I 1903 fandt man en grav under kirkegårdsmuren med en person, der var begravet med ni mønter fra slutningen af 1000-tallet. Det kan tyde på, at sognet allerede da havde haft en kirke, som i så fald må have været en trækirke.
Den gamle kirke. Foto ophængt i kirken.
Sognets anden kirke var fra 1100-tallet og bestod af skib, kor og apsis. Koret fik hvælvinger i anden halvdel af 1200-tallet. I 1300-tallet blev den forlænget både mod øst og vest. Mod øst blev apsis fjernet, og koret blev forlænget med endnu et fag. Mod vest blev skibet forlænget med endnu et fag. Der blev bygget hvælvinger i begge udvidelser, som blev udsmykket med kalkmalerier. I slutningen af middelalderen blev der bygget våbenhuse på både nord- og sydsiden. 1851 blev der bygget en korsarm mod syd, ligesom der blev bygget et tårn.
Da den nuværende kirke blev opført 1902-1904, blev den gamle revet ned.
Rydbeck 1936, s. 68-69.
Folder om kirken.
Bebyggelsesregistret
Stednavn #
Fuglhøge 1120, Fukløghæ 1318, Fuglie 1392, Fogløghe 1398, Fuglie 1402, Fughlie 1415, Fulie 1496, Fullie 1511, Fwlie 1530, Fulie 1543, Fullie 1556, Fulie 1558, 1561, Fuli 1563, Fiullie 1565, Fulie 1569, Fullie 1572, 1574, 1580, Fule 1590, Fullie 1593, Fulie 1596, 1603, Fullie 1608, 1611, 1615, Fulie 1620, 1622, Fullie 1626, 1628, 1630, Fulie 1631, Fullie 1637, Fugllie 1637, Fullie 1638, 1643, 1646, Fulie 1646, Fullie 1647, 1650, Fulie 1651, Fullie 1653, 1655, 1656, Fulie 1657.
Fuglie 1661, 1671, Fulie 1684, 1685, Fuhlie 1712, Fuglie 1749, 1754, 1765, 1778, Fuglje 1784, Fuglie 1812, Fulie 1814, Fuglie 1825, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Altertavlen er med baldakin og er dateret 1595. Baldakinen er uden støttesøjler.
Storstykket er delt vandret. I den nederste del deler tre riflede pilastre de to firkantede billedfelter. Den øverste del over bjælkelaget har hermer i stedet for pilastre, hvoraf de to yderste er mandlige, den midterste kvindelig. Felterne her er rundbuede. Oprindeligt indeholdt felterne tekster. De blev i 1700-tallet erstattet af billeder. De nuværende billeder er dog udført af F.R. Krebs i 1904, som fodstykket oplyser: ”Altaret restaureradt anno MDCCCCIV.
Vingerne har forneden en klo, der slutter i en spiral, en halvmedaljon med frugtknippe med en fugl, der er på vej hen imod den. Derover er en mindre halvmedaljon med en maske. Øverst afsluttes vingen med en siddende putto.
Altertavlen , mens den stod i den gamle kirke. Bagved ses gitterværket mellem kor og sakristi. Foto: Paulsson 1915, bild 84.
Altertavlen havde oprindeligt et topstykke, som bestod af et billedfelt flankeret af søjler, gesims med trekantgavl, vinger og yderst på baldakinen en opretstående figur på en konsol. Baldakinens frontstykke havde et indhak. Ved flytningen til den nye kirke blev topstykket fjernet for ikke at hindre udsynet til det runde vindue bagved. Opgaven med at ændre altertavlen blev overladt snedker Jöns Mårtensson, Lund. Han skar også de figurer, som pryder baldakinens overkant.
Altertavlen har så mange ligheder med altertavlen i Reng, at de må være udført af samme mester.
Paulsson 1915, s. 213-214.
