Fjärestad

Fjärestad

Fjerrested
Se på kort

Luggude herred, Skåne

Af middelalderkirken fra 1100- eller 1200-tallet er kun bevaret en del af skibets vestmur og tårnet, som er fra 1400-tallet. Den oprindelige kirke bestod af skib og kor og var opført af kampesten og sandsten. Der blev senere opført våbenhuse på begge sider af kirken. I 1400-tallet blev der lavet hvælvinger.

I 1863 blev middelalderkirken med undtagelse af tårnet revet ned, og der blev opført nyt skib og kor. Den ligger på det samme sted som den gamle.

Bebyggelseregistret

Løve #

Ved en renovering af kirken i 1999 fandt man denne sandstenskvader med et relief af en løve fra 1100-tallet. Den sidder under tagfoden på skibets nordside. I tårnrummet findes en kopi, som man kan se på nært hold. Den menes at have siddet på middelalderkirkens sydportal.

Wahlöö 2014, s. 77.

Stednavn #

Fyarestatha 1341, Fierresstadæ 1499, Fierrestadt 1504, Fierdæ stad 1506, Fierdesta 1524, Fiærested 1529, Fierrestadtt 1573, Fiesrrestad 1584, Fierrested 1590, Fierestad 1610, Fierrestade 1613, Fierested 1617, Fierrestaa 1621, Fierrestedt 1624, Fierrested 1625, Fierrestaad 1627, Fierrestad 1629, Fierrested 1632, 1633, Fierestad 1634, Fierrested 1635, Fierrestad 1636, Fierested 1637, Fierested 1640, Firrested 1640, Fierrested 1641, 1643, 1645, 1647, Fierrestad 1649, Fierested 1650, 1653, Fierrested 1654, 1656, Fierested 1657.

Fiärestadh 1662, Fierrested 1667, Fiärestadh 1670, Fjerrestad 1711, Fierestadh 1712, Fiärestad 1735, 1754, Fjerrestad 1802, 1825, 1828, 1829, 1835, 1837, 1839 1841, 1844, 1847, 1850, 1853, 1858, 1860, Fjärestad 1878, Fjerrestad 1881, Fjärrestad 1909, Fjärestad 1911.

Skib #

Kor #

Altertavlen er udført af Erik Abrahamsson, 1946.

Wahlöö 2014, s. 77.

Alterstager #

Altertavle #

Den gamle altertavle fra 1625 blev i 1862 solgt til Statens Historiska Museum, Stockholm, hvor den nu opbevares. Stilen er bruskbarok.

Øverst et gavlfelt med en engel.

Topstykket har et malet billede af opstandelsen. Det er indrammet af en pærestav. Billdet er flankeret af en mandlig og en kvindelig herme.

På gesimsen over storstykket står der: ”Hand er død for vore synder oc opstaaet for vor retfærdighed.”

Storstykket er delt i to felter, indrammet af tre søjler med glatte skafter, prydbælter og kapitæler med foldeværk. Motiverne er Syndefaldet og Nadvermåltidet.

I de fire tekstfelter under billederne står der:

Lige som Der Ere Bliffne Mange till Syndre ved et Menniskes Ulydighed / Saa skulle De mange Vorde Retferdige ved Den Enes Lydighed. Rom 5.

Mig Haffuer Hiertelige forlenget, At aede Dette Paaske Lam Med eder førend jeg Lider. Luc. 22. Saa offte Som I æde Dette brød, oc Dricke Denne Kalck da forkynder Herrens Død indtil Han kommer. 1 Cor 2.

På postamentet står der:

H. P. O. S.
M. S. S.
B. L. S.
Anno
1625

Altertavlen indgår i en gruppe af kirkeinventar, som tilskrives en kreds af kunstnere, der er udgået fra Kronborg, og som har et par skånske udløbere i Raus / Rous og Välluv / Vellev. Den menes at være stafferet af samme person som i Raus / Rous. Altertavlen i Vellev er signeret af en Kier, som menes at være identisk med Søren Kjær, som har arbejdet på både Rosenborg og Frederiksborg slot.

Billedprogrammet i storstykket er det samme som i Raus / Rous med modstillingen af Adam og Eva og Nadvermåltidet. Fremstillingen af Adam og Eva er forenklet i forhold til Rous. Nadverbilledet er en kopi af et kobberstik af Johan Sadeler efter et maleri af Peter Candid.

Der finder også et vist genbrug af tekster sted, selvom de her er på dansk, men på latin i Rous.

Mårtensson 1963, s. 65-75.
Registerkort, SHM.

Prædikestol #

Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den er formodentlig udført af samme kunstner som Bårslev med flere, se altertavlen.

De fem storfelter har fremstillinger af evangelisterne og Salvator Mundi. Baggrunden i rundbuen er en muslingeskal. Under den grund, de står på, ses navnet i en kartouche. Pilastrene er riflede, og der er engle i sviklerne.

Hermerne fremstiller dyder. Kun to af dem har bevaret sine attributter, men deres navne fremgår af de fremspring, de står på: Justitia, Spes, Caritas. Feltet på fremspringet for den sidste er tomt, men duen viser, at det er Humilitas. Altså: Retfærdighed, Håb, Kærlighed og Ydmyghed.

Esechiel. Vivo ego dicit deus nolo mortem impii. XXXIII CAP. XI v. (Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død. Ez. 33,11.)

Smalfelterne forneden har et citat fra den evangelist, der er fremstillet ovenover:

  • Math. Multi sunt vocati pauci vero sum
  • Isa si non revertetur verbum meum ad al
  • Et ait: Ecce agnus Dei qvi tollit peccata mundi.
  • Luc. Porunum est necessarium qvid edo tua dia

Det sidste felt er tomt.

Bebyggelseregistret https://app.raa.se/open/bebyggelse/bebyggelseobjekt/f359043b-f9f7-44c2-b5f2-0814c8cdfbe0

Pietà #

Pietà fra første halvdel af 1400-tallet. Maria er iklædt et hovedtørklæde og en kappe. Sønnen ligger på ryggen med ansigtet vendt opad. Armene er strakt ned langs kroppen og hviler på lændeklædet. Naglegabene er synlige i hænderne. Benene er afbrudte.

Bemalingen er ikke original.

Liepe 1995, s. 148.
Liepe 1995-2, s. 268.