Kirken er fra anden halvdel af 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. I 1300-tallet fik den hvælvinger med kalkmalerier. Sandsynligvis i 1400-tallet blev skibet forlænget mod vest, hvorved yderligere et fag blev tilføjet. Tårnet stammer også fra denne udvidelse, men blev ombygget i 1700-tallet.
I 1870’erne blev kor og apsis revet ned. Der blev opført et tværskib mod korsarme mod både nord og syd, og der blev opført et nyt femsidet kor. Tegningerne var udført af C.G. Brunius allerede i 1856.
Stednavn #
Gryndby 1313, Brundbye 1504, Grøndby 1529, Grwndby 1530, Grøndby 1530, Gryndby 1530, 1546, Grynby 1554, Grøndby 1558, Gryndby 1569, Grynndbye 1572, Grynndby 1583, Gryndby 1586, Gryndbye 1594, Grundbye 1595, Gryndby 1603, Grøndbye 1605, Grundbye 1606, Grandbye 1606, Grynndbye 1606, Grøndbye 1611, Gryndbye 1612, 1614, Grøndbye 1614, Gryndbye 1618, Grøndbye 1618, Gryndby 1620, 1623, Grøndbye 1624, Grynbye 1626, Grøndbye 1626, Gryndbye 1626, Grynby 1628, Gryndbye 1631, Grøndbye 1631, Gryndbye 1633, 1635, 1636, 1638, Gryndby 1639, Gryndby 1645, Gryndbye 1647, 1648, Grønbye 1648, Gryndbye 1651, Grynbye 1656, 1657.
Gryndby 1661, Grönby 1671, Grynby 1692, Gryndby 1712, Gryndby 1754, Grönby 1765, 1784, 1789, 1812, 1825, 1854, 1909.
Skib #
En bordplade fra et sidealter i skibet er bevaret. Den har fem konsekrationskors, men ikke noget relikviegemme. Den er senere blevet anvendt som gravsten. Se nedenfor.
Karlsson 2015, s. 382.
Kor #
På Lunds Universitets Historiska Museum findes en sten med et relikviegemme, som stammer fra kirkens alterbord. Det har fals til en dækplade (tabula). Ud for hvert hjørne er der fire huller, der sikkert har været anvendt til forsegling af relikviegemmet.
I relikviegemmet var der et relikvie, som er beskrevet 1908-1909, men som senere er forsvundet. Det indeholdt en blykapsel indeholdende et stykke silke foldet om et stykke papir, der var lagt omkring et lille benstykke.
Tynell 1913-1921, s. 158-159.
Karlsson 2015, s. 381-382, 467-468.
Altertavle #
Altertavlen er fra 1800-tallet, mens alterbilledet er et oliemaleri fra 1600-tallet. Motivet er Jesus for Pilatus.
Wahlöö 2014, s. 98.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og har fals og afløbshul. Udover en rundstav nær kanten er kummen glat og uden udsmykning. Den er af samme type som fonten i Søvested. Foden er en attisk base med hjørneknopper.
Tynell 1913-1921, s. 102.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1600-tallet. De nederste smalfelter er tomme. Løvemasker pryder konsollerne.
Motiverne i storfelterne er Peter og evangelisterne – alle med atributter. De er indrammet i rundbuefelter med slyngbånd og øverst et gavlfelt. Storfelterne adskilles af søjler med joniske kapitæler, glatte skafter og prydbælter med englehoveder og frugtklaser.
De øverste smalfelter er tomme.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er udført af Snårestedværkstedet 1325-1350. De findes i de to østligste fag i skibet.
Første fag østkappe: Kristus som verdensdommer sidder på regnbuen med udbredte arme og lilje og sværd, som udgår fra hans mund. Han flankeres af Maria mod nord. Hun knæler i bøn. Mod syd står Mikael Sjælevejer med vægten. I vægtskålene ses sjælene, mens to djævle manipulerer med vægten. I skriftbåndene står der: Ihesus. – Venite benedicti… - Ite maledicti in ignem eternum. – Michael Angelus.
I de øvrige kapper ses fugle og stiliserede planter. Det gælder både 1. og 2. fag.
Rydbeck 1904, s. 138.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 150.
Gravsten #
Marine Albertsdatter #
Her ligger begraffven erlig oc godfrvctig qvinde marine albretsdotter salige her rasmvs pedersens første hvstrv som leffde med hannvm vthi 14 AAR oc christelig hensoffde uthi Herren den 4 augusti aar epter christi fødzel 1574 hvis siel hviles hos herren.
Nederst på stenen står der: ”Henricvs Erasmi Filius elus primogenitvs scvlptvram ff [22] avgvsti ano dni 1585.”
Midt på stenen er et våbenskjold med et kors.
Gravstenen er en genanvendt bordplade fra et sidealter. De fem tradionelle konsekrationskors findes på stenen. Den opbevares nu på LUHM. Se illustration hos Karlsson 2015.
Marine Albertsdatter døde i en alder af 34 år. Den Rasmus Pedersen, hun var gift med, var sognepræst ved kirken og senere provst over Vemmenhøjs herred. Se også præstetavlen.
Cawallin 1855, s. 216.
Karlsson 2015, s. 382.
Præstetavle #
Præstetavlen er usædvanlig derved, at den giver oplysninger om præsternes fødested og om præstehustruerne.