Den romanske kirke består af skib, kor og apsis. Den havde oprindeligt både en norddør og en syddør. I 12- eller 1300-tallet blev kirken forlænget mod vest, idet man opførte et tårn i hele skibets bredde, og tårnrummet blev lagt til skibet. I 1400-tallet blev et våbenhus opført ved sydindgangen. Ligeledes i senmiddelalderen blev der opført hvælvinger, som blev udsmykket med kalkmalerier af Vidskøvleværkstedet.
Romansk dør.
1857-1858 blev tårnet revet ned til samme højde som skibet, og taget blev forlænget hen over den nederste del af tårnet. Der blev så opført et nyt tårn på skibets nordside. Våbenhuset blev fjernet, indgangen blev flyttet til vestfacaden, og den gamle indgang blev muret til.
Sten med relief.
Stednavn #
Høgzriid 1349, Høgarydh 1349, Høgzrydh 1349, Høgxredh 1496, Høysrød 1532, Høyserød 1559, Høysrødt 1569, Høgsrødt 1574, Høxrød 1590, Høijsrød 1590, Høgsrødt 1594, Høsserød 1603, Høgsrød 1606, Høgserød 1613, Høxerødt 1614, Høxrødt 1616, Høxerød 1618, Høsserød 1619, Høgsserød 1620, Høgserød 1620, Høgsrød 1620, Høxxerød 1621, 1624, Høserød 1625, 1626, Høxserud 1629, Høxerødtt 1632, Høxerød 1632, Høgserød 1635, Høxrød 1640, Høxrød 1644, 1645, 1646, 1649, Høxrøed 1650, Høxrød 1655.
Höxerödh 1662, Högzröd 1675, Högsre 1684, Höxeröd 1700, 1749, 1754, 1814, 1863, 1889, Högseröd 1909.
Skib #
Kor #
Alterstager #
Døbefont #
Døbefont af sandsten med fals og udtømningshul. Foden har form af en terningkapitæl, som har en rundstav foroven. I den ene side har den et stort firkantet udtømningshul. Kummen har et bånd af palmetter, der foroven afsluttes af en stav med sildebensmønster. På undersiden har den store bægerblade.
Fonten hører til Torløsegruppen.
Brunius 1850, s. 507.
Tynell 1913-1921, s. 25.
Dåbsfad #
Dåbsfad af kobber fra anden halvdel af 1600-tallet.
Prædikestol #
Prædikestolen, der var en lektorieprædikestol, blev taget ned 1857-1858, og en ny blev sat op. Dele af den gamle prædikestol blev genanvendt i et orgelpulpitur, som blev opført 1895. Dette pulpitur blev ombygget 1950.
Et overstykke til døren er bevaret. Det har samme motiv som i Gårdstange og Holmby. Motiverne har været beslægtet med Gårdstange og Holmby. Følgende relieffer er endnu bevaret:
• Pinseunderet, Ap.G. 2.
• Esajas’ syn, Es. 6,1-8.
• Paulus ved Lystra, Ap.G. 14.
• Ezekiels syn, Ez. 1.
Felter med Johannes’ syn og Opstandelsen skal derimod være forsvundet. Mellem storfelterne er der anbragt karyatider, som måske oprindeligt er dyder, der har mistet deres attributer. Den længst mod nord har bevaret en slange, der er attribut for Prudentia, klogskab.
Göransson 1977, s. 135, 153 og 163.
Bebyggelseregistret
Den nuværende prædikestol.
Krucifix #
Over korbuen hænger et krucifix fra 1600-tallet. Korset blev dog fornyet 1915.
Kalkmalerier #
Ved en restaurering 1915 fandt man kalkmalerier på vægge, hvælv og buer i skib, kor og apsis. De fleste var middelalderlige og udført af Vidskøvleværkstedet, men nogle var også fra 1700-tallet, blandt andet en baldakin. De var fragmentariske og svære at tyde, hvorfor de fleste blev kalket over igen. Nogle få fragmenter blev dog afdækket på triumfvæggen, i korets nordvestlige hjørne samt nord for triumfbuen, hvor navnet Maria er skrevet i runeskrift.
Der blev endvidere fundet spor af romanske kalkmalerier, som dog var så fragmentariske, at der ikke kan siges noget mere præcist om dem.
Fotos: Theodor Wåhlin og Otto Rydbeck. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Billeder fra kirkens restaurering 1915, da kalkmalerierne blev afdækket.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 204.
Stangier 1995, s. 294-295.
Bebyggelseregistret
Tegninger af kalkmalerier fra afdækningen 1915.