Den middelalderlige kirke blev revet ned, da man byggede en ny kirke i nygotisk stil, som blev indviet i 1898. I 2017 blev der konstateret så store skader på murværket, at man valgte at lukke kirken. Den har været lukket siden (2024). Af samme grund har det ikke været muligt at komme ind i kirken og fotografere.
Bebyggelseregistret
Kirkens hjemmeside
Den gamle kirke #
Den gamle kirke før nedrivningen 1897-1898. Foto: Ukendt fotograf. Malmö Museer. Licens CC BY.
Den middelalderlige kirke var bygget i 1100- eller 1200-tallet. I senmiddelalderen fik den et nyt kor, og skibet blev udvidet med sideskibe både mod nord og syd. Midterskibet var den gamle kirke, som blev forhøjet, da sideskibene blev tilføjet. To store bueåbninger forbandt midterskibet med sideskibene.
Den gamle kirkes grundplan. Karlin 1897, s. 83.
Ved udvidelsen af kirken blev også tårnet forhøjet. På skibets loft over hvælv, men under taget, kunne man se den bueåbning med en romansk søjle. Også i de andre verdenshjørner var der spor af bueåbninger. Ved forhøjelsen fik tårnet nye glamhuller. Det gamle kor og apsis blev revet ned, og kirken fik et nyt kor, der var bredere end det gamle og næsten lige så højt som skibet, og en lige afsluttet apsis blev tilføjet. I samme forbindelse blev der bygget hvælvinger, som fik en rig kalkmaleriudsmykning.
Rydbeck 1904, s. 142.
Bebyggelseregistret
Historik #
Kirken omtales i et brev af 17. maj 1432: ”Nilsz Gagges i Wintrie wapnares breef honom hafva gifvet Buncheflo kyrckia 4 sina gårdar liggiandes i Malmöe for ett altare, som i berörde kyrckia skulle opbyggias, och dee 4 gårdar skulle prasten hafva för 2 mäszehåldningar i hvarje wecka, dat. Prof. Erici regis”. Erslev 1906, s. 428.
Det var meget omdiskuteret, om man skulle bygge nyt. Johanna Tern, som boede i sognet, og som var født i 1854, sagde om den gamle kirke:
Här va en gammel, rä’li tjårrke. Inje i tjårrken där va sånne rä’lie pelere. Bag-åmm pelerne där va så dysstert å sidde. Älles ville di hällst sätte si där de var¨lyvst. Fernlund 1982, s. 124.
Den gamle kirke før nedrivningen 1897-1898. Foto: Ukendt fotograf, Malmö Museer. Licens CC BY.
Georg Karlin, museumsinspektør, Kulturen, Lund, skrev imod nedrivning af kirken, som han kalder ”den moderne vandalisme”, og fortsætter:
Bunkeflo kyrkas förstörande är ett af de beklagligaste fallen af denna vandalism, ett sådant, efter hvilket man nästan känner sig frestad att uppgifva striden. Hvad tjenar det längre till at spjerna emot en flod, som i alla fall ohejdad skall bortspola allt – bättre och sämre, allt som mot vår egen andetomma tid står med förebråelsens alvarsord i sin stenpredikan? – Till sidan af Bunkeflo hinna endast få af vårt lands gamla landtkyrkor och i intressant byggnadshistoria öfverträffades hon kanske af ingen. … hon vet af ingen rast og ro, så länge ännu en kyrkokassa fins att tömma och en arkitekt att rita. Karlin 1897, s. 84.
Stednavn #
Buncheflo 1299, Bunkæflo 1302, Bunkæfloo 1307, Bunkeflo 1331, 1381, 1464, Bwnckeflod 1511, Bwnekflod 1517, Bunckeflo 1525, Bonckefladt 1529, Bunckeflod 1541, 1546, Bonckefflo 1559, Bunckeflodt 1559, Bonckeflod 1561, Bunckeflo 1569, Bunckefflodtt 1572, Bunckeflod 1574, 1579, Bonkeflo 1580, Bunckeflod 1583, 1590, 1591, 1598, 1603, 1604, Bunkeflod 1605, Bunckeflod 1613, 1615, 1616, 1617 1628, Buncheflod 1646, Bunkeflod 1647, Buncheflod 1649, 1650, 1651, 1657.
