Den første kirke i Engelholm blev opført 1516 efter byens grundlæggelse, da den erstattede den gamle by Luntertun på Christian IIs befaling. Ved reformationen stod kirken færdig, oplyses det i et samtidigt dokument.
Kirken blev ødelagt allerede 1565, da byen blev hærget af ildebrand i forbindelse med Den nordiske Syvårskrig. Den gamle kirke blev stående som ruin og erstattet af et kapel, som blev opført af bindingsværk lige ved siden af ruinen. Ifølge en beskrivelse fra 1663 bestod bygningen af ”18 bindinger”. Bindingsværket bestod af egestolper med mursten imellem. Et våbenhus var der også. På det tidspunkt var bindingsværket angrebet af råd. Taget var tækket med tegl. På sydsiden var der fire vinduer og på nordsiden ét. Alteret var muret af teglsten og beklædt med brædder. Altertavlen var lille og havde en forgyldt inskription. Prædikestolen var lille med et enkelt panelværk. Den var blå med en indskrift med hvide bogstaver. En lille døbefont var lavet af fyrrebrædder. Det var bænkene også, og de havde ingen rygstød.
Først i 1707 blev denne midlertidige kirke erstattet af en ny. Henved halvdelen af denne kirke blev revet ned, da man omkring 1864 udvidede kirken betydeligt.
Engelholms kyrka 1981, s. 9-13.
Bebyggelseregisteret
Stednavn #
Aengloholm 1500, Engelholm 1516, 1539, 1569, 1577, Enngelholm 1579, Engelholm 1579, 1582, 1591, Engelholmb 1594, Ennggelholm 1594, Engellhollm 1611, Engelholmb 1613, Engelholm 1615, 1620, Engellholmb 1620, Engelholmb 1625, 1628, 1631, 1633, 1634, Engelholm 1634, 1639, Engellholmb 1642, Engelholm 1643, 1645, 1647, 1653, Engelholmb 1656, Engelholm 1657.
Engelholm 1662, 1674, 1676 1689, 1699, 1702, 1718, 1729, 1742, 1788, 1815, 1830, Ängelholm 1834, Engelholm 1835, 1840, Ängelholm 1842, Engelholm 1843, 1851, 1853, 1876, Ängelholm 1928.
Skib #
Kor #
Dåbsfad #
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfad fra 1500-tallet med Mariæ Bebudelse. Motivet omgives af en bort med bogstaver, som ikke kan tolkes. Udenfor dette er en slynget dobbeltbort med blomster. På fadets rand ses et bomærkeskjold med initialerne C L B og K H D samt årstallet 1666. Hvem disse initaler henviser til, er ukendt, da fadet formodes at være skænket til kirken, da den nye kirke blev taget i brug i 1707.
Engelholms kyrka 1981, s. 21, 69.
Gravsten #
Jon Lavritsøn #
Her vnder liger begraven erlig och velachted mand Ion Lavritsøn Vefver barnfød her vdi engelholm som hensof vdi Herren den 6 Aprilis Anno 1640 vdi sit Alders 61 Aar samt hans kierre Hustru erlig och gvdfryctig qvinde Kirstene Trvidsdaater och ligemaade barnfød her vdi Engelholm som hensof vdi Herren den 11 Novemb 1644 i sit Alders 70 aar. Gvd gifve dennem med alle tro Christne en gledeig och arefvld Opstqndelse.
Herunder ses to skjoldbomærker, hvorefter teksten fortsætter:
Denne salige Mands gvdelige Tancke och Tale vaar gemenlig denne herrlige Sentensen af den 118 Psalme: Denne er den Dagen som Herren hafver giort. Lader os glæde och fryde vdi hannem.
I hjørnerne er evangelistsymbolerne anbragt i cirkler, og langs kanterne står der:
Ieg ved at min Frelsere lefver / och hand schal herefter opvecke mig af Iorden og ieg skal / derefter omgifves med denne / min hvd och ieg skal see Gvd i dette mit Kød : Iob 19.
Det nederste af stenen er dækket og derfor ikke med på billedet. Teksterne er gengivet efter Engelholms kyrka.
Engelholms kyrka 1981, s. 11.
Præstetavle #
Klokker #
Luntertunklokken #
Foto: Geocaching0 - Eget arbete, CC BY-SA 3.0
Klokken er støbt af Magister Laurinsius 1470. På det dobbelte skriftbånd står der:
Anno Domini mcccclxx orexgloria criste veni cum pace magister lavrensius tummi (=tomme) klaus son agcta aue maria gracia plena. (Anno Domine 1470. O ærens konge Kristus kom med fred. Magister Laurentius. Tummi Klausen. Agcta(?) Ave Maria, fuld af nåde.)
I skriftbåndet ses også støbermærket, som er et våbenskjold med en krone.
Klokken hang tidligere i Luntertun kirke. I 1516 blev denne kirke nedlagt, og klokken blev derefter overført til Engelholm.
En tilsvarende klokke findes i Skummeslev kirke, Halland.
Uldall 1906, s. 176.
Engelholms kyrka 1981, s. 76.
Hans Meyer #
En anden klokke er støbt af Hans Meyer 1654. Den bærer følgende tekst:
I Engelholm schal dv forstaa
har fromme mend med pengge smaa
bekostet mig Gvd til ære
dem til ros ævig at were.
Anno 1654 støbte mig Hans Meyer.
Denne klokke fik en revne i begyndelsen af 1800-tallet. Den blev repareret med det samme, men i 1925 blev den taget ud af brug, da man samme år fik en ny klokke. Siden 1948 har den hængt ved orgelpulpituret.
Engelholms kyrka 1981, s. 76.
Bebyggelseregistret