Kirken er opført af teglsten i 1300-tallet. Af den oprindelige kirke er kun skibet tilbage. Det havde indgange i nord, syd og vest og højt siddende vinduer. Den havde fladt bjælkeloft og kalkmalerier på væggene. I begyndelsen af 1400-tallet blev kirken forlænget mod øst og fik et nyt kor med en hvælving. Antagelig i samme forbindelse blev der bygget hvælvinger i skibet. Tårnet er bygget i 1400- eller 1500-tallet. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus og et sakristi. Begge blev revet ned 1826.
Brunius 1850, s. 249-253.
Bebyggelseregistret
Historik #
I middelalderen var Falsterbo et blomstrende samfund, hvad den store kirke vidner om. Da sildefiskeriet ophørte, forsvandt velstanden. Sognet blev fattigt, kirken forfaldt og var tilmed truet af sandflugt, som det fremgår af et par skrivelser fra kancelliet:
Skrivelse af 19. februar 1574 med befaling til Jørgen Marsuin ”om af Stiftets Korn at levere Borgerne i Falsterboe 4 Pd. Korn til deres bygfaldne Kirkes Istandsættelse, hvilken de ikke kunne magte alene.”
Kancelliets Brevbøger 1571-1575, s. 395.
Skrivelse af 5. juni 1594: ”Miss. til Hack Ulfstand. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Borgerne i Falsterbo, hvori de berette, at de formedelst Sandet, som har taget Overhaand hos dem, og Fiskeriets stærke Tilbagegang ere komne i Armod, saa de herefter ikke kunne gøre den kgl. Tynge og Besværing, som de hidtil have gjort i Forening med Borgerne i Skanør. Han skal undersøge Sagen og erklære sig til Regeringsraadet om, hvad man bedst kan gøre ved dem. Da de envidere have ansøgt om nogen Hjælp til Byens Kirke, der er meget forfalden, skal han ligeledes indberette, hvorledes Kirken bedst kan hjælpes.”
Kancelliets Brevbøger 1593-1596, s. 284.
Det lille sogn havde fortsat vanskeligheder med at vedligeholde den store kirke. I et notat fra en provstevisitats 1871 hedder det, ”att Falsterbo kyrka svårligen kan underhållas med de ringa inkomster den eger och att församlingen icke heller kan göra det, hvarföre det vore önskeligt att dertill erhölles understöd af allmänna medel.”
I 1880 diskuterede biskop Flensburg problemet med sandflugten med menigheden. Han havde selv set, at masser af flyvesand tårnede sig op mod den yderst brøstfældige kirke. Man diskuterede at bygge en ny og mindre kirke på et mere passende sted. Planen blev dog ikke til noget.
Fernlund 1982, s. 69, 82-83.
Stednavn #
Falsterbode 1202, 1280, Falsterbothe 1316, Falsterbode 1319, 1328, Falsterbo 1333, Falsterbode 1339, Falsterbo 1354, 1357, 1360, Falsterbode 1371, 1384, Valsterbude 1387, 1391, Valsterbode 1399, Falsterbode 1401, 1419, Falsterboe 1445, Falsterbo 1494, 1504, 1523, 1537, 1558, Falsterboe 1565, 1578, Falsterbo 1594, 1610, 1618, 1631, 1640, Falsterboe 1643, Falsterbo 1648.
Falsterbo 1662, Fallsterbo 1684, Walsterbode 1700, Falsterbo 1713, 1747, Fallsterbo 1767, Falsterbo 1778, 1793, 1811, 1909.
Skib #
Kor #
Udover altertavlen står der i koret to senmiddelalderlige alterskabe. Se nedenfor.
Kirken har en kalk fra 1705 udført af guldsmed Håkan Jönsson Wallman, Landskrona. I en inventarfortegnelse fra 1707 står der:
1 ny Kalck förgylt med Patun wägger 55½ lod. Anno 1705 upkiöpt i stället för dett som i sidsta Krijget af fienden bortröfwat blef.
”Sidste krig” er sikkert skånske krig 1676-1679.
Dufberg 1994, s. 13.
Altertavle #
Skabsaltertavle fra begyndelsen af 1500-tallet.
Altertavlen består af et corpus med den apokalyptiske madonna flankeret af 12 apostle, heraf fire i corpus samt fire i hver af de to fløjdøre alt sammen indrammet af arkitekturornamentik.
