Kirken er opført af tegl midt i 1200-tallet og bestod oprindeligt af skib og kor. Skibet havde dør i nord- og sydsiden begge med rundbuer. Østgavlen har højblændinger og en tandsnitfrise. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i skibet. I senmiddelalderen blev der bygget et tårn, som fik en hvælving i tårnrummet. Det nederste af tårnet er opført af kampesten, men ellers er der anvendt tegl. I senmiddelalderen blev der også bygget et våbenhus ved skibets sydindgang. De små romanske vinduer blev forstørret i 1700- eller 1800-tallet. 1822 blev våbenhuset fjernet, og indgangen blev flyttet til tårnets vestgavl.
I kongeligt åbent brev (klemmebrev) af 9. maj 1555 om forbedring i en del præsters indkomster i Lund stift hedder det:
Vdi Skiødtzherridt, naar Her Erich er død thil Gylle och Kiøbing (der menes formodentlig Dalkøbinge, som var anneks til Gylle, men det kan også være Kirkekøbinge, som også var anneks ifølge Landebogen) ødeleggis och Sognefolket adt søge thil Gylle Kirke, och samme Gylle Kirke skal Capellanen vdi vor Kiøbsted Trelleborg besøge, och nyde presterenthen til hans vnderholdning, och naar samme Capellan fanger forne Gylle Kirke, tha skal Sognepresten i Trelleborg nyde Capellanens Renthe, som hand nu haffuer. Rørdam 1883, s. 430.
Kirken blev dog ikke revet ned.
I Der var ønsker om at bygge en ny og større kirke, men efter udtalelser fra C.G. Brunius 1842 blev kirken reddet.
Brunius 1850, s. 212-213.
Bebyggelseregistret
Bebyggelseregistret
Fernlund 1982, s. 47
Stednavn #
Dalkøbingæ 1483, Dalkøbend 1558, Dalkiøbing 1565, 1572, 1594, Dalkiøbinge 1596, 1597, 1598, Dalkiøbing 1603, 1604, Dalkiøbinge 1607, 1610, Dalkiøbing 1610, Dalkiøbinge 1613, 1616, Dalkiøbing 1620, 1621, 1622, 1624, 1625, Dalkiøbinge 1628, 1629, 1630, 1634, 1635, Dalkiøbing 1637, 1638, 1639, Dalkiøbinge 1639, Dalkiøbing 1645, Dalkiøbinge 1645, 1646, Dalkiøbing 1646, Dalkiøbinge 1647, 1649, Dalkiøbing 1651, 1653, Dalkiøbinge 1655.
Dahlkiöping 1661, Dalkiöpinge 1671, 1684, Dalköping 1749, Dalköpinge 1778, 1812, Dahlköpinge 1825, 1849, 1864, Dalköpinge 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Altertavlen er fra 1570-1580’erne. Den er muligvis fra Mogens Snedkers værksted og var oprindelig udført som en katekismusaltertavle. 1765 blev malingen fornyet ifølge indskrift øverst på altertavlen. Det er sikkert ved den anledning, at de oprindelige tekster er udskiftet med billeder, der skildrer Jesu liv. Motiverne er – begyndende fra øverst til venstre: Opstandelsen, Korsfæstelsen, Himmelfarten, Bebudelsen, Nadveren og Fødslen. Billedfelterne deles af tre korintiske halvsøjler, som bærer en baldakin. Vingerne er ganske små med planteornamentik. I 1950’erne blev de oprindelige farver fundet frem.
Døbefont #
Døbefonten, som er af sandsten og er forsynet med fals og udtømningshul, hører til Dagstorpsgruppen. Der et palmettebånd foroven på kummens sider. Ved overgangen til bunden er en dobbelt tovstav. Foden er rund med en rundstav på midten.
Tynell 1913-1921, s. 89.
Dåbsfad #
Motivet i fadets bund er et klovdyr, og på randen ses bladranker og frugtklaser.
Prædikestol #
Prædikestolen er ligesom altertavlen fra 1570-1580’erne og nok fra samme værksted ligesom den sikkert er lavet af samme snedker som prædikestolen i Lackalänga/Lakkelænge. Ornamentikken i både storfelter og smalfelter er alle forskellige.
I det første smalfelt foroven ses et våbenskjold for Vessel Pallesen, kannik ved Lund domkirke.
Krucifix #
Krucifix fra omkring 1300. Hovedet hælder mod højre. På hovedet er der spor af en krone. Armene er udstrakt diagonalt. Lændeklædet er langt og bundet i højre side. Højre fod er lagt ind over venstre.
Underarme og hænder har været brækket af og er blevet fornyet.
Bemalingen er fra en senere tid.
Liepe 1995, s. 92.
Liepe 1995-2, s. 254.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne findes i koret. Der er to bemalinger, som begge fra omkring år 1300. Kor, østkappe: Majestas Domini. Kristus sidder på en trone, der ligner en bænk. Han er omgivet af evangelistsymbolerne. Skriftbåndene med evangelisternes navne er tomme. Kun ved Lukas kan man læse LV.
Under Majestasscenen ses en kalvariescene. Kristi hoved er helt væk, mens arme, krop med lændeklæde og ben er tydelige. Korset har afsavede grene. Ovenover og henover Majestasscenen ses noget af en inskription: DVS ME FEC[IT].
På nordvæggen ses en inskription med navnet Iohannis ved siden af et indvielseskors.
Korte søjler i korets fire hjørner bærer buerne.
A Catalogue 1976, bd. II, s. 76.
Præstetavle #
Gravsten #
Gravsten med Kristusmonogram, initialerne C.K.S. og årstallet 1634. I hjørnerne en sol og en stjerne. Stenen står løst på gulvet i koret.
Kongemonogram #
Aschebergtavle med kong Karl XI’s spejlmonogram og årstallet 1688. Tavler af denne type blev opsat i mange kirker på foranledning af Skånes generalguvernør Rutger von Ascheberg.
Wienberg 2022, s. 19-40.