Kor og apsis er opført af teglsten i 1230’erne og er måske føjet til en allerede eksisterende trækirke. Skibet blev bygget senere og fik hvælvinger. Skibets vestparti havde tykkere mure og har muligvis skullet bære et tårn. Skibet havde døre på nord- og sydsiden. Den tilmurede norddør kan stadig spores, mens den fine portal ved syddøren er bevaret.
Skibets mure har lisener og øverst oppe rundbuefriser, som skærer hinanden. Soklen er af tegl og profileret og er anbragt på en sokkel af tilhuggede sten med en række stjerner med fire takker. I apsis var der tre vinduer. Skibet havde hvælvinger, og en kraftig pille stod midt i skibet. I skibets østmur på begge sider af triumfbuen var der en alterniche i hver side. Adgang til et lektorium skete ad en trappe i skibets østvæg. Formentlig i 1300-tallet blev hvælvingerne taget ned, og tårnrummet blev lagt til skibet.
I 1400-tallet fik kirken nye hvælvinger: et krydshvælv i koret og to stjernehvælv i skibet, som blev udsmykket med kalkmalerier i tre perioder. Også i 1400-tallet blev der bygget et våbenhus foran sydportalen. Stræbepillerne er kommet til over flere århundreder senest i 1600-tallet.
Sydportalen er rundbuet og hviler på søjler af tegl og kapitæler af sandsten. De trekløverformede blade i den gennembrudte bladranke i rundbuen findes tilsvarende i kapitæler i Dalby og foden til døbefonten i Lyngsø.
Det nuværende tårn er opført af kampesten 1765/1824.
Bebyggelseregistret
Bebyggelseregistret
Rydbeck 1936, s. 66, 342-344, 353.
Stednavn #
Gisløue 1145, Gislef 1145, Geeslef 1314, 1329, 1330, Geesløf 1361, Gesløf 1392, Gisløw 1434, Gisløø 1483, Giisleff 1492, Gisløff 1496, Gissløff 1558, Giislofoue 1559, Gisløfve 1559, Gijsløff 1565, Gisløf 1565, Giisløff 1569, Gislef 1571, Gisløff 1577, Gisløf 1584, Gisløff 1590, 1594, 1604, Gisløff 1607, 1608, Giesløff 1616, Gisløff 1616, 1618, 1624, Giesløeff 1625, Gisløf 1627, Giesløff 1633, Giisleuff 1638, Giisløeff 1642, Gisløff 1647, Gisleff 1647, Gisløff 1649, 1651, 1653, Gissløff 1655.
Gisslöff 1661, Gisslöf 1671, Gieslöf 1671, 1684, Gisslöf 1712, Gislöf 1754, Gjeslöf 1778, Gislöf 1784, 1812, 1825, 1881, 1914, Gislöv 1930.
Skib #
Bag prædikestolen findes et middelalderligt alter, som nu fungerer som fundament for prædikestolen.
Kor #
Foto: Christer Åhlin, Statens Historiska Museum, Stockholm. CC BY 2.5 SE
Del af antemensale fra 1200-tallet, som nu opbevares på Statens historiska museum. En forgyldt kobberplade med en fremstilling af Kristus (Majestas Domini), som sidder frontalt og løfter højre hånd til velsignelse. Med venstre hånd støtter han en bog med et fornemt bind med bukler. Han er iklædt en heldækkende dragt. Majestas Domini var typisk anbragt i centrum.
I en inventarfortegnelse fra begyndelsen af 1500-tallet omtales ”en sckøn taffle. Staar XXj billether wdj”. Der sigtes sikkert til antemensalet. Der findes også et i Lyngsø kirke.
Figuren har lighedstræk med de gyldne altre i Sahl og Stadil uden at der er tale om en værkstedssammenhæng, men snarere om, at et skånsk værksted har været under samme indflydelse som det jyske.
Weibull 1904, 99.
Anjou 1928, s. 366.
Nørlund 1968, s. 7, 202.
Altertavle #
Altertavlen er fra begyndelsen af 1600-tallet. Oprindeligt er det en katekismusaltertavle med skriftsteder i billedfelterne. Billederne blev malet i 1700-tallet.