Maria står på måneseglen med solgissel og en krans af skyer. I skykransens ses seks engle: to har fat i Marias hår, to har musikinstrumenter, violin og lut, og to løfter op i hendes kappe. Barnet er nøgent og sidder på Marias venstre arm.
Udenfor kransen af skyer ses forneden til venstre kejser Augustus og sibyllen; til venstre foroven: Moses og den brændende tornebusk; forneden til højre: Gideon; foroven til højre: Ezekiel foran en lukket byport. Disse motiver er typiske for Mecklenburg.
Følgende apostle kan identificeres: Peter med nøgle; Jakob d. Ældre med pilgrimshat, taske og stav; Paulus med sværd; Andreas med skråkors; Jakob d. Yngre med valkestok; Judas Taddæus med stang og muligvis Simon med sav.
Store dele af den oprindelige staffering er bevaret.
På predellaen er malerier. I midten Kristus som smertensmand flankeret af Anna Selvtredje og Skt. Antonius. Dertil to stifterbilleder forestillende en knælende mand og kvinde, og yderst våbenskjold for henholdsvis Moltke og Maltzahn.
Skabet kan som antydet ovenfor være fremstillet i Mecklenburg.
Liepe 1995, s. 209.
Liepe 1995-2, s. 263-264.
Alterskab I #
Skabsaltertavle med to fløjdøre fra anden halvdel af 1400-tallet.
Foroven tre felter med tre forskellige gennembrudte mønstre. I corpus tre stående figurer fra venstre: Madonna, Kristus som smertensmand og Skt. Laurentius. Madonna bærer en krone på hovedet og er iklædt kjortel og kappe. Barnet, der sidder på hendes venstre arm, er nøgent. Kristus er iklædt lændeklæde, som er bundet foran samt en fodlang kappe, der er holdt sammen foran med et stort firpasformet spænde. Skt. Laurentius holder en bog i højre hånd, mens risten, som han har holdt i venstre hånd, er borte. Han bærer en lang kappe (dalmatika) og derunder en alba.
Meget af den oprindelige staffering er bevaret.
På indersiderne af fløjdørene er der rester af malerier, der skildrer Skt. Laurentius’ helgenlegende: Øverst på venstre dør: Kejser Valerian befaler Skt. Laurentius at hente kirkens skatte. Nedenunder: Skt. Laurentius tortureres. Øverst på højre fløjdør: Skt. Laurentius viser kejser Valerian de fattige. Nederst: Skt. Laurentius’ martyrium.
På predellaen et malet billede af to svævende engle, der holder Veronikas svededug. Se også Ellekøbinge.
Liepe 1995, s. 157.
Liepe 1995-2, s. 262-263.
Alterskab II #
Alterskab fra o. år 1400. Skt. Kristoffer bærer Jesusbarnet over floden.
Skabet har en femkantet bund. Kristoffer kæmper sig gennem strømmen med en stav med friske blade. Jesusbarnet sidder overskrævs på hans skuldre og har en glorie af metal.
Den oprindelige staffering er usædvanlig godt bevaret.
På dørenes inderside er malet motiver fra Kristoffers legende: tilfangetagelse og halshugning.
Liepe 1995, s. 123.
Liepe 1995-2, s. 261.
Døbefont #
Døbefonten er af kalksten og tilhører Falsterbogruppen. Der er hverken fals eller udtømningshul. Inde i kummen sidder nogle til dels rustede jernstykker fastgjort til kummen med bly. Det er formentlig rester af hængsler til et nu forsvundet låg.
Kummen er ottekantet. På hjørnerne ses mænd med lange krøller, kroner (Tynell) og løftede hænder. På siderne findes billeder af en dobbeltørn, flere løver og et dyr, som muligvis er en enhjørning.
Foden er rund.
Brunius 1850, s. 515.
Tynell 1913-1921, s. 89-90 og 157.
Fod til døbefont #
I våbenhuset står en fod af kalksten til en døbefont af Ravlundegruppen.
Tynell 1913-1921, s. 90.
Prædikestol #
Prædikestolen menes at være fra slutningen af 1500-tallet.
