælving. Malerierne i skib og kor kan have været udført på Barbara Brahes foranledning, da hun og hendes mand Stig Olufssen Krognos (død 1469) ejede både den lokale herregård Krapperup og herregården Bollerup på Østerlen. Af en kalkmalet inskription i Bollerup kirke fremgår det, at de har doneret kalkmalerierne i denne kirke.

Kor #

Udsmykningen i koret, det nuværende sakristi, består af gammeltestamentlige profeter. De står alle med et skriftbånd med deres navn og et citat fra deres skrift. Baggrunden er fyldt af strøornamenter. I feltet mod øst ses Veronikas svededug, og i nogle af sviklerne er der grotesker.

• Amos. Ecce dies venient super vos. – Der skal komme dag over jer. Am 4,2.
• Jeremias. Ego cogito cogitaciones pacis. – Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, [siger Herren] planer om lykke. Jer 29,11.
• Mika. Micheas et pax erit in terram cum venerit etc. – Der skal være fred i landet, når han kommer. – Det er en sammentrækning af Mika 5,4-5.
• Balaam. Balaam orietur stella ex Jacob. – En stjerne træder frem fra Jakob. Num. 24,17.
• Malakias er repræsenteret to gange med to forskellige skriftsteder. Malach. Ecce ego mitto angelum meum. – Se, jeg sender min engel. Mal. 3,1. –
• Malakias, labia sacerdotis custodient scientiam etc. – Præstens læber tager vare på kundskab. Mal. 2,7.
• Zakarias. Sacharias tu puer propheta altissimi vocaberis. – Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet. Lk. 1,76.
• David veni domine et noli tardare. – Kom Herre, og tøv ikke. Se Ps. 40,18.
• Veronikas svededug
• Grotesker

Korets nordvæg: S. Laurentius’ legende. Billedet vest for vinduet er delvist ødelagt, men en person med glorie og en, der rækker en hånd frem, kan ses. Det er foreslået, at motivet er Laurentius, der deler kirkens rigdomme ud til de fattige. Nedenunder ligger Laurentius på risten, hvor et par bødler er i gang med at puste til ilden med en blæsebælg. Indskriften er ulæselig.

Skib, 1. fag #

Motiverne i de smalle stjernekapper er helgener. I kapperne mod øst og vest ses Marias Himmelkroning og Maria med Barnet. I kapperne mod nord og syd er der en fremstilling af legenden om apostlen Andreas. Skildringen fortsætter i de tilsvarende kapper i 2. og 3. fag.

• S. Olav. Skriftbånd: Sanctus olaus.
• S. Laurentius. Skriftbånd: Sanctus laurencius.
• S. Henrik den anden. Skriftbånd: Sanctus henrocus. Det er den tysk-romerske kejser,som døde i 1024. Det er den eneste kirke i hele Norden, hvor han er afbildet.
• S. Magnus. Skriftbånd: Sanctus Mangnus. Stavefejlen er den samme som i Helsingborg kirke. Magnus er fra Orkneyøerne.
• S. Erik. Skriftbånd: Sanctus Ericus.
• S. Jørgen. Skriftbånd: Sanctus georgius. Under hans fødder ligger dragen med en knude på halen.
• S. Knud. Skriftbånd: Sanctus kanutus. I venstre hånd holder han et skjod med seks løver.
• S. Stefan. I højre hånd holder han en bogpose, og over håndleddet hænger en manipel, et bånd til anvendelse i liturgien.
• Østkappe. Marias Himmelkroning. Kristus sidder på tronen og er ved at sætte kronen på Maria. Hun bærer et stort tørklæde. Helligåndsduen – mod korsglorie – sidder på bænkens ryglæn lige under kronen. Der er spor af to engle.
• Vestkappe. Maria og Barnet. Barnet har en rosenkrans om halsen. De er flankeret af to engle.

Skib, 2. fag #

I andet fag er motiverne i stjernekapperne kvindelige helgener. I østkappen Maria og Barnet (endnu en gang) og i vestkappen Kristus i graven.