Storstykket består af to rækker rundbuefelter à tre felter indrammet af fire gennemgående søjler med glatte skafter. Vingerne er smykket med blomsterornamentik og menneskehoveder med et ørnehoved øverst og en ørneklo nederst.
Topstykket har et rundbuefelt flankeret med Kristi opstandelse. Feltet er flankeret af søjler og har små vinger på begge sider. Øverst et gavlfelt med Car XI’s monogram. På gesimsen står der: ”Mortificatus est propter peccata nostra, et suroxit propter iustificationem nostram.”
På fodstykket i de tre felter mellem postamenterne står der:
Christus dolore afficitur adefectionibus nostris atteritur ab iniqvitatibus nostris castigatio pacis nostra imponitur ei et tu mice epis filcuratio nobis. Esai 53.
Teksten er en parafrase over Herrens lidende tjener i Es. 53. Den tekst læses traditionelt som en forudsigelse af Kristi frelsergerning. Følgerigtigt indledes teksten med Christus, selvom Kristus selvfølgelig ikke optræder i Esajas.
Døbefont #
Den firsidede kumme har fals og udtømningshul. På siderne findes et rundbuefelt med markering af ”kragsten”. Feltet er tomt. I hjørnerne kraftige rundstave. Foden består af en høj firkantet platte med et firkantet udtømningshul. Over platten går to rundstave med en mellemliggende hulkehl, og derover igen en mindre høj platte.
Døbefonten hører til Munkarpgruppen.
Tynell 1913-1921, s. 90.
Rydbeck 1936, 302.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet. Ved en restaurering 1937 fremdrog man de oprindelige farver. Trappen hviler på et middelalderligt sidealter.
Storfelterne har rundbuer og afsluttes øverst med et gavlfelt. Motiverne er våbenskjold i kartoucher med bladranker og frugter. Skjoldenes indhold mangler. På hver af kurvens fem sider er der to hermer. I de øverste smalfelter er der en senere tilføjet tekst, mens der er løvemasker i de nederste.
Krucifix #
Krucifix fra midt i 1200-tallet.
Hovedet er drejet til højre og hælder ned mod højre skulder. Den oprindelige krone er borte. Armene er næsten horisontalt udstrakte med åbne hænder. Der er noget skåret sidesår. Lændeklædet, der hænger lige ned, har en bred vulst i livet og er bundet i højre side. Fødderne peger nedad, og højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en svagt rundet forside og brede kantlister. Midterskiven er rund. Korsets eneste runde endeplade sidder øverst på den lodrette stamme.
Krucifixet er produceret lokalt.
Liepe 1995, s. 92.
Liepe 1995-2, s. 272.
Kalkmalerier #
Malerierne er udført af Gislövmesteren. De er sengotiske fra perioden 1450-1525.
Apsis #
I et tilmuret vindue i apsis’ nordside: Kristus med tornekrone, men uden korsformet glorie.
I sydsiden en person, som sikkert er en helgen. Hans hoved og attribut mangler. Han er iklædt en kjortel og en lang kappe. I det tilmurede vindue slyngornamentik.
Korhvælv #
I korets krydshvælv er der to apostle i hver af de fire kapper:
Østkappe: Thomas og Jakob den Ældre.
Sydkappe: Måske Jakob den Yngre. Paulus med sværd.
Vestkappe: Judas (ikke Iskariot, Luk. 6,16) og Bartholomæus.
Nordkappe: Johannes og Andreas.
Korets sydvæg #
Kalkmalerierne er delvist ødelagte på grund af det store vindue. Øst for vinduet er kun det nederste af en person bevaret. Man kan se det nederste af kappen. Måske er det en helgen.
Vest for vinduet står Johannes Døber med lammet.
Under Johannes ses en del af en scene fra Erasmus’ martyrium. En bøddel drejer på et håndsving. Erasmus ligger på bænken. Kun hans glorie og lidt af bispehuen er synlig.
Korets nordvæg #
På korets nordvæg vest for vinduet står en mandlig person uden glorie og uden attribut iklædt en lang kappe. Det er sikkert en helgen.
