Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. Dens oprindelige udseende er mere eller mindre ukendt på grund af senere om- og tilbygninger. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus på kirkens sydside, og indvendigt blev der bygget hvælvinger. Et tårn kan ligeledes være opført i senmiddelalderen. 1615 blev kirken forlænget mod øst, hvorved den fik et nyt kor. 1812 blev der opført en korsarm mod nord, og i 1830’erne blev våbenhuset fjernet, og indgangen blev flyttet til tårnets vestside.
1894-1896 skete en stor ombygning. Af den tidligere kirke er kun bevaret det nederste af tårnet og skibets vestlige fag.
Historik #
Foto af kirken før ombygningen 1894-1895. Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Bortset fra en gravsten (se nedenfor) er det ældste skriftlige vidnesbyrd om kirken er et testamente fra 1469, hvor Kirstine Lavritsdatter, skænker fire gårde til sognets præster ”til euigtid til Fosie sogneprest, prest epter prest”. Til gengæld skulle der holdes en ugentlig messe for hende.
Under kong Christian III, 1534-1559, fik Københavns Universitet patronat over kirken. Universitet fik dermed rådighed over kirkens tiender og ejendom og udnævnelse af præster. Til gengæld skulle universitet varetage kirkens vedligeholdelse. Præsten skulle yde en afgift til universitetet. Det er ikke kendt, hvorfor netop Fosie kirke kom ind under universitetet, da alle universitetets andre kirker lå på Sjælland.
Den 20. maj 1592 var doktor Anders Christensen i Fosie for at kontrollere kirkens regnskab, ejendom og inventar. Om inventaret, se nedenfor und Kor.
Universitetet overdrog tilsynet med kirken til kirkeværge Christen Jacobsen, som senere blev rådmand og derefter borgmester i Malmø. Da han ikke levede op til forventningerne, afsatte universitet ham og ansatte i stedet magister Christiano Longomontano. I 1613 hedder det efter en besigtigelse af kirken, at den var ”ilde medfaren”, at der var gjort noget unødvendigt arbejde ved tårnet, som havde kostet 200 rdlr., og at koret ikke længere kunne blive stående, men måtte endelig nedbrydes og et nyt opbygges. Dette arbejde blev udført og financieret af et lån, hvoraf man lånte 300 dlr. Af Tårnby kirke på Amager. Til erindring om denne ombygning blev der opsat en sten i koret, hvorpå der står:
Anno N.C. 1615 hanc sacram ædem augeri curabat Universitas Hafniensis ProCuratore Ch. J. Longomontano. [År 1615 efter Kristi fødsel lod Københavns Universitet kirken udvide ved forvalter Ch. J. Longomontanus.] Brunius 1850, s. 218.
Universitetets patronat over kirken varede frem til freden i Roskilde 1658.
Brunius 1850, s. 217-218.
Rørdam 1877-1880, s. 222-237.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Fusehøø 1299, Fuseøø 1299, Fosøghæ 1334 Foshøia 1334, Fosøghe 1346, Fosige 1367, Fosøghæ 1369, Fosøye 1397, Fosie 1420, Fosye 1431, Fosie 1464, Fusie 1487, 1514, Fosie 1537, Fossie 1540, Fozie 1546, Fosie 1560, Fossie 1583, Fussie 1590, Fossie 1593, Fusie 1594, Fussie 1596, 1598, Fousie 1603, Fusie 1603, Fussie 1605, 1606, 1607, Fusie 1608, Fussie 1608, 1610, 1612, Fusie 1613, 1614, 1615, 1616, 1617, 1618, Fussie 1619, 1620, 1622, Fosie 1622, Fossie 1623, Fussie 1623, Fosie 1624, Fussie 1624, 1626, 1627, 1628, Fosie 1628, Fussie 1628, Førsige 1628, Fusie 1628, 1629, 1631, 1636, Fussie 1637, 1638, 1639, 1641, Fusie 1646, 1647, Fussie 1649, Fusie 1650, Fossie 1651, Fussie 1651, 1655.
Fossie 1661, Fousiee 1671, Fosiö 1684, Footsyda 1699, Fossie 1712, Fosie 1754, Fosige 1782, Fosie 1784, 1812, 1840, 1858, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Af inventarlisten 1592 fremgik det, at kirken foruden alterkalk (se nedenfor) havde følgende inventar:
Thuenne gamle hagel, ett aff røt, et andet aff blot blommet fløyell.
En Messeserck aff grøn silcke, henger offuen om alteredt med en kappe behengt, med silcke frentzer.
Tu kobber liussestager til Alteredt.
En Gradual.
En M. Hans Thomesens Psalmebog.
Kircke Ordinantze.
En danske bibel till begge kircker.
Rørdam 1877-1880, s. 229-230.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kalk fra midten af 1400-tallet. På foden står der: ”Ad laudem cristi datur iste calix genitricis”. I regnskabet fra 1592 findes en fortegnelse over kirkens inventar, hvor der blandt andet står: ”Først kalck och disk, som wore wforgylte, wegede till xxiiij lod j quint. Sølf.”
Rørdam 1877-1880, s. 229.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten. Kummen har et bånd af palmetter med drueklaser. På foden er der to løvefigurer.
Tynell henfører den til Hør-gruppen, mens Monica Rydbeck regner den under Oksiemesteren, der er udgået fra Morten Stenmesters værksted.
Brunius 1850, s. 502-503.
Tynell 1913-1921, s. 6-8, 81.
Rydbeck 1936, s. 178-179.
Dåbsfad #
Der findes et dåbsfad, som er lavet i Nürnberg i 1500-tallet med en fremstilling af Mariæ Bebudelse i bunden. Fadet bærer navnestemplet RS for den håndværker, der har udført det.
Karlsson 1957, s. 75.
Figur #
I kirken er udstillet figur. På en tavle kan man læse: ”Kritstensfigur från troligtvis 1400-talet. Bör ha suttit i Fosie kyrkas tornrumsvalv. Genom ett hål i valvet har man sänkt ned stenen ovenifrån. Den koniska formen medförde att stenen kilades fast och endas medaljongen blev synlig underifrån. Huvudet, som är ifört narrkåpa, har en gång varit bemålat. Färgrester vittnar fortfarande härom.
Gravsten #
Magnus Mikkelsen #
I kirken var der en gravsten med teksten:
Anno domini MCCCLX feria ante festum Laurencij obiit Her Magnus Mekelson. Magnus Mikkelsen, der menes at være den først kendte præst ved kirken, døde ved S. Laurentius’ martyrdag (10. august) 1360.
Stenen findes vist ikke mere.
Cawallin 1855, Andra delen, s. 86.
Rørdam 1877-1880, s. 223.
Runesten #
Runesten fra 970-1020. På stenen står der: Esbern rejste denne sten efter sin fælle Dværg, en god dreng.
Stenen blev fundet o. 1627. Da lå den ”omfaldet ved Bøndernis gildis huus” i Fosie sogn. Senere har den stået i en køkkenhave. Nu står den udenfor kirken.