Felestad

Felestad

Fillested
Se på kort

Rönnebergs herred, Skåne

Kirken er opført af teglsten – soklen dog af sandsten – midt i 1200-tallet. Den består af romansk skib, kor og apsis. Den har tandsnitfrise, lisener og på koret tillige rundbuer. Soklerne har skråkant. Den har haft en nord- og en sydportal og rundbuede vinduer på skibets sydside. Et tårn og et våbenhus mod syd blev opført i senmiddelalderen. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger. I midten af 1700-tallet blev tårnet revet ned. 1871 blev der bygget et nyt tårn efter C.G. Brunius’ tegninger, som han lavede 20 år tidligere. De romanske vinduer blev ændret til de nuværende store vinduer. Sydportalen og våbenhuset blev fjernet, og indgangen blev flyttet til tårnets vestgavl.

Brunius 1850, s. 185-186.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Fillistatæ 1300, Filizstath 1313, Fillistatæ 1334, Fylestathae 1404, Føllestadhe 1455, Fyllestade 1503, Fillestad 1503, Følleste 1524, Fillistad 1569, Fillestad 1590, 1601, Fiellestadt 1602, 1604, Fillestad 1609, Fiellestad 1610, 1611, Fellestad 1611, Fillestad 1616, 1622, 1624, 1630, Fillested 1631, Fiellestad 1638, Fillestad 1640, 1642, 1645, 1649, 1657.

Fillested 1661, Fillestad 1670, Fillestad 1784, Fellestad 1820, Felestad 1825.

Skib #

Kor #

Alterbordet er fra 1985, mens bordpladen er middelalderlig. Den har fem konsekrationskors. Skråkant på alle sider undtagen øst. Den er uden relikviegemme.

I apsis findes en piscina i sandsten og rigt ornamenteret med akantusranke. En lignende piscina findes i Tommerup kirke, Skydt herred, Västra Tommarp.

Hvælvet i koret hviler på murene, hvorfor det menes at være opført samtidig med bygningen.

Karlsson 2015, s. 373.
Simonsson 2015, s. 6 og 7.

Døbefont #

Døbefonten er af sandsten og tilhører Gennerupgruppen. Udhulningen er kedelformet og har et afløbshul ved siden af kummens midte. Nederst har den en rundstav og derover bægerblade. Palmetter pryder kummens sider.

Foden er firkantet med hjørneknopper og en kraftig rundstav i overgangen mellem fod og skaft.

Tynell 1913-1921, s. 86.

Dåbsfad #

Dåbsfadet har i bunden en fremstsilling af Syndefaldet. Omkring billedet er en ring af bogstaver.

Prædikestol #

Prædikestolen er anbragt i skibets sydside. Den er fra 1601 og blev skænket til Skorby – Skårby kirke, men 1749 solgt til Fillested. Giverne var Brahe og Gjøe, hvis navne fremgår af de øverste smalfelter.

Storfelterne har hjælmede våbenskjold indrammet af rundbuer og kannelerede pilastre: Brahe- og Gjøeslægternes fædrene og mødrene våben. Under våbenskjoldene i 1. og 4. storfelt står der Anno Domini og 1601. Under våbenskjoldene i 2. og 3. storfelt står der på plattysk: ”Gottis Genade mein rigdom” og ”Allein was Got wil.”

På fremspringene står hermer med armene over kors og frugtklaser på hofterne. I de nederste smalfelter er der kartoucher og på fremspringende løvemasker på konsollerne.

Bebyggelseregistret
nc

Kalkmalerier #

I koret er der kalkmalerier, som består af ribbebemaling, to konsekrationskors og noget af en indskrift. Det er antagelig sengotisk.