Kirken er fra tidlig middelalder og bestod oprindelig af skib, kor og apsis, måske sådan at kor og apsis er bygget lidt senere end skibet. I senmiddelalderen blev skibet forlænget mod vest. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger, ligesom der blev opført et våbenhus på skibets sydside. 1830 blev kirken beskrevet således:
Brandstads kyrka, som å östra ändan är försedd med Chor och Sacristia, samt med ett vid södra wäggen uppfördt wapenhus, befinnes på norr, samt hälften å södra sidan vara täckt med tegel, men för övrigt, liksom hela Sacristian, täckt med bly.
1837 blev tårnet bygget. Indgangen blev flyttet til tårnets vestside, og våbenhuset blev fjernet. De middelalderlige hvælv blev taget ned, og skibet fik et tøndehvælv af træ.
Stednavn #
Brunstathæ 1332, Brunestathe 1341, Branstade 1447, Brandstade 1478, 1491, Brandstadhe 1508, Brandstaa 1510, Brandsta 1530, Brandstad 1541, 1546, 1565, Brandstadt 1569, Brandsted 1575, Brandstedt 1578, 1579, 1580, Brandstad 1582, Bransted 1590, Brandstad 1590, Brandsted 1602, 1603, Brandstedte 1604, Branndstedt 1604, Brandstedt 1606, Brandstadt 1609, Brandsted 1609, 1611, Brandstadt 1611, Brannsted 1611, Brandsted 1613, Brandstad 1613, Brandsted 1614, Brandstad 1615, Branndsted 1616, Brandstad 1617, Brandstedt 1618, Brandsted 1620, Brandstad 1623, Brandsted 1623, 1624, Brandstad 1626, Brandsted 1627, 1628, 1629, 1630, Brandstadt 1630, Brandsted 1631, 1632, Brandstad 1635, Brandsted 1638, 1642, Brandstad 1645, Brandsted 1646, 1647, Brandstad 1648, Brantsted 1649, Brandstad 1649, Brandsted 1651, 1653, 1656, 1657.
Brandstad 1662, Bransta 1675, Branstad 1690, 1730, Bransta 1739, 1754, 1784, Brandstad 1812, 1825, 1842, Branstad 1851, 1870, Brandstad 1909.
Skib #
Kor #
Alterbordet er integreret med altertavlen. Ifølge optegnelser i kirken, skal der være et ældre, muligvis muret alterbord bagved.
Altertavlen er enten fra sidst i 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet.
Alterstager #
Alterstager af malm. På foden på begge stager står en enslydende tekst:
Anno 1633 Patronus M Torbernus Iacobi Hasebardus pastor M. Nicolavis Porta.
Magister Nikolaj Porta (Niels Tryggesøn Port) var søn af en skipper i Ystad. Efter endt studietid blev han rektor ved en skole i Landskrone og derefter sognepræst i Vomb. Han lavede mange gendigtninger af evangeliernes prædiketekster, Ordsprogenes Bog, bønner, elegier og meget andet. Gendigtningerne var på latin eller græsk og i mange forskellige versemål. De udkom i tre bind. Cavallin:
I många finnes wäl ingen poesi i högre mening; versifikationen är också ofta tung och ordställningen twungen, men många stycken äro rätt wackra, t.ex. ett som är skrifwet med anledning af hans förste sons födelse.
Niels Tryggesesøn Port var ikke glad for at være i Vomb og følte formentlig, at han fortjente en bedre skæbne end at være præst for bønder. Omkring 1623 blev han sognepræst i Brandsted. Han døde 1635.
Cawallin 1854-1858, Tredje delen, s. 133-134.
Døbefont #
Døbefont af sandsten, som tilhører Hørgruppen. Øverst på kummen er en indskrift, ”till hvars lösning jag ej kan framlägga något förslag” (Tynell). Borten med akantus-palmetter fylder hele kummens højde ud. Siderne er næsten lodrette.
Ifølge Monica Rydbeck kommer kummen fra Morten Stenmesters værksted, men ikke foden.
Foden er rigt dekoreret:
Hjørnefigur: et skægget hoved med krone.
Sidefigur: en engel, som kan være Mikael med basun.
Hjørnefigur: et dyrehoved, som sluger en menneskeskikkelse. Den står på plattens hjørne og er faldet ind i dyrets gab.
Sidefigur: englen Mikael med vægt.
Hjørnefigur: mandshoved med meget små arme og hænder.
Sidefigur: mand – måske Kristus, som velsigner.
Hjørnefigur: løvehoved bider over et dyr.
Sidefigur: biskop.
Fonten har en del farvespor.
Tynell 1913-1921, s. 28.
M. Rydbeck 1936, s. 174.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfad af kobber, 1600-tallet. I bunden af fadet en løve med sværd. På fadets rand dyr og bladranker.
Prædikestol #
Ligesom altertavlen er prædikestolen fra sidst i 1600-tallet eller først i 1700-tallet.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
De fire timeglas på prædikestolen skal være fra 1600-tallet.
Kalkmalerier #
Romansk – omkring 1250 – kalkmaleri på korets nordvæg. Maleriet er afskåret af hvælvingen, som er fra 1400-tallet. Det er ikke muligt at tilskrive det noget værksted. De blev afdækket i 1952.
På det øverste billede ses en fornem klædt kvinde med slør og glorie. Hun har hænder løftet imødekommende mod en kvinde, der kommer hen imod hende. Foran hende er et skriftbånd, som nu er tomt. Billedet er blevet tolket som Mariæ Bebudelse, men linjene til højre for den anden kvinde er endnu en person. Motivet er med andre ord endnu ikke blevet identificeret.
På det nederste billede ses to persongrupper til hest. Den østlige gruppe samles omkring en kvinde, der sider sidelæns på hesten. En af de ridende drejer hovedet mod hende. – I gruppen mod vest drejer en rytter sig mod en person, som er delvis skjult bag skjoldbuen.
Under det nederste billede er et draperi, hvoraf kun det øverste er bevaret. Stoffet er hængt over søm, som er anbragt med regelmæssige mellemrum.
Inden den store ombygning af kirken 1837 var der også kalkmalerier over hvælv. Disse er dog ikke blevet dokumenteret.
Rydbeck 1904, s. 98.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 52-53.
Stangier 1995, s. 147.
Præstetavle #
Klokker #
Den lille klokke er støbt i 1630. Den har en tekst, men derudover ingen dekoration.