Kirken er opført af kampesten i begyndelsen af 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib og kor. Der var indgange på nord- og sydsiden af skibet, og vinduerne var små og højtsiddende. Tårnet og et våbenhus foran sydindgangen blev opført i senmiddelalderen. Hvælvet i koret er fra middelalderen. Våbenhuset blev fjernet i 1813, da der blev lavet en ny indgang i vest gennem tårnet.
1875 blev kirken forlænget mod øst med fem meter, og et nyt kor blev bygget.
Stednavn #
Gylle 1333, Gylde 1568, Gylle 1569, 1572, 1591, Gyllie 1603, 1608, 1611, 1615, Gylde 1619, 1620, Gyllie 1620, Gylle 1622, Gyllie 1622, Gylle 1624, Gyllie 1630, 1637, 1640, Gylle 1640, Gyllie 1643, 1645, 1650, Gylle 1651, Gyllie 1653, 1655, 1657.
Gyllie 1661, Gylle 1669, 1671, Gyllie 1677, Gyle 1684, Gylle 1712, 1754, 1812, 1838, 1881, 1909, 1914.
Skib #
Kor #
Alterbordet er fra kirkens ombygning 1875.
Middelalderligt antemensale #
På LUHM findes en 30 cm høj apostelfigur fra et antemensale. Figuren er beslægtet med de gyldne altre i Sahl og Stadil.
Rydbeck 1965-2, s. 158-159.
Nørlund 1968, s. 202.
Antemensale #
Antemensale med fire hermer.
Alterstager #
Altertavle #
Altertavlen er oprindeligt en katekismustavle fra omkring 1580. Der er seks felter i to rækker, hvoraf den øverste er indrammet af rundbuer, mens den nederste række er rektangulære. Allerede i 1600-tallet blev teksterne erstattet af de nuværende billeder. Den øverste række er indrammet med rundbuer, og motiverne er Moses med lovtavlerne, Kristus på korset og Johannes Døber. I anden række er billedfelterne rektangulære, og motiverne er Matthæus og Markus, Jesu fødsel og Lukas og Johannes.
En gang i 1700-tallet blev billederne overmalet med nye billeder, men ved en restaurering i 1935 blev billederne fra 1600-tallet fremdraget tilligemed tavlens originale farver.
Billedfelterne adskilles af riflede pilastre med joniske kapitæler. De øverste har høje baser med beslagornamentik. Vandret adskilles de to billedrækker af en enkel tandsnitfrise.
Storstykket har vinger med planteornamentik
Fodstykket er indelt af konsoller i tre felter, som pilastrene hviler på. Teksten er
Natus est vobis hod(i)e salvator qvi est Christus Dominus. – I dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren. Luk. 2,11.
To søjler bærer en baldakin. Søjlerne står på postamenter og har glatte skafter, joniske kapitæler og prydbælter. Baldakinens gesims har en tandsnitfrise, hvorunder der står
Ecce agnus dei qvi tollit peccata mundi. Joh i cap. – Se Guds lam, som bærer verdens synder. Joh. 1(,29).
På baldakinens underside er der en malet himmel i tre felter. I det midterste felt er en Helligåndsdue.
Topstykket har et billede af den Opstandne med sejrsfane indrammet af et rundbuet felt og flankeret af to glatte søjler, der hviler på konsoller med løvemasker. Vingerne har planteornamentik og øverst er en lav trekantgavl.
nc
www.kyrkoguiderlundsstift.se
Bebyggelseregistret
Døbefont #
1830 omtales en døbefont af sten – altså sikkert en middelalderlig døbefont. Den er dog gået tabt.
Tynell 1913-1921, s. 90.
Dåbsfad #
Prædikestol #
Prædikestolen er fra første halvdel af 1600-tallet, men indkøbt til kirken 1746. Storfelterne har figurer, der fremstiller evangelisterne indrammet af en rundbue med listekapitæler og slyngbånd og et gavlfelt foroven. I sviklerne over gavlfeltet sidder putti. Storfelterne adskilles af fritstående søjler med joniske kapitæler, glatte skafter og prydbånd med englehoveder og frugtklaser.
Søjlerne står på konsoller med løvemasker, som adskiller de nederste smalfelter. Felterne har skriftcitater på latin. Under konsollerne er der hængeknopper og under smalfelterne hængestykker. Underbaldakinen afsluttes med en pinjekogle.
De øverste smalfelter har udskårne ranker.
I de nederste smalfelter findes et skriftsted på latin fra den evangelist, der er afbildet ovenfor i storfeltet:
-
Matth. 4. Non solo pane vivit homo sed omni verbo qvod egreditur per os. - Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund, Mt. 4,4.
-
Marc. 1. Pænitentiam agite qvoniam regnum dei prope est. - Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet! Mk. 1,15.
-
Luc. 11. Beati qvi audiunt sermonem dei et custodiunt illum. - Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det! Lk. 11,28.
-
Citatet fra Johannesevangeliet er for udvisket til, at det kan læses.
Billederne på underbaldakinen er sikkert ikke oprindelige.
Lydhimlen er oprindelig lavet til en døbefont i Høkøbinge kirke, hvorfra den er indkøbt. Duen, som hænger under lydhimlen, har tidligere hængt under en middelalderlig lysekrone af jernblik, som blev anvendt som fontehimmel over den daværende døbefont.
Ved prædikestolen er der anbragt et timeglas.
Bebyggelseregistret
www.kyrkoguiderlundsstift.se
Krucifix #
Krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet.
Hovedet er drejet mod højre. Tornekronen er snoet. Armene er strakt diagonalt ud med åbne hænder og bøjede fingre. Sidesåret er diagonalt. Lændeklædet er kort og bundet foran. Fødderne er korslagte med højre fod øverst.
Korset har en svagt rundet forside, kantlister og en rund midterskive.
Liepe 1995-2, s. 276.
Træskulptur fra middelalderen #
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Madonna fra første halvdel af 1200-tallet. I højre hånd har hun haft et scepter. Det ses i flere af periodens madonnafigurer: Øster Vram, Ellerød, Ravlunde og Stenested. På hovedet har hun en kronring. Kjortelen har rund hals med bred glat bort, og kappen går ned til fødderne. Barnet sidder på hendes venstre knæ. I venstre hånd holder han jordkloden.
Liepe 1995, s. 96.
Liepe 1995-2, s. 276.
Epitafium #
Under krucifixet på skibets nordvæg hænger et rellief i messing forestillende syndefaldet. Det stammer fra et epitafium fra 1700-tallet.
Folder om kirken.
Kongemonogram #
Tavle med Carl XI’s monogram samt årstallet 1689. Det er en af de 47 tavler, der er blevet til på generalguvernør Rutger von Aschebergs initiativ.
Wienberg 2022, s. 28.
Klokke #
En klokke fra anden halvdel af 1200-tallet er opstillet i våbenhuset. Den var i anvendelse til 1948. Den har en enkel profilering og er kendetegnet ved de kantede hanke (tjek).
Ulldall 1906, s. 15.
Bebyggelseregistret