De øverste smalfelter afsluttes foroven af en æggestav. I smalfelterne læses: ”Saa elskte Gud Verden, at hand gaff sin Enbaarne Søn, paa det at alle de som tro paa Hannem, icke skulle fortabis men haffue det Evige Liff. Johan 3. cap.” (Joh. 3,16). Teksten er gennemgående.
Storfelterne har skårne englehoveder og planteornamentik indrammet af et rundbuet felt med slyngbånd. I sviklerne er der englehoveder. Ovenover er et trekantet gavlfelt med et englehoved. Over gavlfelterne ses en række initialer. Storfelterne adskilles af kanellerede pilastre på en base med blade og frugter.
I de nederste smalfelter står der: ”Thi Gud sende icke sin søn til verden for at hand skulde dømme verrden, men at verden skulde blive salig ved hannem.” (Joh. 3,17).
På konsollerne er der løvemasker og under smalfelterne hængestykker i samme stil som ”Dronning Margrethes stol”.
Paulsson 1915, s. 212.
Præstestol og degnestol #
I koret står både en præstestol og en degnestol. Præstestolen er fra slutningen af 1500-tallet og går under navnet ”Dronning Margrethes stol”. Overstykkerne ligner hængestykkerne på prædikestolen og er ifølge Gregor Paulsson en forløber for bruskbarokken. Bagvæggen ligner gitteret i en skranke, hvor brædderne, der minder om pilastre med antydning af baser og kapitæler, er savet ud i bølgeform. Formen minder om gitteret mellem kor og sakristi i Fuglie gamle kirke.
Degnestolen er fra 1572.
Paulsson 1915, s. 212-213.
Dufberg 1994, s. 11.
Middelalderlige træskulpturer #
Madonna #
Tronende madonna fra begyndelsen af 1400-tallet.
Hun sidder frontalt med løftede arme. På hovedet bærer hun en krone og er iført kjortel og kappe. Barnet, der har en kjortel på, sidder på hendes venstre knæ. Tronstolen har rigt udsmykkede sidegavle, hvoraf den ene er bevaret.
Liepe 1995, s. 140.
Liepe 1995-2, s. 262.
Skt. Jørgen #
Prinsesse fra Skt. Jørgensgruppe 1509-1522.
Prinsessen knæler med løftede arme og hænder. Skt. Jørgen med hest og drage findes ikke mere. Der er mange rester af staffering.
Dokumenter viser, at Skt. Jørgensgruppen blev bestilt på Heninck Roleves værksted i Rostock af en Maties Scroder i Falsterbo i 1509. Den blev opstillet i kirken omkring 1522.
Liepe 1995, s. 204.
Liepe 1995-2, s. 265.
Kvindelig helgen #
Kvindelig helgen fra slutningen af 1300-tallet. På hovedet bærer hun en krone. Der er fragmenter af staffering, som viser, at håret har været forgyldt og kappen forsølvet. Også kronen var forgyldt.
Liepe 1995, s. 123.
Liepe 1995-2, s. 260.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er afdækket i 1953 og i 1970’erne. De er sengotiske. På skibets vestvæg er to billeder. Til venstre ses S. Kristoffers stav, der får friske blade. Det meste er dog skjult bag orglet. Motivet til højre skal være S. Martin og tiggeren. Begge er meget utydelige.
S. Gertrud, som kirken er indviet til, med en model af en kirke. Til højre S. Dorothea med blomsterkurv. Begge med glorier.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 98.
Dufberg 1994, s. 3-4.
Gravsten #
Birte Børgesdatter #
Vnder denne sten
Ligger Birrethe
Byrrisdatter Her
Svend Ienssens
Salig hvstrv beg
Ravit som hensof
Y Herren den 17 mar
Ti ano 1572
Under denne tekst er indridset: Hodie mihi – cras tibi (I dag mig, i morgen dig).
Gravsten bag alteret #
Bag alteret står tre gamle gravsten, hvoraf den ældste er fra 1387.
Andre gravsten #
Klokke #
Den lille klokke er støbt i 1400-tallet af en anonym klokkestøber. Omkring halsen går et skriftbånd afgrænset af et par kraftige snore: ”Ave Maria gracia plena venedictatu”.
Ulldal 1906, s. 102-103.
En klokke støbt af Mikkel Stigeman, København, blev omkring 1630 solgt til Husie kirke, hvor den hænger endnu.
Dufberg 1994, s. 5.