Den nuværende kirke er opført af Helgo Zettervall 1882. I forbindelse med byggeriet blev den gamle kirke revet ned.
Middelalderkirkens skib havde to krydshvælv, mens koret havde et oprindeligt tøndehvælv med fine vederlagsgesimser på sidemurene. Apsis havde et lille vindue mod øst. Triumfbuen var anselig og havde kragsten med hulkehle. På ydermurene var der taglister, og gavlene havde kamtakker. På skibets sydside lå et våbenhus. Norddøren var tilmuret. På korets nordside lå et sakristi med krydshvælv. Gavlene på både våbenhus og sakristi havde blændinger. Triumfbuen pressede skibets mure ud, hvorfor der var opført to spændbuer, og ved apsis var der opført to stræbepiller.
Tårnet, som var nyere, var ifølge Brunius ”i høj grad upassende”. I år 1600 skal præsten Mads Nielsen Odder have ladet et 40 alen højt spir opsætte på tårnet, som selv var 35 alen højt. Sebastian Madsen Odder satte en forgyldt vejrhane på spiret. Tårnet, som Brunius havde set, og som ses på akvarellen, var opført i 1790’erne, da det gamle tårn var styrtet sammen.
Under koret var der en gravhvælving fra 1600-tallet.
Brunius, 1850, s. 161-162.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Hæslev 1164, Hygslef 1315, Hærsløff 1394, Hasløff 1409, Haasløff 1420, Hasløff 1434, Hosløff 1474, Haasleff 1475, Hosløff 1555, Haasløf 1561, Haasløff 1569, 1572, Haslef 1573, Haasløff 1574, 1580, Hosløff 1583, Haasløf 1588, Haasløff 1590, 1593, Haasløf 1597, Haasløff 1606, 1615, 1618, 1624, 1628, 1635, Haasleff 1639, 1641, Haasløff 1642, 1643, Haassløff 1646, Haasløff 1651, Haasløf 1653, Haasløff 1655.
Hårsslöf 1661, Haaslöf 1666, Håszlöf 1671, Håslöf 1778, 1839, 1860, 1909, Håslöf 1930, Håslöv 1964.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Den nuværende døbefont er fra 1600-tallet. Den er ottekantet med relativt groft skårne relieffer. Inspirationen er kommet fra døbefonten i Malmø.
Nogen middelalderlig døbefont kendes ikke. Men Tynell oplyser, at det i en fortegnelse fra tiden før 1769 hed, at døbefonten var ”af wackert bildhuggare arbete, med målning utstofferadt”. Da den gamle kirke blev revet ned, syntes man ikke, den var værd at gemme, så den endte som fyld i Trelleborgs havn.
Tynell 1913-1921, s. 91.
Göransson 1977, s. 142-143.
Frostin 1994, 10.
Göransson 2009, s. 28.
Kirkens hjemmeside
Dåbsfad #
Motivet i bunden er Spejdere med drueklaser, 4. Mos. 13. Både i bunden rundt om billedet og på fadets rand er der springende hjorte ledsaget af en hund.
Prædikestol #
Prædikestolen var oprindelig en lektorieprædikestol. Motiverne er Gravlæggelsen (billede mangler), Kristus på korset og Opstandelsen. Gravlæggelsen er ved restaureringen fejlagtigt anbragt før Korsfæstelsen. Skulpturerne på hjørnerne er fremstillinger af evangelisterne. I smalfelterne foroven står der: Neque currentis sed dei (… eller stræben men af Guds…). Det er kun en del af Rom. 9,16, som i sin helhed lyder: ”Så afhænger det altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed.”
Provst Hegardt, pastoratets præst 1736-1769, har beskrevet kirken. Han nævner, at provst Bastian Madsen Odder i 1632 havde ladet prædikestolen lave ifølge en nu forsvunden indskrift. Om prædikestolen skriver han videre:
Til Predikestohl är en hel Läktare twärt öfwer choret, skiljande, altså choret ifrån öfriga Kyrkian.”
Det har altså været en lektorieprædikestol, hvoraf kun de tre sider, som udgjorde fremspringet, er bevaret. Resten af skriftstedet har da været anbragt i smalfelter over sidepanelerne. Panelerne menes at have haft skriftsteder. De var adskilt af de hermer, som nu fejlagtigt er anbragt på forsiden af det restaurerede alterbord.
Prædikestolen har også haft en lydhimmel. En af opsatserne bærer Christian IV’s monogram. Af et ældre arkivbillede fremgår det, at 4-tallet har været udvisket i en tid, hvor det var farligt at have henvisninger til den danske tid. C-et har man derimod bevaret, da det også kunne læses som kong Carl. I nyere tid er det oprindelige monogram blevet restaureret pietetsfuldt.
Frostin 1994, s. 7-10.
Wienberg 2022, s. 32.
