Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet og bestod fra starten af skib, kor og apsis. Skibet og dele af korets mure er bevaret fra den gamle kirke, idet kirken blev udvidet mod øst i 1400-tallet. Tårnet blev opført i 1200-tallet med ændringer i 1400-tallet. På skibets sydside er et våbenhus fra 1300-tallet. Det andvendes nu som sakristi. På kirkens nordside blev der opført en korsarm i 1817.
Biskop Vilhelm Flensburg, 1865-1897, talte for en ny og større kirke i Burlöv, selvom befolksningsvæksten skete i Arlöv. Det endte dog med, at en ny kirke blev indviet i Arlöv år 1900.
Brunius 1850, s. 217.
Fernlund 1982, s. 66.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Burlef 1303, Burløff 1306, Bursløf 1466, Burleff 1473, Burløff 1500, 1503, Burløf 1553, 1561, Burløuff 1566, Burløuff 1569, Burlof 1573, 1586, Burløff 1594, 1598, 1608, 1614, 1619, 1623, Buerløff 1624, Burløv 1624, Burløff 1627, Buerløff 1634, 1638, Burløff 1647, 1649, Buerløf 1653, Burløf 1654, 1656, Burlef 1657.
Burlöf 1662, Burlöff 1671, Burlööf 1684, Burlöf 1712, 1750, 1784, 1856, 1909, 1917, Burlöv 1964.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Altertavlen er fra 1598. Gregor Paulsson mener, den er udført af Jacob Kremberg, mens Anna Maria Göransson mener den anonyme Købingemesteren. Den er en katekismusaltertavle, hvor tekstfelterne er blevet erstattet af billeder, som er udført af Magnus David Roth 1773. (Ifølge Bebyggelseregistret skal de være udført af Pehr Holbeck 1770.)
Altertavlen består af en predella og tre etager. Predellaen har en kraftig gesims og herunder to tekstfelter: ”Skulle icke Christus sådant lida och sedan ingå uti sin härlighet. L. 24.” Og: ”Jag är kommen till att kalla syndare till bätring. Math. 9.”
Den nederste etage, storstykket, har otte rundbuede felter i to rækker flankeret af fem kvindelige hermer med joniske kapitæler. Hermerne er gennemgående og har alle korslagte arme. Vingerne har rulleværk, frugter og masker.
På bjælkelaget står der: ”Sanguis Iesu Christi emundat nos ab omni peccato. 1. Iohan 1.” (Jesu Kristi blod renser os for al synd. 1. Joh. 1,7.
Den anden etage består af to felter med dobbeltbuer og tre korintiske søjler. På hver side står en rulleværkskartouche med våbenskjold for slægterne Ulfstand og Dresselberg. Længst ude på begge sider står en frifigur, som repræsenterer dyder. På tavlens nordside står figuren med en fugl i hånden. Det kan være Spes, håbet, eller Temperantia, mådehold, som Paulsson mener. Temperantia kan nogle gange have en due som attribut. Tolkningen er usikker, fordi både Spes og Temperantia forekommer på antemensalet. På sydsiden er det troen med kalken i venstre hånd.
På bjælkelaget står der: ”Ecce agnus Dei qvi tollit peccata mundi. Joha. 1” (Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Joh. 1,29.)
Den tredje etage, topstykket, har et felt med en dobbeltbue og to joniske søjler, som er smallere fornedeng. Hjørnerne er udfyldt af rulleværk. Her ser man også årstallet 1598.
På bjælkelaget øverst på topstykket står der: ”Oblatus est qvia volvit. Esa. 53.”
Øverst sidder en kartouche med Guds navn skrevet på hebraisk.
Antemensalet består af to store tekstfelter og tre hermer, der fremstiller dyder: Uidentificeret, Spes / Håb, Caritas / kærlighed, Temperantia / mådehold og Justitia / retfærdighed. g Forneden ses en akantusbort med englehoveder.
I tekstfelterne står der på nordsiden:
Dicit Iesus: Ego sum via veritas et vita. Nemo venit ad patrem nisi per me. (Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden med mig.)
På forsiden:
Emitte lucem tuam et veritatem tuam. Ipsa me deduxerunt et adduxerunt in montem sanctum tuum et in tabernacula tua. Et introibo ad altare Dei: ad Deum qvi lætificat ivventutem meam gloria patri et filio et spirutui (sic) sancto. Amen.
Og på sydsiden:
Sic Deus dilexit mundum ut filium suum unigenitum daret: ut omnis qvi credit in eum non pereat sed habeat vitam æternam.
Paulsson 1915, s. 166-170, 174-175.
Göransson 1977, s. 148-149.
Døbefont #
Døbefonten er udført af gotlandsk kalksten. Det nederste er kummen og det nederste af foden er bevaret. De manglende dele blev rekonstrueret 1959, da den blev taget i brug igen efter at have stået på kirkegården. Tynell henfører den til Ravlundegruppen.
Tynell 1913-1921, s. 18.
