Kirken er opført omkring år 1200 og bestod da af skib, kor og apsis. Der kan også have været opført et tårn, men det kan også være senere. Senere om- og tilbygninger har dog betydet, at der ikke er meget tilbage af den oprindelige kirke. I 1793 blev der opført en korsarm på nordsiden. 1796 blev tårnet forhøjet, og tårnrummet blev lagt til kirkerummet. 1827-1829 blev den søndre korsarm bygget, apsis blev revet ned, og koret forkortet. Det meste af det middelalderlige skib blev derved revet ned og hvælvene fjernet, ligesom man brød våbenhuset ned.
Historik #
Skrivelse fra kancelliet af 12. juli 1626:
Miss. til Hr. Anders Bilde. Det er berettet Prinsen, at Farentofte Kirke ved Herritsved Kloster er ganske bygfældig, fordi Tienden altid er oppebaaret til Kronen, medens den, som billigt var, burde have været anvendt paa Kirken. Hr. Anders Bilde skal nu lade Kirken reparere og ordne det saaledes med Bønderne, at Tienden herefter oppebæres til Kirken, og at denne holdes vedlige deraf.
Kancelliets Brevbøger 1624-1626, s. 745f.
Stednavn #
Fiærthingætoftæ 1356, Færingetoftæ 1400, Færingatofta 1406, Fieringtofte 1551, Fieringtoffte 1584, Fierdingtoft 1585, Feringtoffte 1611, Ferringtoeffte 1616, Feringtoffte 1617, Ferentofft 1619, Ferringtoffte 1621, 1626, Feringtoffte 1628, Feringtofft 1636, Feringtoffte 1650, Feringtofft 1656.
Fierringtoffte 1661, Fiæringtofte 1667, Feringtofta 1673, Färingtofta 1675, 1713, 1767, 1812, 1838, 1852, 1860, 1874, 1909.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og ganske lav med et glat bånd rundt om mundingen. Skaftet har hulkehl og en kraftig rundstav. Foden er nyere.
Tynell kender ikke nogen middelalderlig font, men anfører, at kirken ifølge inventarlisten 1830 havde en døbefont af træ.
Tynell 1913-1921,s. 112.
Bebyggelseregistret
Pulpitur #
Dette pulpitur, som er anbragt i kirkens vestende, er fra 1600-tallet. Årstallet for stafferingen er desværre udslettet. Efter teksten at dømme, som består af en mindre del af trosbekendelsen, må det oprindeligt have været et temmelig stort pulpitur. Foroven står der:
Pontio Pilato qaarsfest Død og begraffuet. Nedfoer til Helffuede. Opstod tredje Dag fra de Døde opfoer til Himmels …
Forneden:
…s Opstandelse: og efter Døden det euige Liff. Anno 16.. er dette pulpitu stafferet gud til ære og kircken til …
Klokker #
Den store klokke #
Den store klokke er fra 1400-tallet. Den har flere mindre relieffer, men ingen inskription. Reliefferne står på klokkelegemets øverste del i to rækker. Motiverne er følgende:
a. En stiliseret fugl med lang hals og udstrakte vinger.
b. En medaljon, hvor Maria med en krone på hovedet (måske) ligger på et leje. Overfor sidder Josef. På en kalk, som står midt imellem dem, ligger Jesus som svøbelsesbarn. Båder Maria og barnet rækker armene ud mod hinanden. Omkring dem ses tilbedende engle.
c. Medaljon med Hyrdernes Tilbedelse. Maria sidder med barnet til højre. I venstre side ses et par personer, hvoraf den forreste knæler for Maria og barnet.
d. Tavle med en påfugl.
e. Lukas har glorie og sidder med en lille okse..
f. En mand med glorie og en bog: enten Matthæus eller Markus.
g. Kristus på korset mellem Maria og Johannes.
h. Dobbeltørn.
Reliefferne a, g og h har spor af øskner i hjørnerne. Det kunne tyde på, at originalerne har været båret som pilgrimssymboler.
På relief b forekommer der en kalk i forbindelse med Jesu Fødsel. Dette er ifølge Lars Tynell en reference til Ps. 116,13: ”Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn.” På døbefonten i Knislinge kirke forekommer der også en kalk i et relief, der forestiller Jesu Fødsel. Her løfter Maria kalken. I begge tilfælde er der tale om en forudsigelse af Jesu død og opstandelse.
Uldall 1906, s. 140-141.
Tynell 1913-1921, s. 44.
Lille klokke #
Den lille klokke er af malm fra 1590. Den er udsmykket med lister, inskriptioner og våbenskjold. Den stammer fra Råbelev kirke, men blev overført hertil i 1834, da Råbelev kirke blev taget ud af drift.