I skibet er der fundet grundmure og stenkister dateret til 1100-tallet. Det viser, at der har været en romansk kirke. Vest for kirken har der været en kilde, som folk har valfartet til. Det har skabt behov for en større kirke. Først har man i begyndelsen af 1400-tallet tilbygget et større tresidet kor med krypt, og et par årtier senere har man bygget nyt skib, tårn og våbenhus. Taget blev tækket med bly. Kirken fik stjernehvælv. Ombygningen har været så omfattende, at kirken kan betragtes som en 1400-tals kirke. Der var flere altre, og kalkmalerierne viser, hvor de stod. Der findes dokumenter, som viser, at flere altre stod endnu 1622. En kongelig forordning af 1665 forbød ofring ved kilder, men valfarten med syge, man tog med til kilden, fortsatte ind i 1800-tallet.
Brunius 1850, s. 240-244.
Holmberg 1990, s. 51.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Frue Aldsted 1565, Fru Aalsted 1572, Frue Alstedt 1590, Fru Alsted 1606, Fru Alstedt 1608, Fru Alstedt 1611, Frue Alsted 1614, Frou Alsted 1628, Frue Alsted 1637, 1642, Fru Alsted 1649, Fru Alsted 1652, Fru Alsted 1657.
Fru Alsted 1661, Fru Ahlstedh 1671, Fru Alstad 1684, 1712, Frue Alstad 1749, Fru Alstad 1778, Fru Alsta 1812, Fru Ahlstad 1825, 1836, 1857, 1878, Fru Alstad 1881, Fru-Alstad 1909, Fru Alstad 1914.
Skib #
Billederne på pulpituret er fra 1742.
Stjernehvælv i kor og skib.
Kor #
Alterbordets alder er ukendt.
Altertavlen er fra 1689 og er udført af Ludvig Andersson, Malmø.
Døbefont #
Døbefonten er af kalksten. Kummen er glat og uden udsmykning og ligner døbefonten i Allerum. Hulkehlen under kummen er dog højere end i Allerum.
Foden er fra 1906-1907 og tegnet af Theodor Wåhlin.
Tynell 1913-1921, s. 89.
Bebyggelseregistret
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Indskrift på dåbsfadet: Got sei mit uns.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1739 og udført af Alexander Råå.
Krucifix #
Korbuekrucifix fra midten af 1400-tallet. Hovedet er bøjet lidt forover mod højre. Tornekronen er snoet tæt. Armene er udstrakt diagonalt med sener og blodårer. Hænderne er åbne med let bøjede fingre. Sidesåret er bredt. Lændeklædet er knælangt med kraftige folder. Højre ben er lagt over venstre, og fødderne peger nedad.
Korset har markerede kanter og akantusblade langs kanterne. Midterpladen er rund. Endepladerne er firpasformede med hjørneblomster og evangelistsymboler.
Bemalingen er senere end middelalderen.
Liepe 1995, s. 129.
Liepe 1995-2, s. 269.
Skulpturer #
På sydvæggen i koret sidder to skulpturer fra 1600-tallet. De forestiller Peter og sandsynligvis Paulus.
Kalkmalerier #
Væggene i det nordlige sideskib er smykket med gengotiske kalkmalerier.
Vestvæg #
Motiverne er Evas Skabelse, Syndefaldet og Uddrivelsen af Paradis.
Evas skabelse. Eva sidder op. Den sovende Adam ligger foran hende. I billedets højre side ses et træ. Tidligere har man kunnet skimte Skaberen. Øverst er et tekstbånd med et citat fra Biblia Pauperum: ”femina p[rima] vir[i] de casta cep[i]t orir[i].” (Den første kvinde blev skabt af mandens side.”)
Biblia Pauperum 1991, s. 82.
Syndefaldet. Billedet er temmelig medtaget. Adam og Eva ses, mens æblet ikke er synligt. I hjørnet skimtes træet. Ovenover står der: ”Serpens vincit sibi”. Resten er ødelagt. Ordene stammer fra Biblia Pauperum: ”Serpens vicit Adam vetitam sibi suggerat escam.” (Slangen overvandt Adam; han spiste den forbudne frugt.)
Biblia Pauperum 1991, s. 66.
Uddrivelsen af Paradis. Billedet er meget ødelagt. Teksten er ulæselig bortset fra to ord: hic og de.
Nordvæg #
På hvælvpillen S. Sebastians martyrium. Han flankeres af to bueskytter.
Over billedet en tekst, som er for utydelig til at give mening.
I hjørnet Mariæ Bebudelse. På pillens østside ses Gabriel og på væggen Maria, som er uden glorie.
Hjørnet ved nordvæg og østvæg.
Vismændene på vej. Kun den forreste kan ses. Over ham ses det sidste af et ord: aurum. Han er vendt mod billedet af fødslen.
Fødslen. Barnet ligger i en næsten udvisket krybbe. Foran knæler Maria og bag krybben Josef. Til højre i billedet ses det bageste af et dyr (okse) med løftet hale. Sammen med det foregående billede fremstiller det Kongernes Tilbedelse.
Maria Magdalene. Øverst står der: ”sancta ma[ria] / magdale[na]. Til venstre står der seks gange ihesus (Jesus).
S. Ursula. Billedet er meget fragmentarisk.
S. Dorothea.
S. Barbara.
Østvæg #
Pille på østvæggen: Knud den Hellige, S. Olav, en uidentificeret helgen, S. Laurentius, S. Erasmus og endnu en uidentificeret helgen.
Til venstre: Kong Knud IV, Knud den Hellige, med langt sværd i højre hånd. I venstre hånd holder han lidt utydeligt et rigsæble.
Til højre: S. Olav med rigsæble i venstre hånd. Theodor Wåhlin observerede i 1906 en økse i hans højre hånd.
En mandlig uidentificeret helgen. Den kraftige dekoration til højre og for oven kan være røg.
Til venstre står S. Laurentius. Wåhlin fandt rester af en inskription med hans navn.
Under ribbekonsollen S. Erasmus’ martyrium. Han står i gryden med kogende olie flankeret af to bødler.
Til højre et udvisket billede af en helgen.
På hvælvpillens kant en dekoration.
På midterpillen findes en række bomærker. På pillens østside skal årstallet 1576 findes. Det er uvist, hvad det refererer til.
Rydbeck 1904, s. 140-141.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 128-131.
Kongemonogram #
Tavle med Carl XI’s monogram og årstallet 1689. Det er en af de 47 tavler, der er blevet til på generalguvernør Rutger von Aschebergs initiativ.
Wienberg 2022, s. 28.
Klokker #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
En klokke, ”som för några år sedan låg sönderringd i Fru Ahlstads kyrka”, bar årstallet 1522 og havde denne indskrift:
Maria. Jens grudestever af Lund stepte thenne klake anno domini mdxxii.
Klokken findes endnu, men er ikke længere i brug.
Brunius 1850, s. 587.
Uldall 1906, s. 270.