Bebyggelseregistret
Prædikestol #
Prædikestolen er fra omkring år 1600 og udført af Købingemesteren. Storfelterne består af et rundbuefelt indrammet af et slyngbånd og øverst en gavltrekant. I felterne er der skulpturer, der fremstiller evangelisterne. Storfelterne adskilles af joniske søjler med prydbælter. De øverste smalfelter har længere skriftsteder, som antagelig kan skrives tilbage til en restaurering af prædikestolen 1773. Mellem smalfelterne ses ansigtsmasker, mens der er løvemasker på konsollerne mellem de nederste smalfelter, der bærer navnet på evangelisten ovenover.
Paulsson 1915, s. 210.
Bebyggelseregistret
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er en enkel sengotisk murmesterbemaling af ribber. Det gælder korets 2. fag samt de to fag i skibet og hvælvingen i våbenhuset. Nogle ribber hviler på søjler med bemalede kapitæler.
Forsvundet inventar #
Brudestol #
I kirkens ældste regnskabsbog fra 1616 står der: ”For brudestolen giffuet snidkeren Jacob Krenber 50 rigs dall. – Maleren, som stafferede brudestolen 34 d:r slett.” I margenen har præsten tilføjet ”Bone deus!” Gode Gud. Han har altså ment, det var meget dyrt.
Brudestolen er sidenhen gået tabt. I en optegnelse fra 1729 hedder det om den:
Brudestolen i kyrkan är med bildhuggeri, men mycket förfallen. Därpå står 1617 och past. Namn Nils Stitzson, som är död d. 25. augusti 1625, som ses af dess grafsten; dessutan står kyrkovärdarnes namn på samme stol.
Pulpitur #
1630 får Jakob Kremberg en ny opgave til kirken. I regnskabsbogen står der:
Anno 1630 gaff sognepresten met kirckevergerne paa meenighedens vegne tilkiende at for trangs schyld maatte mange staa vden kirken paa kirkegaarden formiddelst at der vaar eij rom i kircken till allmuen: bleff fordj beuilgit it pulpitur at bekostisz effter slig fornødenhed. Samme pulpitur bleff strax betingit i Lund hos Jacob Kreenberg, oc vaar den første fortingning aff idell got eegetømmer oc steen bildsniderj 260 sl.dlr. Men der nu arbeidet omsier bleff ferdigt, oc hand beklagede sig at vere fortingit, da effter gott folckiss grandschning endoc her aff capittelit bleffue hannem enda beuilgede 25 sl. dlr.
Om pulpituret hedder det i optegnelsen fra 1729:
På kyrkans läktare står frammantill de 12 apostlars skilderi; bak till på vestra sidan står, att läktaren är bygd 1632, målat 1639, patrono ecclesiæ d:no m. Nicolao Georg., canonico et decano Lundensi, pastore m. Johanne Andreæ Wellejo Ripensi.
Weibull 1904, s. 103-104.
Paulsson 1915, s. 193.
Göransson 1977, 102-103.
Mindetavler #
Hans Andersen Vedel #
Hans Andersen Vedel, 1595-1661, var veluddannet og havde blandt andet været magister i Wittenberg 1616. 1625 blev han sognepræst i Burlev, og fra 1634 var han provst i Bare herred. Han var velanskrevet og stod sig godt med Christian IV, som besøgte ham i Burlev præstegård. Siden besøgte Carl X Gustaf ham også.
Faderen Anders Sørensen Vedel, 1542-1616, er kendt for en oversættelse af Saxos Danmarkskrønike 1575 og en indsamling af folkeviser, som han udgav 1591. Fra 1581 til sin død var han præst i Ribe. Hans Andersen Vedels hustru, Mette Hansdatter, var, som det fremgår af tavlen, barnebarn af Hans Tausen.
Cawallin 1854-1858, Första delen, s. 390.
Lex.dk
Krigene #
Mindetavle over krigenes lidelser med et citat fra regnskabsbogen:
Sognen er ocsaa slet udpløndrit baade aff Rigens fiender oc vort egit folck. Bønderne nesten bortdøde oc nogle faa som igien lefver er slet øde oc forarmede.
Gravsten #
Niels Stisen #
Foran alteret skal der liggen en velbevaret gavstsen over sognepræst Niels Stisen og hans hustru Birgitte Jørgensdatter.
Her under sofve i Herren hederlig mand S. her Niels Stisøn pastor her til Burløf som døde den 25. aug. 1625 sampt gudfrøctig qvinde salig Birgithe Iørgensdatter som døde den 26 aug. 1631. Deris siele ere i Guds haand oc giemme i salighed oc glede deris been hviler under denne steen hvilken hendis sidste hosbonde M. Hans Andersøn lod dem begge til ære bekoste oc forære ønskendis dem samptlig en glad oc ærefuld opstandelse paa Herrens dag. Propitius venies o pie Christe tuis. 16 Amen 32.
Niels Stisen afløste sin far som sognepræst i 1617. Han døde allerede 1625, og hans enke blev gift med efterfølgeren.
Cawallin 1854-1858, Första delen, s. 389-390.
Klokker #
Den store klokke skal være støbt i Helsingør 1636.