Folder om kirken.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Den ottekantede døbefont er fra 1656 og en af de mange fonte, der er inspireret af Daniel Tommisens døbefont i Malmø Skt. Petri kirke.
Den var tidligere bemalet. Da malingen blev fjernet, blev der også fjernet en tekst, der oplyste, at døbefonten blev lavet og malete i 1656, da Jens Vandal var præst.
Folder om kirken.
Göransson 2009, s. 28.
Dåbsfad #
Dåbsfad produceret i Nürnberg første halvdel af 1500-tallet. Motiv: Mariæ Bebudelse.
Pulpitur #
Paneler fra et pulpitur fra den gamle kirke, som nu er opsat på skibets vestvæg. Thomas står med en åben bog, hvor man kan læse årstallet 1626, som sikkert er det år, pulpituret blev tilvirket.
Kalkmalerier #
Akvarel af Axel Nilsson, 1902. Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
I den gamle kirke var der tidligt gotiske kalkmalerier. Akvarellen ovenfor viser et ornament omkring issefeltet i skibets vestlige hvælv.
I skibets andet hvælv, nordkappen, var der et billede, der viste Peter, der bliver reddet op af vandet fra Vandringen på Søen. Det svarede til det til et tilsvarende billede i Fjelie kirke.
Otto Rydbeck beskriver kalkmalerierne således:
Fuglie kyrka är nu rifven. I dess andra hvalf från vester räknadt – den ursprungliga kyrkans första, enär det längst åt vester fordom tyckes ha tillhört ett torn – fanns en löjlig gammal målning. Den fyllde norra hvalfkappan, och föreställde Kristus och hans lärjungar. Några af dessa äro i en båt, två forsöka gå på vattnet. Den ene har just lemnat båten, den andre mottages, halft sjunkande af sin herre. Skeppet liknar de medeltida, men saknar utbyggnad baktill; samtliga figurer äro afbildade med glorior. I vattnet gå fiskar. Längs hvalfstrålarna äro förvanskade krabbor anbragta och upptill är hvalfkappan utfylld af ett otydligt ornament. Färgerna äro rödt, gult, grönt och blått, hvarjämte förgyllning är smetad på krabborna. – Det hela ser ut som en gotisk målning, som på ett förskräckligt sätt blifvit ommålad under 1800-talet. Nu är allt borta, äfven kyrkan.
Da man opdagede kalkmalerierne, var arbejdet med nedrivningen af kirken så langt fremskredet, at de ikke blev grundigt dokumenterede.
Rydbeck 1904, s. 141.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 132.
Træskulptur #
Foto: Peter Sillén. Statens historiska museum. Licens CC BY 2.5 SE
Mandsfigur, som sikkert er Adam. Der er ingen oplysninger om, hvilken kontekst den stammer fra.
Kongeligt monogram #
Tavle med Carl XI’s monogram, 1688. Det er en af de 47 tavler, der er blevet til på generalguvernør Rutger von Aschebergs initiativ.
Efter nedrivningen af den gamle kirke havnede mongrammet på et loft blandt andet ”skrammel”. 1952 blev det fundet frem, og Fuglie kirkelige syforening bekostede en restaurering.
Folder om kirken.
Wienberg 2022, s. 28.
Klokke #
Den lille klokke bærer indskriften:
anno domini mcdlxxi secunda feria lavrencii per me iohannem petri
I Herrens år 1471, på Laurentii 2. festdag (er jeg støbt) ved mig, Johannes Petri.
Skt. Laurentius fejres den 10. august. Der er aftryk af en brakteat, hvor kun bogstaverne cii i sidste ord er synlige. Det er sandsynligt, at der har stået sigillum sct. Lavrencii. Kirken må altså have været indviet til Skt. Laurentius.
I en folder om kirken omtales en stor klokke, som skal være støbt 1594 af Borchard Gelgether i København.
Nyrop 1882, s. 241.
Ulldal 1906, s. 197.
Folder om kirken.