Nordlige tværskib #
Det historiske inventar fra den gamle kirke er bevaret og samlet i det nordlige tværskib. Udover prædikestol, døbefont og Carl XI’s monogram findes en ældre altertavle samt to skabe, som menes at have stået på hver side af alteret. Teksten på det ene skab har blandt andet en hyldest af generalguvernør Rutger Ascheberg. Det andet oplyser, at Laurén, der blev ansat som præst 1771, har ladet kirken udsmykke med malerier.
Frostin 1994, s. 10.
Gravsten #
Mads Nielsen Odder #
Mads Nielsen Odder var sognepræst i Håslev-Boderup pastorat 1591-1632. Gravstenen ligger i våbenhuset. I den gamle kirke lå den i koret. På stenen står der:
Her ligger begrafven salig Her Matz Nielsøn som blef prest i Haasløf paaske dag anno 1591 oc er nu hedensofven i Herren then 24 febr. S. Matthiæ dag ano 1632 med sin kiere hustru Boild Assers Datter som døde 31 … anno 1644. – Ei manden lærd ei qvinden kier / den plumpe død vil spare / men døer vi her vi lefver der / i fryd blant engleskare.
Mads Nielsøn var født i Helsingborg 1563. Faderen Niels Haagensen var sognepræst i Rous og Velluv, mens moderen var datter af en guldsmed i Helsingborg. Faderen døde tidligt, og Mads Nielsøn kom i pleje hos en farbror, der var kannik i Lund og sognepræst i Fjelie. Han blev præsteviet i Vor Frue kirke, København, 1589 og kaldet til sognepræst i Vesby. Men ”formedelst quinden i bemelte Vesby kald hafde noget strengt röcte oc mange børn, blef hand resolveret helder at ville miste kaldet end ecte encken.” Han forlod embedet samme år og blev kapellan i Lumme, inden han tiltrådte som sognepræst i Håslev-Boderup. Efter 37 år i embedet overdrog han det 1632 til sønnen Sebastian Madsen Odder. Han døde samme år.
Cawallin 1854-1858, Andra delen, s. 134-137.
Begge portrætter er malet i 1609, da Mads Nielsen Odder var 46 år gammel, og hun var 40.
Boild Assersdatter var Mads Nielsen Odders hustru.
Hun var født i Halmsted i Skåne 1569, hvor faderen Asser Olsøn var præst. Parret blev viet 1591 i Landskrone. Her havde hun boet hos en moster, hvis mand var borgmester i byen. Mads Nielsen Odder skrev i sine erindringer takker han Gud for denne hustru, ”huis fine oc gode omgiengelse” han næst efter Guds nåde tilskriver, at han har levet så længe. Parret fik 12 børn, hvoraf de fem døde som spæde. En af sønnerne, Sebastian Madsen, efterfulgte sin far som sognepræst i Håslev-Boderup pastorat.
Sine sidste år efter mandens død levede hun i Malmø. Under sin sidste sygdom i 1644 bad hun hjerteligt: ”Gud gifve jeg maatte lefwe til Swensken kunde komme bort og af veien, ellers blifwer jeg ikke begrafwen hos min salige mand.” Samme efterår få dage efter, at svenskerne brød op fra sognet, blev hendes sygdom forværret, og hun blev begravet den 7. oktober ved siden af sin mand.
Cawallin 1854-1858, Andra delen, s. 137-138.
Sebastian Madsen Odder #
Sebastian Madsen Odder var sognepræst i Håslev-Boderup 1632-1683 og søn af Mads Nielsen Odder.
Gravstenen er rigt udsmykket. Langs kanterne er en indskrift på dansk, mens de øvrige tekster er på latin. I hjørnerne findes evangelistsymbolerne. Deres navne står på ved hver af dem. Stenen deles af to vandrette bånd i tre felter. I det øverste felt ses Kristi opstandelse med vagterne, der sover eller falder omkuld. På båndet står der: Hæc est resurrectio prima. (Dette er den første opstandelse.)
I det nederste felt er en fremstilling af de dødes opstandelse. Kristus kommer i skyen ledsaget af basunblæsende engle. Forneden myldrer de døde op af gravene. På båndet ovenover står der: ”Qui credit in filium non iudicatur. Ioh. 3.” (Den, der tror på sønnen, skal ikke dømmes, Joh. 3.)
I midterfeltet flankeres en oval af Moses til venstre og Johannes Døber til højre. Moses med horn i panden og lovens tavler, Johannes med lammet på armen. På ovalens rand ses et citat fra Ap. 20: ”Beatus et sanctus qui habet partem in resurrectione prima in his secunda mors non habet potestatem.” Det er første del af vers 6: ” Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over.” I ovalen står hans vita.
