Kirken har haft et bredt tårn, som er blevet forkortet til samme højde som skibet. Det havde en midterpille med to buer, som forbandt tårnrum med skib. Senere er det fjernet helt, da et nyt tårn blev opført i 1500-tallet efter en ildebrand. I samme forbindelse blev kirken forlænget mod vest. Dette senere tårn havde en stor bueåbning mod øst. En vindeltrappe i sidemuren førte op i tårnet til klokkerne.
Inden ombygningen 1868 havde skibet seks krydshvælv, som hvilede på tre midterpiller. Koret havde også et krydshvælv.
På skibets sydside førte et våbenhus til en usædvanlig smal og høj døråbning, som udvendigt blev prydet med en stor karnis og en søjle på begge sider med attiske baser og terningformede kapitæler. Der har været en tilsvarende indgang i nordsiden. Triumfbuen var meget bred og høj. I skibets og korets nordvægge var to små højtsiddende vinduesåbninger.
Kirken er opført af både kampesten, sandsten og kalksten. Men sokler og hjørner samt dør- og vinduesåbninger er udelukkende udført af kalksten. Hvælvene er dog opført af teglsten.
Ved en stor ombygning i 1868 blev korsarmene tilføjet, og kor og apsis blev bygget om. I skibet blev hvælvene og midterpillerne fjernet. Der blev bygget nye krydshvælv, og vinduerne blev udvidet.
Brunius 1850, s. 138-140.
Fernlund 1982, s. 173.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Ranninge 1291, Frænynghæ 1346, Frendinge 1484, Freninghe 1546, Freninge 1546, Frenninge 1549, 1569, 1590, 1597, Frening 1602, Frenninng 1602, Freninge 1602, Frenninge 1603, Frenninge 1609, 1610, 1611, 1614, Freninge 1614, Frenninge 1616, 1620, 1622, Freninge 1624, 1626, Frenninge 1626, 1630, 1635, 1640, 1643, Freninge 1645, 1647, Frenninge 1641, 1657.
Fränninge 1662, Fräninge 1675, Frenninge 1684, Fräninge 1690, Frenninge 1730, Fränninge 1730, Frenninge 1747, Fränninge 1765, Frenninge 1784, 1851, 1909, Fränninge 1915.
Skib #
Kor #
Alterstager #
Døbefont #
Døbefonten er lavet af en rødlig marmor, som er oljemalet. Den hører til Blentarp-gruppen. En arkadefrise med søjler går rundt om kummen, som har lodrette sider. Kummen afsluttes forneden med en kraftig tovstav. Undersiden er tragtformet med bægerblade. En kraftig rundstav udgør overgangen til foden, som er attisk. Hjørneknopperne kan ligne dyrehoveder.
Tynell 1913-1921, s. 28.
Dåbsfad #
Dåbsfadet af messing har i bunden en fremstilling af Syndefaldet. På fadets rand springende hjorte og hunde.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1622. De fire storfelter har skulpturer, der fremstsiller evangelisterne. I stedet for en rundbue er der en muslingeskal. Rammerne udgøres af slyngbånd. I hjørnerne står fritstående søjler på konsoller med løveansigter. Søjlerne har glatte skafter.
De øverste smalfelter bærer et citat på latin fra Luk. 11,28: ”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.”
De nederste smalfelter har beslagornamentik med centralt placerede diamantbosser.
På prædikestolens underkant ses hængestykker med en sort medaljon, hvoraf de tre har en tekst med forgyldte bogstaver: 1622 – Niels Pedersøn – I P.
Underbaldakinen er ornamenteret og har en feltindeling, der er smykket med dukatmønster. Den slutter i en kugle med blad og bær.
Krucifix #
Krucifix fra begyndelsen af 1500-tallet. Hovedet er drejet mod højre og hælder en smule forover. Tornekronen er bred og snoet. Armene er lange og udstrakt diagonalt. Hænderne er åbne med bøjede fingre. Sidesåret er lille og dybt. Lændeklædet er snoet om hofterne med en stor fold, der hænger ned i højre side. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset og bemalingen er ikke oprindelige.
Liepe 1995, s. 199.
Liepe 1995-2, s. 270.
Middelalderlige træskulpturer #
Kristusfigur #
Kristusfigur fra krucifix fra begyndelsen af 1500-tallet. Måske er det fra et processionskors, da figuren kun er 61 cm høj.
Hovedet er drejet mod højre. Tornekronen er kraftig og snoet. Sidesår mangler. Lændeklædet er snoet vandret om lænden og bundet i højre side. Højre fod er lagt ind ind over venstre.
Der er ingen oprindelig staffering. Korset mangler.
Figuren opbevares på Statens Historiska Museum.
Statens Historiska Museum
Liepe 1995-2, s. 270.
Johannes Døber #
Johannes Døber fra midten af 1400-tallet.
Johannes kigger ned mod den lukkede bog med (rester af) lammet, som han holder i venstre arm. Han bærer en kappe over kamelhudsdragten, som kan anes forneden.
Figuren opbevares på Statens Historiska Museum, Stockholm.
Liepe 1995-2, s. 269f.
Kalkmalerier #
Kirken har haft kalkmalerier fra to perioder. På grund af den hårdhændede ombygning findes de ikke mere.
Ifølge et notat fra 1747 har årstallet 1402 kunnet læses i hvælvet i koret lige over alteret.
I 1941 fandt man nogle få billedrester ved den tilmurede norddør i skibet. Billederne er udført af Lille Harrie gruppen. Noget af et kvindehoved kan/kunne ses. Billedet har træk til fælles med et af samme værksted i Kirkeheddinge, hvor det indgår i en korsfæstelsesscene. Så måske er der tale om det samme motiv her.
Ifølge Rönnbeck, 1798-1848, som indsamlede mange oplysninger om sognene i Skåne, og som Otto Rydbeck citerer, har kirken været indviet til syv jomfruer:
… de äldste i socknen berätta att de jungfrur åt hvilka kyrkan varit consecrerad stått afmålada med namn under hvar och en på pelaren som är gent emot predikstolen…
Rydbeck 1904, s. 135-136.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 126-127.
Røgelseskar #
Røgelseskar af malm ophængt i tre jernkæder. Kugleformet. Den øverste del i gennembrudt arbejde i form af blade. Øverst et kors. Middelalderen.
Opbevares på Malmø Museum.
Et andet røgelseskar er ophængt i kirken.