Bunckeflodh 1661, Bunckeflo 1684, Bunkeflod 1691, 1712, 1754, Bunckeflod 1764, Bunckeflo 1765, Bunkeflod 1767, 1778, 1784, Bonkeflo 1796, Bunkeflod 1801, 1812, Bonkeflod 1825, Bunkeflod 1835, Bonkeflod 1851, Bunkeflod 1854, 1856, 1861, 1876, Bunkeflo 1909.
Skib #
Foto: Ukendt fotograf. Malmö Museer. Licens CC BY.
Den gamle kirkes interiør.
Døbefont #
Foto: Henrik Sendelbach, CC BY-SA 3.0
Døbefonten er et træskærerarbejde fra 1600-tallet. Den er ottekantet og er blevet til med Malmøfonten som forbillede.
I kyrkorna i Bunkeflo, nära Malmö och i Skegrie, längst ner i sydvästra Skåne, finns likadana dopfuntar. Den i Skegrie är från 1661. Båda går tillbaka på Malmöfunten med visse tillägg från den i Gårdstånga. De är klumpigt och oskickligt utförda och bör ha tillkommit i den krembergska verkstaden i Lund.
Göransson 2009, s. 30-31.
Dåbsfad #
Der findes et dåbsfad af messing fra 1600-tallet. Motivet i den runde bund er syndefaldet. Randen er ottekantet og er dekoreret med blomster og blade foruden fire hjorte og fire hunde.
Kalkmalerier #
Da kirken blev revet ned, forsvandt de senmiddelalderlige kalkmalerier også. Men Otto Rydbeck afdækkede i 1895-1896 og dokumenterede dem i akvalreller. I alt fem fag med hvælv var udsmykkede med kalkmalerier. De er nummererede fra øst mod vest, således at hvælvet i koret er nummer et. Otto Rydbeck afdækkede og dokumenterede kalkmalerierne, inden kirken blev nedrevet. Han karakteriserer dem således:
Den vidlyftigaste bildcykel, som är känd från någon skånsk kyrka, har förf. (Otto Rydbeck) bragt i dagen i Bunkeflo. Här framställdes i östra korhvalfvet: yttersta domen – med paradiset och helvetet å väggen nedanför – Petrus i påfvekrona, med nyckel, S:ta Anna ”själf tredje”, och en misericordiabild; i vestra korhvalfvet: bilder af lekare och andra fantastiska figurer jämte ett par otydbare framställningar ur helgonlegenden; i långhusets östra hvalf: Maria med enhörningen och en mängd helgon: Katharina, Barbara, Margaretha, Ursula, Dorothea och Maria Magdalena. Mellersta hvalfvet fylldes med scener ur Katharinas af Alexandria martyrium och det vestra med en bild ur den i dåtidens folktro förekommande historien om mjölkharen jämte Laurentii martyrium. På väggarna funnos fragment af scener ur Jesu lif, med början å södra långväggens vestra del.
Rydbeck 1904, s. 68-69.
Billederne er ikke tilskrevet noget bestemt værksted, da beslægtede kalkmalerier ikke findes i andre kirker.
Alle gengivelserne af kalkmalerierne er Otto Rydbecks akvalreller affotograferet af Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kalkmalerier kor, fag I #
Østkappe #
Verdensdommen. Kristus sidder på regnbuen med løftede hænder. Liljen på hans højre side er tydelig, mens kun lidt af sværdet er bevaret. Til højre for ham ses en trompet tilhørende en engel. Forneden en medaljon med Markusløven. Til venstre i billedet står den kronede Maria og holder sit moderbryst frem.
Der er ingen spor af Johannes Døberen eller de dødes opstandelse. Der er registreret svage spor af de velsignede og de dømte.