• S. Dorothea. Skriftbånd: Sancta doretea. Hun bærer kurven med blomster i højre hånd og en langstilket blomst i venstre.
• S. Ursula og de 11.000 jomfruer. Skriftbånd: sancta wrsula. Med et spyd i venstre hånd åbner hun beskyttende sin kappe omkring 10 jomfruer. Tre af dem har krone på hovedet, mens en af dem har glorie.
• S. Barbara. Skriftbånd: Sancta dorethea. Navnet i skriftbåndet er åbenlyst forkert. Barbara står ved et lille kapel med et meget stort tårn. I venstre hånd holder hun en palmegren.
• Maria Magdalene. Skriftbånd: Sancta maria madalena. Et langt bånd udgår fra hendes hovedbeklædning. I den ene hånd holder hun salvekrukken, mens hun holder låget i den anden.
• S. Margrete. Skriftbånd: Sancta margarte. Hun fastholder en drage i en kæde. I højre hånd et kors.
• S. Katarina. Skriftbånd: Sancta kacherine. På hjulet sidder der knive. A Catalogue gør opmærksom på, at det er det eneste ekssempel herpå i Skåne.
• S. Gertrud. Skriftbånd: Sancta gertrud v.
• S. Apollonia. Skriftbånd: Sancta apolonia.
• Østkappe. Maria og Barnet. Dette billede er en udvidet version af billedet i 1. fag, vestkappe. Også her har barnet en rosenkrans om halsen. Baggrunden udgøres af et stort draperi, som to engle holder op. I sviklerne er et helt engleorkester, som spiller på fedel (forløber for violinen), fløjte, lut og harpe. Det er alle lavtklingende instrumenter, som anvendes til lovprisning.
• Vestkappe. Kristus er endnu i graven. To engle holder hans kappe til siden, så sårmærket efter spydstikket bliver synligt. I sviklerne to af soldaterne, som stod vagt.

Skib 3. Fag #

Motiverne i 3. fag er apostle og biskopper. I østkappen bliver S. Frans stigmatiseret, mens vestkappen er næsten helt udviske.

• S. Johannes. Skriftbånd: Sanctus johannes. En pung eller en bog hænger i bæltet.
• S. Augustin. Skriftbånd: Sanctus ambrosius. Hjertet, han holder i hånden, viser, at billedet forestiller S. Aujgustin. Han bærer bispehue og holder en bispestav i venstre hånd.
• S. Jakob den Ældre. Skriftbånd: Sanctus Jacob.
• S. Clemens. Skriftbånd: sanctus clementus. Han er klædt som biskop.
• S. Bartholomæus. Ifølge en optegnelse fra 1912 skal der have været et skriftbånd med teksten: Sanctus bartolomeus.
• S. Eligius. Med bispehue.
• S. Judas Thaddæus med kølle.
• Bispehelgen uden attribut.
• Østkappe. S. Frans bliver stigmatiseret. Skriftbånd: Deus tu propicius esto michi Peccatori Michi autem [absit gloriare]. Citatet er fra liturgien til S. Frans dag, den 4. oktober.
• Vestkappe. Billedet er helt udvisket, men her har Verdensdommen været.

Legenden om S. Andreas #

• 1. fag, sydkappe. Billedet er næsten helt udvisket. Længst mod vest ses en stående person og umiddelbart øst for den en stor figur.
• 2. fag, sydkappe. Andreas prædiker. Han står på en prædikestol med en åben bog, hvori der står: credo in deum patrem omnipotentem (Jeg tror på Gud Fader den almægtige). Han prædiker for en hel by med mange aktiviteter. Forneden til venstre drives noget kvæg ind i byen gennem byporten, hvor en mand peger mod et vindue med en due. Bag muren arbejder to murere, mens to mænd er på vej op ad en stige, idet de bærer noget imellem sig. Bag murerne ses byen med et tårn. I højre side er en åbning med to fugle, mens en mand kigger ud. I sviklen øst sidder en mand, der fungerer som konsol for prædikestolen. I den vestlige svikkel en mand i rød dragt og en bog, der er forseglet med et bånd. Dette motiv er blevet tolket som Synagogen, der besejres af Ecclesia, altså jødedommen, der bliver besejret af kirken. Den forseglede bog er da Moseloven.
• 3. fag, sydkappe. Andreas for Ægeas. Fire soldater har ført Andreas frem for Ægeas, den romerske konsul, der sidder på en trone.
• 3. fag, nordkappe. Andreas tages ned af korset. Mod øst ses en rejsende og en mand med en krykke.
• 2. fag, nordkappe. Andreas, ligtog. Han ligger på en båre, som mange personer bærer.
• 1. fag, nordkappe. Andreas lægges i graven.

