Fleninge

Fleninge

Fleninge
Se på kort

Luggude herred, Skåne

Den romanske kirke bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Den var opført af kampesten med anvendelse af sandsten til sokler og vindues- og døråbninger. Især døråbningerne menes at have været rigt udsmykkede. En gang i 1200-tallet blev der opført et kvadratisk vesttårn. I tårnets anden etage har der været et herskabsgalleri med åbning til skibet. Adgang til galleriet – og tårnet – skete gennem et udvendigt trappetårn. I anden halvdel af 1200-tallet blev der bygget en hvælving i tårnets nederste etage. I samme periode blev der bygget et våbenhus med kamtakker på skibets sydside. Måske blev der også bygget et våbenhus på nordsiden. Skibet fik hvælvinger sikkert i begyndelsen af 1300-tallet.

1839-1849 blev der bygget to korsarme, hvorved kirken fik sit nuværende udseende. Det meste af skibet samt dele af koret blev revet ned, og de tilbageblevne af de gamle mure blev forhøjet. Hvælvingerne og våbenhuset mod syd blev fjernet. Indgangen blev nu gennem tårnet fra vest. Tårnets kamtakkede gavle blev fjernet og erstattet med en ”lanternin”. I 1920’erne fik tårnet sit nuværende udseende.

Bebyggelseregistret

Stednavn #

Flininge 1367, 1487, Fleminge 1496, Flenynge 1497, Fleminge 1502, Fleninge 1529, 1569, 1574, Flening 1574, Fleninge 1574, Flenninge 1579, Fleninng 1582, Flening 1583, Fleninge 1583, 1584, Flenninnge 1584, Fleninge 1584, Flenninge 1597, Fleninge 1611, Flening 1612, Fleninge 1617, Flenninge 1621, Fleninge 1622, 1626, 1630, 1631, Flenninge 1631, 1632, Fleninge 1637, 1640, 1641, Flenning 1641, Flening 1643, Flenninge 1645, Fleninge 1647, Flening 1648, Fleninge 1650, 1653, 1655, 1657.

Fleninge 1662, 1667, 1670, Flenninge 1679, Flenninge 1702, 1706, 1711, Fleninge 1712, Flänninge 1726, Flenninge 1735, Fleninge 1753, 1760 Flenninge 1824, Fleninge 1825, 1839, 1848, Flenninge 1853, 1855, Fleninge 1859, 1862, 1883, Flenninge 1904, 1909, Fleninge 1911, 1917. 1935.

Skib #

Kor #

Fundamenter til et alterbord ca. 80 cm fra apsidens østmur er blevet fundet ved en arkæologisk undersøgelse 1963. Dette kan have været kirkens ældste alterbord.

Spor af et andet alterbord er fundet lige vest for tribunbuen. Dette alterbord menes at være efterreformatorisk.

Alterbilledet er udført af Mårten Eskil Winge, 1882.

Karlsson 2015, s. 378.
Bebyggelseregistret

Altertavle #

I våbenhuset står en altertavle fra 1755, hvori der indgår dele af en altertavle fra 1600. Det gælder søjler med prydbælter, vinger og konsoller.

Bebyggelseregistret

Døbefont #

Nogen middelalderlig døbefont er ikke kendt.

Tynell 1913-1921, s. 72.

Dåbsfad #

Motivet på randen er springende hjorte. Dette motiv gentages omkring det cirkulære billede af Mariæ Bebudelse. Bogstaverne HS skal være et sted på fadet. Det er en håndværkersignatur.

Karlsson 1957, s. 75.

Prædikestol #

Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den består af kurv med underbaldakin. De øverste smalfelter, som er gennemgående, er tomme.

Storfelterne har skulpterede relieffer af evangelisterne, de to lovtavler samt Christian IVs monogram.

I hjørnerne står der kvindelige hermer med frugtnedhæng, men uden attributter.

De nederste smalfelter er tomme, men at dømme efter smalfeltet under Matthæus har de haft tekster, sikkert evangelisternes navne. Neders er der hængestykker med en dekoration bestående af to blade og tre frugter.

Underbaldakinen har volutbøjninger, der samles i en ring forneden.

Kalkmalerier #

Apsis og kor #

Kalkmalerierne er fra 1300-1350. I vinduet er nogle fragmenter af en glorie og nogle farvespor, som ikke kan identificeres.

Øverst på korets østvæg er et motiv, som muligvis forestiller Verdensdommen.

Under dette billede ses en kentaur.

Tårnrum #

I tårnrummet findes en ribbebemaling. På en af ribbernes base er et mandshoved.

A Catalogue 1976, bd. 2, s. 120-121.

Røgelseskar #

Røgelseskarret er fra 1200-tallet.

Wahlöö 2014, s. 78.

Klokker #

Den lille klokke er støbt 1598 af Borchard Gellegieter.

Nyrop omtaler klokkestøberen, men ikke denne klokke.

Bebyggelseregistret