I våbenhuset hænger en kisteplade over Sebastian Madsen Odder:
Clauditur hoc loculo
Doctrina vita famameritis et annis
Clarissimus
M. Sebastianus Matth. Lutri
Pastor Haslov et Boderupensium
Ut et
Præpositus nomarch Schutzianæ
Maxime venerab
In pastophorio Hasloviano natus A° MDCII 14 iun
Ibidemque denatus A° MDCLXXXIII 7 februar
Vita et morte rite transacta
Factus immortalis
Han var født i Håslev 1602. I sin studietid i København boede han hos kongens vinskænk. I det hjem kom der personer, som havde rejst i fremmede lande. Det gav ham lyst til den udlandsrejse, han foretog gennem Holland, Frankrig, Italien og tilbage gennem Tyskland. 1626 blev han præsteviet i Lund til en stilling som hjælpepræst. 1645 blev han provst over Skydts herred. 1657 deltog han i rigsdagen i Odense, og i 1658 deltog han sammen med syv andre af Skånes mest ansete præster i hyldningen af Carl Gustav. 1662 underskrev han Malmø Recess. Under krigen i 1670’erne blev han fængslet på Malmø slot, fordi han fra prædikestolen havde undladt at bede for det svenske kongehus. Ifølge en kongelig skrivelse fra 1679 stod han til at miste sit embede som både provst og sognepræst. Denne beslutning blev dog omstødt.
Cawallin 1854-1858, Andra delen, s. 138-141.
Mette Olufsdatter #
Kisteplade over Mette Olufsdatter. Hun var Sebastian Madsen Odders første hustru. Det var hendes andet ægteskab. Hendes levned fremgår af pladen:
Hæderlig dyderig oc gudfrytig matron Mette Olufsdatter er født i Lund anno 1587 af megit hæderlig oc fornemme forældre. Hendis fader war s. Mester Oluf Stisøn canick i Lund, prowst Bahre Herredt patron oc sognepræst til Burløf w(?) kircke. Hendis s. moder den dyderige matron Agnes Mortensdaater anno 1604 der hun waar paa attende aar blef hun beskiæret det hæderlig oc høylærde mand mester Niels Allesøn sognepræst til Bunckefloed og Hyllie sogner til ectefele deris kierlige ecteskab welsignet af Gud med 5 sønner og 3 døttre warede til annum 1626 waar 22 aar. Geraade saa wed sin s. husbondis dødelige afgang i den sørgelige enkestand paa 7 aars tid anno 1633 beskjæret andet ecteskab med sin nu hiertelige bedrøfwede efterlefwendis hosbonde med hæderlig oc høylærde mand mester Bastian Madtsøn Odder prowst i Skydts herredt oc sognepræst til Haasløf w(?) oc Boderup sogner til den 2. augusti den 7 nemblig trinitatis 1663 behagede den naadige Gud wed en salig oc sact død om morgenen wed 6 slet at bortkalde hende efter at de med hinanden hafde lefwet it kierligt ecteskab 30 aar ringere 7 wger i hindis alders 75 aar. Gud gifwe hende med alle Christ troende en ærefuld oc glædelig opstandelse paa dommens dag.
I våbenhuset er der tillige opsat tre stykker kistepynt, der forestiller basunblæsende engle. Det er uklart, hvilken kiste de stammer fra.
Anna Christiansdatter #
Anna Christiansdatter var Sebastian Madsen Odders anden kone. På kistepladen står der:
Epitaphium
Honor et memor
Anna Christiani
Matronæ Laudatissimæ
Her hwilar een Matron af Levi slecht (?) upprunden
Hoos hwilken alsköns dygd i herlig kraft blef funden
Twå männers lust och roo i medhgång och I nödh
War född I Kiöpenhamn men her i Håslöf dödh
Med mester Bastian sin förste man hon förde
Dhe sexton fulle åhr derpå då sorgen rörde
Sex åhr i enckestånd och så på nytt igen
Togh Her Iohannem Uhr til sidste echta wen
Med honom lefde hon måst fyra åhr till fulde
Dock utan lifwetz frucht medh begge männer hulde
I muld är kroppen lagt men Herren togh den rest
På grafwen til respect iag skrifwer dhetta nest
Fromhet uprichtigheet gudsfruchtan war härinne
Och hwadh man mehra gott hoos fromme folck kan finne
Och som hon nu mest war af fembtii sex åhr m…
Blef hon widh döden sacht till lifwet …
Obiit d. 13. Sept. … mediam noctem et …
Die Octobris Anno 1692
Hendes anden mand, som nævnes i teksten, var Sebastian Madsen Odders efterfølger Johan Eriksson Uhr, som var sognets første svenske præst.
Cawallin 1854-1858, Andra delen, s. 141-143.
Kongemonogram #
En tavle med Carl XI’s monogram 168x er anbragt på gulvet i den nordre korsarm sammen med andet ældre inventar.
Frostin 1994, s. 10.
Wienberg 2022
Klokker #
Den lille klokke blev støbt i Lübeck 1615, mens den store klokke er støbt i Malmø 1753 af Andr. Wetterholtz.
Frostin 1994, s. 20.