Da vinduet blev sat i, blev det meste af kalkmaleriet ødelagt. Under vinduet ses det nederste af kapperne på tre personer, som sikkert er helgener.
Øst for vinduet en mandlig helgen med stav. Heller ikke han kan identificeres.
Korbue #
Nordvange: Stående mand i rustning med lanse i højre hånd. Han har langt mørkt hår og skæg. I venstre hånd holder han en ubestemt genstand.
Sydvange: Stående eller gående person. Han er iklædt rustning og holder i højre hånd en lanse. Denne person har lyst hår og skæg. Begge personer er tolket som donorer.
Skibet, 1. fag, hvælv #
Skibet har to stjernehvælv.
Øst: Verdensdommen med Kristus siddende på regnbuen med udstrakte hænder og lilje og sværd som tegn på nåde og dom. På hans højre side knæler Maria og på hans venstre Johannes. I felterne ovenover to musicerende engle.
Nord: De dødes opstandelse og det himmelske Jerusalem, hvor Peter står med en nøgle. En blæser basun. Blandt dem, der rejser sig fra gravene, er en stor biskop med bispehue og lændeklæde. Øverst i kappen to engle.
Syd: De dømte. Kun Leviathan er velbevaret. Resten er fragmentarisk.
Vest: Mikael Sjælevejer løfter vægten og vejer en sjæl, mens Maria lægger en finger på vægten til sjælens fordel. Imellem de to en indskrift: Maria.
Skibet, 2. fag, hvælv #
Øst: Noli me tangere. Mod nord står Jesus med en spade som havemanden. Overfor – mod syd – knæler Maria Magdalene. Foran hende står salvekrukken.
Syd: Skabelsen af Eva. Adam med glorie er halvt siddende, mens Eva bliver til. Kun hendes fødder er ikke synlige. Skaberen står med jordkuglen.
Vest: Syndefaldet. Adam og Eva har glorier. De står begge med et æble i den ene hånd og dusk grene i den anden for at skjule deres nøgenhed. Slangen snor sig om stammen. Hovedet er væk. Det har sikkert haft en kongekrone.
Nord: Fordrivelsen fra Edens Have. Englen står i den himmelske by og svinger sit sværd, mens Adam og Eva må forlade stedet. Adam har glorie.
I de fleste felter ovenover er der engle. I feltet med fordrivelsen spiller englen på et blæseinstrument. Håndstillingen hos de andre engle kunne antyde, at de også har haft musikinstrumenter.
Skibets vægge #
1. fag, sydvæg: #
Jesus i Getsemane Have. Jesus knæler vendt mod vest. Hovedet og kalken mangler. Bag ham ses to disciple, hvoraf den bageste sover.
Billedet nedenunder viser sandsynligvis Jesus, der føres for Pilatus.
2. fag, sydvæg #
Piskningen.
2. fag, nordvæg #
Nederst et meget fragmentarisk billede, som kan være en scene fra lidelseshistorien. En person løfter sin højre hånd og holder en stav.
Motivet ovenover er Forhånelsen. Jesus med glorie sidder med et ris. Til venstre (mod vest) knæler en bøddel i foragt.
Lige øst for dette motiv efter ”knækket” i muren er et fragment af et stort billede, som er blevet ødelagt ved indsættelse af vinduet. Det viser formodentlig korsfæstelsen. Øverst ses et farvespor, som kan være den ene ende på korsarmen. En person iklædt en grøn kappe står og ser opad. Han holder højre hånd, som om han var i samtale. Det kan være Johannes. Foran ham er et større fragment af en knælende person klædt i rødt.
1. fag, nordvæg #
Jesu fødsel. Jomfru Maria, der mangler glorie, knæler i forgrunden. Bag hende ses stalden og måske en person mere, Josef. Barnet er ødelagt, da det store vindue blev sat i.
Nedenunder er nogle farvespor af et uidentificeret motiv.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 144-147, bd. 4, s. 74-75.
Møller 1996, s. 143.
Kongeligt monogram #
Tavle med Karl XI’s monogram.
Wienberg 2022, s. 31 og 35.