Kirken er opført omkring 1160. Fund under kirken viser, at stedet har været anvendt til begravelser i omkring 3000 år. Den er muligvis opført af munke fra Herrevad kloster. Den bestod af skib, kor og apsis, men også et tårn i samme bredde som skibet.
To romanske portaler er bevaret. Den på nordsiden har en tympanon med to løver, der er vendt imod hinanden med en stiliseret plante imellem sig. De har vinger, og halerne munder ud i bladranker.
I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger. Stræbepillerne ved skib og kor er formodentlig kommet til ved samme lejlighed. Samtidig byggede man et våbenhus på kirkens sydside. Tårnet fik sit nuværende udseende ved en ombygning i 1777. Våbenhuset blev revet ned i 1802, og vinduerne blev udvidet. Nord- og syddørene blev muret til, og indgangen blev flyttet til et nyopført våbenhus på tårnets vestside.
Stednavn #
Grymelstørp 1378, Grymelstrop 1476, Gremestrup 1539, Grimmestrop 1562, Grimmestrup 1590, 1611, 1613, Grømmestrup 1615, 1618, Graamanstrup 1626, Grimmestrup 1630, Grømmestrup 1630, Grimmestrup 1631, Grømmestrup 1632, Graamandstrup 1633, Grummestrup 1635, Grommestrup 1635, Grummestrup 1636, 1640, 1641, 1643, 1645, 1647, 1648, 1650, Graamandstorp 1651, Grumestrup 1652, Grummestrup 1653, 1654, 1656.
Grummestorp 1661, 1673, 1675, Gråmanstorp 1676, 1679, Grummestorp 1680, Grumestorp 1707, Grummestorp 1709, 1712, 1713, Gråmanstorp 1754, 1783, 1825, 1836, 1839, 1844, 1851, 1857, 1874, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavlen er et værk af Johan Ullberg, 1762.
Wahlöö 2014, s. 97.
Døbefont #
Kummen har næsten lodrette sider. En skråkant med en svag hulkehl slutter den af forneden. Der er udtømningshul, men ikke fals. På siden findes et løvehoved med udrakt tunge.
Foden består øverst af en hulkehl og derover en rundstav. På foden er der fire kraftigt fremspringende figurer.
- En afskåret søjle med syv hoveder ved den øverste kant. Nedenunder på søjleskaftet sidder en person, som tager omkring søjlen.
- Tre personer på en stol.
- Et væderhoved.
- Et løvehoved, som bider over et menneske.
C.G. Brunius fortolker døbefonten således:
Man erinras dervid om en likartad föreställning i Lunds krypta. Jätteqvinnan med sitt barn, hedendomen, söker nedbryta kolonnen, hvars kapitel åsyftar christna församlingen. Gumsen (vædderen) symboliserar den rena christendomen. Å foten föreställes jemväl afgrundens lejon, som uppslukar en syndare, och S. Anna, som håller jungfru Maria och Christus på sina knän. Å skålen afbildas Christus såsom lejon med uträckt tunga, hvilket med lugn ställning liksom betraktar hedendomens kamp emot christendomen.
Figurerne er efter al sandsynlighed hugget af samme hånd som Samson og Dalila figurerne i domkirkens krypt. Derudover er den ikke tilskrevet nogen gruppe.
Brunius 1850, s. 500-501.
Nilsson 1908, s. 42-53.
Tynell 1913-1921, s. 112.
Rydbeck 1936, s. 158-159.
Krucifix #
Krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet.
Overkroppen hælder til højre, ligesom hovedet er bøjet ned forover mod højre. Tornekronen er snoet. Armene er udstrakt diagonalt, og fingrene er bøjede. Sidesåret er diagonalt. Lændeklædet er kort og bundet midt for. Højre fod er lagt ind over venstre.
Kun korsets tværarm er oprindelig. Den har en rundet forside med smale kantlister og svagt rundede knopper. Endepladerne er firkantede. Der er dog kun bevaret en med Lukas’ okse.
Bemalingen stammer fra en senere tid.
Lignende krucifixer findes i Kävlinge / Køvlinge og Saxtorp / Sakstrup.
Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 273.
Dør #
Dør af eg fra slutningen af middelalderen.
Gravsten #
Niels Jacobsen Sandby og Maren Giertsdaatter #
På en gravsten indmuret i væggen står der:
Væ dend som berøfver mig denne min begrafvelse fra hand skal igien berøfvis. Habc. 2. H. Niels Iacobsen Sandby. Maren Giertsdaatter. 1665.
Teksten er tydeligvis inspireret af Habakkuks bog kapitel 2, som indeholder talrige veråb over den, der forbryder sig mod andres ejendom og andre forbrydelser.
Stenen skal måske snarere opfattes som et ”skøde” på gravstedet og ikke som en gravsten. Niels Jacobsen Sandby var præst ved kirken fra 1645 til sin død 1685. Han var gift med Maren Giertsdaatter, som var forgængerens enke, og som døde 1671.
Han har sikkert været en god og pligtopfyldende præst, da der ikke oplyses noget om ham af tjenstlig art. Der findes én klage over ham fra 1682. Den er mere af politisk art, idet han undlod at læse den foreskrevne kirkebøn og velsignelsen på svensk.
Cawallin 1857, s. 202-203.
Præstetavle #
Klokker #
Den lille klokke #
Den lille klokke af malm er fra 1597 og støbt af en tysk klokkestøber til kirken i Sønderborg. Den bærer to indskrifter, hvoraf den første lyder:
In gloriam Dei ad piam meditationem mortis acspem gloriosae resurrectionis in cordibus hominum fovendam senatus svnderbvrgensis ex liberali civium contributione me fundi cvravit. (Til Guds ære og til from eftertanke om døden for at syrke håbet om en ærefuld opstandelse i menneskers hjerter, sørgede rådet i Sønderborg for, at jeg blev støbt efter frivillig indsamling blandt borgerne.)
Den anden indskrift:
Midt meinem klang preise ich Godt zhm hochten thrun Kristen Peter obvdras Kasper Bager anno Christi 1597 Cirla Michaelis. (Med klangen af min klokkes tone priser jeg Gud på den højeste trone. Kristen. Peter. Obudras. Kasper. Bager. Anno 1597 på Mikaels tid.)
Hvorfor klokken er kommet hertil fra Sønderborg er uvist.
Den store klokke #
Den store klokke er fra 1599 og støbt af Borchardt Gelgeter og skænket til kirken af Mogens Gyldenstierne den Yngre. En medaljon viser donator, der knæler ved krucifixet. En anden medaljon viser en pelikan, som hakker sit blod og mader sine unger med det.
Den bærer følgende indskrift:
Anno 1599 lod welbivrde Mons Gyldenstiern til Biersgaard bestille denne klocke til Gremmestorpe kircke. 1. Cor. 15. Thi basvnen skal livde oc de døde skvlle opstaa wforkrenckelige. Borchard Gellgeter me fecit.
Henvisninger til begge klokker:
Opslag i kirken.
Bebyggelseregistret