Sydkappe #
Anna Selvtredje. Anna står med Maria og Jesusbarnet samt et tomt skriftbånd.
Vestkappe #
Peter med tiara. Billede mangler.
Nordkappe #
Uidentificeret bispehelgen med bog.
Smertensmanden med korsglorie iklædt lændeklæde. I hænderne holder han pisk og ris.
Erasmus længst til højre. Det er formodentlig hans vindsel, der ses bag ham. Begge bispehelgener vender sig mod Smertensmanden, og ingen af dem har glorie.
Kalkmalerier skib, fag II #
Østkappe #
En mand holder en y-formet streng med to hænder, mens den tredje ende går ind i munden på ham. Det er uklart, hvad han foretager sig.
Sydkappe #
Mand med bue skyder en pil mod en kentaur, som vender ryggen mod bueskytten. Han løfter en kølle i den ene hånd og holder et skjold(?) op foran sig. En pil synes at glide af på hans hoved, mens en anden gennemborer det.
Vestkappe #
En nar spiller fløjte, mens han leder en mand med stok.
Mand med dyreunderkrop spiller trompet, og en gris spiller fløjte.
Nordkappe #
Aristoteles og Phyllis. Med en pisk rider hun på Aristoteles på alle fire. Han er iført seletøj og tøjle, bare ben og bar bagdel.
Mand og kvinde skændes. Manden rammer den knælende kvinde i ansigtet med en spidsnæset træsko. Kvinden enten afværger slaget eller beder.
Hund med ét ben.
Kalkmalerier skib, fag III #
Østkappe #
Jagten på enhjørningen. Den lægger sit hoved i Marias skød. I skriftbåndet ud for Maria står der: ”O Maria, mater”, og ved enhjørningen: ”Credo”. Den jages af Gabriel og tre hunde (to mynder og en gravhund). I skriftbåndet ud for Gabriel står der: ”Ave Maria gracie” og i skriftbåndet ved gravhunden, der roder i jorden: ”Verita”.
Vedrørende enhjørningen, se Dahlby 1985, s. 64.
Sydkappe #
Samson bryder løvens kæbe, Dom. 14,5ff.
Maria Magdalene med salvekrukke.
S. Dorothea med blomsterkurv og en palmegren i venstre hånd.
I den sydvestlige svikkel en vrængemaske.
Vestkappe #
S. Katharina med hjulet.
S. Barbara med tårn.
I sviklerne: Jesusbarnet med korsglorie og palmegren. Samson rykker et træ op(?).
Midt for en stor sol med ansigt.
Nordkappe #
S. Margrethe støder sit stavkors i dragens gab. Hun bærer krone og glorie.
S. Ursula med pil. I det næsten udviskede skriftbånd til højre for hendes hoved har hendes navn sandsynligvis stået.
I den nodøstlige svikkel et hoved med tonsur.
Kalkmalerier skib, fag IV #
Sydkappe #
Hele hvælvet har en fremstilling af legenden om S. Katharina. Fortællingen begynder i sydkappen.
S. Katharina for Maxentius for første gang.
S. Katharina bliver taget til fange. To dyr eller djævle stikker hovederne ud af fængslet.
Svikkel mod sydøst: Mand bliver stanget af ged.
Vestkappe #
Kejserinde Faustina besøger Katharina i fængslet(?). Katharina sidder i fængslet. En hund stikker hovedet ud af et vindue. En engel giver hende et tændt lys. Bag englen ses resterne af en person med en kurv, som muligvis er Faustina, men det kan også være en ledsagende engel.
Katharina fremføres for kejser Maxentius for anden gang. Han rækker hende et scepter og en krone som tilbud om ægteskab.
Nordkappe #
Katharina omvender Faustina og andre personer. Hun peger på en søjle, hvorfra en djævel falder ned. En gruppe personer med Faustina i spidsen knæler for hende. Bag hende står de lærde mænd.
