Kirken menes at være opført i første halvdel af 1200-tallet og bestod da af skib, kor og apsis. Skibet består af tre fag. Det vestligste fag er muligvis tårnrummet fra et senere tilbygget tårn, som sidenhen er revet ned og skibet forlænget med tårnrummet. I 1400-tallet er der bygget hvælvinger, som i dag har spor af kalkmalerier, som dog er fra omkring 1550. Våbenhuset på kirkens sydside er opført i senmiddelalderen.
Et gravkapel opført midt i 1700-tallet blev fjernet igen allerede 1824. Tårnet blev opført 1844. Kirken fik da indgang gennem tårnet, og våbenhuset blev fjernet 1865. Der var planer om at rive kor og apsis ned og forlænge kirken mod øst, men man valgte i stedet at løse pladsproblemet ved at opføre et pulpitur.
Foran en indgang i apsis’ sydside ligger to profilerede trappesten, som kan stamme fra den samme alterbordplade.
Karlsson 2015, s. 458.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Æspingæ 1289, Espingæ 1345, Espinge 1377, Espinghe 1390, Espinge 1416, 1417, 1543, 1566, 1574, 1603, 1607 1613, 1614, Esbinge 1617, Espinge 1618, 1620, 1623, 1626, 1630, 1635, 1640, 1648, Eszpinge 1649, Esspinge 1650, Espinge 1650, 1654, Esspinge 1656.
Espinge 1662, 1675, 1690, 1765, 1878, Äspinge 1881, 1909.
Skib #
I skibet er den oprindelige døre markeret i begge sider.
Kor #
Altertavlen, som er fra 1745 eller 1746, er skåret af Johan Ullberg.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten. Den har udtømningshul, men ikke fals. Øverst under kanten har den en flettet tovstav og derunder en palmettebort med indsatte sole eller rosetter. I borten forekommer også et billede af en mand og en kvist. Under palmettebåndet ses noget, der kan være et stenhuggermærke.
Foden består af en cylinder, der bliver smallere opad og med en rundstav om den øverste kant. Den har høje hjørneknopper og står på en firkantet grundplade.
Døbefonten hører til Torløsegruppen.
Tynell 1913-1921, s. 23.
Dåbsfad #
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Jacob Kremberg omkring år 1600. I storfelterne er der fremstillinger af evangelisterne.
De øverste smalfelter afsluttes foroven af tandsnit og æggestav. Teksten lyder:
Oc wi skulle komme till Hannem og giøre Bolig hoss Hannem. Iohan. 14,2.
Det er ikke et direkte citat fra Joh. 14,2, men skan nok snarere forstås som en parafrase over verset. Det er det kapitel, hvor Jesus taler om, at i min Faders hus er der mange bolige.
Storfelterne har beslagværk og slyngbånd. Evangelisterne er udskåret i skulptur og står i et ovalt felt. ”Mattheus och Markus ger intryck av att stå på tå, av att sväva i fältet.” Storfelterne adskilles af søjler, som har en æggestav som kapitæl, glatte skafter og under et bånd af diamantbosser et prydbælte med beslagornamentik.
Søjlerne står på konsoller, som adskiller de nederste smalfelter. Konsollerne har englehoveder. Smalfelterne har beslagornamentik med midtstillede englehoveder.
Farverne skal være de originale, som blev fremdraget ved en restaurering 1954.
Göransson 1977, s. 45.
Bebyggelseregistret
Krucifix #
Foto: Erik Andrén. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Krucifix fra første halvdel af 1200-tallet.
Hovedet mangler. Armene er udstrakt diagonalt med åbne hænder og lige fingre. Der er intet sidesår. Lændeklædet hænger med lodrette folder og en vulst omkring livet. Højre fod er lagt ind over venstre, og fødderne peger nedad.
Korset har knopper og firpasformede endeplader med hjørneblade.
Den skematiske fremstilling af brystkassen minder om Bjernekulle.
Krucifixet opbevares på LUHM.
Liepe 1995, s. 87.
Liepe 1995-2, s. 376.
Kalkmalerier #
Apsis #
Bortset fra nogle ganske svage spor af romanske billeder er kirkens kalkmalerier sengotiske 1525-1550. Centralt i apsis ses Maria i Solgissel. Ved afdækning/restaurering er glorien forsvundet ligesom hendes fødder og månen, hun står på. Der er heller ikke noget spor af barnet, hun skulle have haft på armen. Ved hendes højre fod ses et hoved med glorie. Det kan have været en evangelist.
I hvælvets nordside ses en bispehelgen. Hverken glorie eller attribut er bevaret.
I sydsiden ses Laurentius med en meget utydelig rist. Han bærer en mitra. Det lange skriftbånd er tomt.
Billederne afsluttes forneden af et draperi.
Kor #
Dekorativt rankeværk i alle fire kapper. I østkappen og nordkappen ses en papegøje.
Korbue #
I rankeværket gemmer sig 7 papegøjer og en ugle. Papegøjerne har alle et bånd om halsen. Lige syd for issesfeltet (det er til venstre på billedet) ses en drage, som også har et bånd om halsen. Den bærer en hovedbeklædning og er vendt med en papegøje.
Nederst på korbuens sydside ses et spor af en romansk medaljon.
På nordvangen ses en by. Motivet er ikke identificeret ligesom farvesporene nedenfor, som måske indeholder to personer.
Triumfvæg #
Øvest på triumfvæggen ses to engle, der svinger med røgelseskar. På nordsiden ses en helgen med glorie, men uden attribut. På sydsiden anes hovedet af en modsvarende helgenfigur.
Skib, 1. fag #
Skibets krydhvælv er delt i halvkapper. Udsmykningen består af rankeværk, stjerner og ribbebemaling. I vestkappens nordlige halvkappe ses et grisehoved i rankeværket. Det er i hjørnet, hvor ribbe og gjordbue mødes.
På sydvæggen ses utydelige farvespor af et billede, som nu er forsvundet.
Skib, 2. fag #
En stor roset med rankeværk, blomster og vinklaser præger hvælvet i toppen. I issefeltet sidder en sol. Nederst på midterribben i østkappen sidder en grotesk.
Skib, 3. fag #
Rankeværk med blomster og papagøjer med halsbånd. Vestkappen kan ikke ses på grund af orglet.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 246-247.
Processionskrucifix #
Et processionskrucifix fra 1200-tallet opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Klokker #
Den lille klokke er fra middelalderen, men blev omstøbt 1762.