Middelalderkirken findes ikke mere. Den menes at være opført i 1100-tallet og var bestod af skib, kor og apsis, mens tårnet er opført betydelig senere. På begge sider af triumfbuen var der alternicher. Senest midt i 1600-tallet blev der opført et tårn. I en beskrivelse fra 1850 hedder det, at kirken da havde skib med krydshvælv, kor med krydshvælv og apsis. På tårnets vestside blev der opført et våbenhus i 1847 til erstatning for et senmiddelalderligt på skibets sydside. Tårn og apsis havde blytag, mens skibet var tækket med tegl. 1848 fik tårnet dog kobbertag.
1873-1874 blev middelalderkirken revet ned. Kun tårnet blev bevaret.
1873-1874 blev middelalderkirken revet ned. Kun tårnet blev bevaret.
Frostin u.å., s. 5-7.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Æschilsthorpi 1120, Eskilstorp 1133, Eskelstorp 1434, Eschillstrup 1514, Eskilstorp 1522, Eskilstrup 1546, Eskildstrup 1560, Eskilstorp 1565, Eskillstrup 1566, Eskildstrup 1572, Eskilstrup 1573, Eschildstrup 1580, Eskildstorp 1583, Eskilstorp 1590, Eskildstrup 1590, 1591, 1594, 1596, Eschildstrup 1608, 1610, 1612, 1613, Eschildstorp 1613, Eschilstrup 1613, 1616, 1619, 1620, Eskildstrup 1620, 1621, Eskelstrup 1628, Eskildstrup 1628, Eschillstrup 1628, Eskildstrup 1629, 1630, Eschildstrup 1632, 1633, 1634, 1635, Eskildstrup 1635, 1646, Eschildsterup 1655.
Eskilzdrup 1661, Eskildrup 1661, Eskilstrup 1661, Eskellstorp 1671, Eskellstorp 1671, Ödschildstrup 1682, Eskelstorp 1684, 1712, 1754, Eskilstorp 1812, 1825, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Alterstager #
Altertavle #
Altertavlen bærer årstallet 1632 på fodstykket nord og syd for konsollerne. På postamentfeltet står en erindring om altertavlens istandsættelse 1831. På konsollerne løvemasker.
Motivet på storfeltet er Kristus på korset flankeret af Johannes og Maria. I Fil. 2,8 hedder det om Kristus, at han ”ydmygede (…) sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.”
Billedet er indrammet af en æggestavsramme og inderst en fin tandsnitfrise. Billedet flankeres af søjler med glatte skafter og prydbælter. I vingerne evangelister: Matthæus til venstre og Markus til højre. Yderst en stejlende hest.
Arkitraven bærer indskriften: ”Ecce angnus (sic) dei qvi tollit pecata mundi” (Se det Guds lam, som bærer verdens synder). På konsollerne menneskeansigter.
Motivet på topstykket er Gudslammet med den rød-hvide korsfane. Lammet har glorie, og blodet står i en stråle, der lander i en alterkalk. Vingerne består af bruskornamentik og en tilbagelænet kvindefigur. Yderst de to resterende evangelister: Johannes til venstre og Lukas til højre.
På topstykkets arkitrav står der: ”Gloria in excelsis Deo” (Ære være Gud i det højeste). En lille trekantgavl afslutter altertavlen foroven. Den er gennembrudt med Kristus som verdensherskeren, der står med jordkloden i sin hånd.
På bagsiden er der en indskrift på latin, hvoraf det fremgår, at den erstattede en ældre altertavle, som gik i stykker på grund af alder. Det var mens kong Christian IV regerede, Sigvard Urne var (formodentlig lensmand) på Malmøhus slot, dr. Mattias Jani var superintendent, Henrik Chron var kirkens præst, og Peder Troelsen og Lauritz Svendsen var kirkeværger.
Frostin u.å., s. 16-17.
nc
Døbefont #
Døbefont med næsten lodrette sider, som for oven afgrænses af en rundstav og profiler forneden. Foden består af en firkantet plade og derover et rundt skaft med rundstav. På de tre af hjørnerne sidder et menneskehoved.
Tynell 1913-1921, s. 81.
Dåbsfad #
På dåbsfadet står der: ”Dette becken … er Boild Andersdotter … år 1659”.
Frostin u.å., s. 19.
Prædikestol #
Da den nye kirke blev bygget, blev den gamle kirkes prædikestol kasseret. Den bar årstallet 1589 samt præsten Thomas Watzens navn. Det er muligt, men ikke bevist, at det panel, der hænger i Gessie kirke, og som har billeder af Mariæ Bebudelse og Jesu Fødsel, stammer fra prædikestolen.
Frostin u.å., s. 8.
Præstetavle #