De lærde mænd brændes. De sidder i en gruppe omgivet af flammer og vender sig mod Katharina og Faustina, der står som tilskuere. En mand forrest i gruppen er ikke omgivet af flammer. En person peger på ham. Manden vender sig mod en person, som sikkert er bødlen, og som skal til at pågribe Faustina.
Øverst i kappen bliver Faustina revet med jernkroge. Hun hænger i armene.
Østkappe #
Katharina knæler foran hjulet, der er ved at blive gjort klar til hende. Imens er engle i færd med at ødelægge hjulet. Bag Katharina står Maxentius og flere andre.
Katharina bliver halshugget. Det afhuggede hoved ligger ved siden af. Maxentius ser til. Svikkel, nordøst: Mand holder et skriftbånd med bogstaverne ”mart ap”. Ved billedets øverste rand nogle ulæselig bogstaver.
Sydvæg #
Fragmenter af heste og ridende mænd. Måske De vise mænd på rejse.
Nordvæg #
Fodvaskningen og nedenunder tilfangetagelsen, hvor Jesus taler til soldaterne, som falder bagover.
Kalkmalerier skib, fag V #
Østkappe #
S. Ursula og de 10.000 jomfruer. De er samlet på et skib. En af dem bærer krone, måske Ursula. En bøddel står foroven med et løftet sværd, mens en anden står forneden med bue og pil.
To hjortedyr, en buk og en hind, ligger med bagenden mod hinanden, mens de drejer hovedet og ser mod hinanden.
Øverst på akvarellen et fragment af legenden om S. Achatius og de 10.000 knægte.
Sydkappe #
En kvinde står mellem to djævle, der hjælper hende med at kærne smør.
En kvinde slår en djævel med knythånd, mens hun holder fast i djævlen med den anden hånd.
Øverst en djævel.
Vestkappe #
Muligvis to martyrier. Kan ikke identificeres.
Nordkappe #
Nordkappe mod vest. Nøgen mand med lændeklæde hænger i armene flankeret af to bødler. Måske er der tale om et martyrium.
Nordkappe mod øst: Straffen for dødssynden avaritia, grådighed. Gnieren får hældt flydende metal ned i munden gennem et horn, mens han sidder over ilden. Hænder og fødder er bundet fast til træstykker. En bøddel rækker tunge, mens en anden puster til ilden med en blæsebælg.
Sydvæg #
Øverst: Kongernes tilbedelse. Kongen knæler til højre for Maria og barnet. Den knælende person bag Maria kan være Josef eller en donor.
Nederst: Omskærelsen. Barnet ligger på et alter, mens en ypperstepræst med mitra holder ham. Til højre ses en hånd, der holder barnet om fødderne, mens vedkommende holder kniven i den anden hånd.
Nordvæg #
I billedets højre side føres Jesus frem for Pilatus af en gruppe soldater. Pilatus sidder på en trone i en lang kappe med et scepter og en bog i højre hånd.
Til venstre føres Jesus frem for Herodes af to ubevæbnede mænd. Herodes sidder længst til venstre. Tronen er væk.
A Catalogue er usikker på den præsice tolkning af disse to motiver.
Rydbeck 1904, s. 59, 63-66, 68-69, 74, 142-149.
A Catalogue 1976, bd. II, s. 62-66.
Klokker #
Kirkens to klokker stammer fra den gamle kirke.
Den store klokke et støbt i Malmø og blev 1615 skænket til kirken af Sigvard Grubbe, lensherre på Malmøhus. Ved udgravningen til Citytunnellen fandt man en klokkestøbergrube med rester af bronze i støbeformen. En analyse af bronzen i klokken viste, at det var identisk med bronzen i støbeformen. Indskrift – efter donators navn: ”støbt af mig ratgieter Malmoe anno CHRISTI DEI: MDCXV”.
Den lille klokke menes at være omstøbt 1775, da klokkerne blev flyttet fra en klokkestabel til kirketårnet.
Kirkens hjemmeside
Carlie 2002, s. 265.