Korbue #

I korbuens nordside er et kalkmalet epitafium fra 1558 over Arild Ugerup og Gisel Clausdatter Podebusk. I et notat fra 1912 er der gjort følgende bemærkning:

Under våbenskjoldene kunne ses en fragmentarisk fremstilling af Treenigheden – Gud Fader holder korset med Kristus på, hvorover Helligåndsduen svæver, og af Arild Ugerup og fru Gisel, der knæler og beder.

I billedets højre side anes bogstaverne F G P for Fru Gisel Podebusk. I billedets modsatte side ses bogstaverne G W O A T T D.

Epitafiet krones foroven af en stor palmette, hvorunder der står: ”Arild Wgerops feederne Frw Gisels feederne Arild Wgerops moerne Frw Gisels moerne 1558.” Derunder ses de fire våbenskjold for Axel Urup, Claus Podebusk, Anne Trolle og Anne Krognos.

Tårnrum #

Ribbebemaling og cirkelornamenter I krydshvælv i tårnrum.

A Catalogue 1976, bd. 2, s. 42, 54-58, bd. 4, s. 72-73.
Danske Kalkmalerier 1080-1700, bd. 5, s. 50-57.
Malmberg 1993, s. 8-22.
Møller 1996, s. 55, 127.

Krucifix #

Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Krucifix fra omkring 1300.

Hovedet hælder ned mod højre skulder. Lændeklædet har to v-formede folder midtfor samt en snoet vulst om livet. Knæene er bøjet mod højre, og fødderne peger nedad.

Figuren er meget skadet. Arme og kors mangler.

Figuren opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.

Liepe 1995-2, s. 247.

Madonna #

Stående madonna fra slutningen af 1400-tallet.

Maria bærer et diadem og har udslået hår. Hun er iført kjortel og kappe. Barnet ligger halvt ned og er nøgent. Kun et mindre stykke af barnets krop er originalt.

Figuren er efter al sandsynlighed et importarbejde fra nederrhinske byer som Kleve og Xanten. Det er den eneste af sin art ikke bare i det middelalderlige Danmark, men også i Sverige.

Madonnaen er formodentlig oprindeligt anskaffet til kapellet i Arild og uvist af hvilken grund overført til Brøndby kirke, hvor den i mange år lå på loftet, indtil den blev fundet, konserveret og fik sin nuværende plads i 1912.

Malmberg 1993, s. 90-95.
Liepe 1995, s. 144.
Liepe 1995-2, s. 247.

Gravsten #

Jyte Bild #

Gravsten har ligget i gulvet og er derfor helt blankslidt. Ifølge Simon Petrus Sundius’ optegnelse fra 1754 havde den følgende tekst:

Her hviler Jomfru Jyte Bild, hvis sjel Gud hafve evinnerlig. 1555.

Hvem hun var ud over at være af Bille-slægten, vides ikke.

Malmberg 1993, s. 34.

Laurids og Eiler Bille #

Laurids og Eiler var sønner af Sten Basse Bille, som var landsdommer i Skåne til 1516. De døde begge som børn. Laurids var søn af Sten Billes første kone, Ellen Stigsdatter Krognos, mens Eiler var søn af hans anden kone, Margrethe Rønnow. Teksten er anført i et langt ottetals formet bånd. Carl-Axel Malmberg oplyser, at den kunne læses både af Simon Petrus Sundius 1754 og af Nils Månsson Mandelgren i 1870’erne, men gengiver den desværre ikke. Udover tekstbåndet er der tre små adelsvåben og planteornamentik i hjørnerne.

Sten Bille og hans to koner ligger begravet i Nørre Vram kirke.

Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 93, bd. 2. s. 182.
Malmberg 1993, s. 34.

Epitafium #

Erik Sinius. Härads Prost Kyrkoherde i Brundby från 1703-1743, med Familj.

Kongemonogram #

Carl XI, 1690.

Wienberg 2020, s. 28, 35.

Præstetavle #

Klokker #

En klokke fra 1556 blev omstøbt 1858.

Bebyggelseregistret