Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet med skib, kor og måske apsis. I 1300-tallet blev der bygget et tårn i vest, og kirken fik krydshvælv. Byggematerialet er kalksten, men marksten i tårnet. Midt i 1400-tallet blev tårnet gjort højere (tornet påbyggdes). Spærrene er dateret til omkring 1459. Ved samme lejlighed blev der bygget en hvælving i tårnrummet. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus på skibets sydside.
1852 fik kirken korsarme og nyt kor.
Et stykke af en søjle er bevaret. Det er uvist, hvor den har været anbragt.
Stednavn #
Bramæ 1344, 1364, Brame 1387, Bromma 1471, Brammæ 1476, Brame 1481, 1483, Brome 1485, Bromme 1569, 1583, 1590 Brumme 1596, 1605, Bromme 1606, 1608, Brumme 1619, 1620, 1627, Bromme 1629, 1630 Brumme 1637, 1638, 1648, Bromme 1648, 1657.
Bromme 1662, Bromma 1671, Bruma 1684, Bromma 1712, Brome 1793, Bromma 1810, 1812, Broma 1825, Bromma 1873, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Alterbilledet blev skænket til kirken 1939 og er malet af den flamske maler Bartholomeus Spranger 1546-1611. Motivet er Kvinden ved Sykars brønd.
Altertavle #
Figurer fra en altertavle, som ifølge inventarlisten fra 1830 bestod af ”bildhuggeriarbete ’föreställande Frälsarens korsfästelse och förfärdigad i Karl XI:s tid”.
Altertavlen har angiveligt båret Karl Xis monogram, men kan godt have været ældre.
Figurerne blev fundet i tårnrummet 1966.
Opslag i kirken.
Døbefont #
Døbefonten er af gotlandsk kalksten og har hverken udtømningshul eller fals. Profilen er svagt bøjet med en rundstav forneden. Foden er ikke den oprindelige. Det er uklart, hvordan den har set ud.
Tynell har ikke tilskrevet den nogen gruppe.
Tynell 1913-1921, s. 53.
Dåbsfad #
Motivet i fadet er Jesu Dåb.
Træskulpturer fra middelalderen #
Krucifix #
Krucifix fra første halvdel af 1400-tallet.
Kroppen hænger i en bue mod højre. Hovedet er bøjet fremad mod højre. Tornekronen er snoet med store pigge. Armene er med blodårer og sener og løftet diagonalt opad. Der er ikke noget sidesår. Lændeklædet er bundet i venstre side. Højre fod er lagt ind over venstre, og begge er bøjet nedad.
Stafferingen er fra en senere tid.
Stilen er beslægtet med krucifixgruppen Kågerød.
Liepe 1995, s. 127.
Liepe 1995-2, s. 246-247.
Pietà #
Pietà fra første halvdel af 1400-tallet.
Maria er iklædt hovedtørklæde og kappe. Sønnen ligger på ryggen med ansigtet drejet udad. Tornekronen er omviklet.
Bemalingen er ikke oprindelig.
Figuren opbevares på LUHM.
Liepe 1995, s. 148.
Liepe 1995-2, s. 246.
Bispehelgen #
Uidentificeret bispehelgen fra første halvdel af 1200-tallet.
Biskop med mitra. Hænderne er løftede. Han er iklædt messehagel. Under messehagelen bærer han en dalmatika.
Der er få farvespor.
Figurens fysionomi minder om to samtidige bispehelgener fra Hemmesjö og Näsby i Småland.
Figuren findes på Lunds Universitets historiska museum.
Liepe 1995, s. 98.
Liepe 1995-2, s. 246.
Mandlig helgen #
Mandlig helgen fra begyndelsen af 1200-tallet. På venstre arm er der rester af en attribut, som kan have været en bog. Han står på en menneskelig underligger, der ligger på ryggen. Hovedet er sekundært tilføjet, idet det oprindelige hoved er borte.
Der er bevaret lidt af den oprindelige bemaling, ellers er bemalingen efter middelalderen.
Liepe 1995, s. 98.
Liepe 1995-2, s. 245.
Kalkmalerier #
I andet fag i skibet findes der enkelte fragmenter af gotiske kalkmalerier. Oplysningerne om kalkmalerierne er meget sparsomme. De er ikke omtalt i A Catalogue 1976. Det må betyde, at de er afdækket på et senere tidspunkt.
Fragmenterne er for små til, at man kan identificere motiverne. Men i vestkappen ses Kristus med sejrsfane. Både fanen og stangen, den sidder på, er forsynet med et kors, som i begge tilfælde er et georgskors. Kristus har korsglorie og løfter højre hånd velsignende. Han bærer en kappe, der holdes sammen midt for af et spænde, så den nøgne overkrop er synlig. Ribbenene er antydet med streger, og en hånd stikkes ind i sidesåret. Det må være Thomas, men kun hånden er synlig. Nedenfor er et fragment, der viser en hånd, der holder en økse. Det er Judas Thaddæus’ attribut. Et større fragment viser Peter med en meget stor nøgle. Et lille fragment viser et hjørne af et skriftbånd med to bogstaver. Motivet er sandsynligvis Den Opstandne, der åbenbarer sig for disciplene, Joh. 20,24-29. Det er et usædvanligt motiv i kalkmalerier.
nc





















